De har gjort gaming til et fuldtidsjob

Kunne du forestille dig bruge et par timer på at sidde og se på nogen, der spiller computer? Hvis ikke, så skal du måske vende dig til tanken. For e-sport, altså professionel gaming på konkurrenceplan, og streaming af folk der gamer, bliver mere og mere populært. Lige nu oplever vi en gamingbranche, der i høj grad vokser og formerer sig. Derfor har Netavisen talt med tre, som lever af gaming: Arrangøren, manageren og streameren.

SuperData Research, der laver undersøgelser om gamingmarkedet, anslår i en rapport, at størrelsen på det globale e-sportsmarked for 2015/2016 er 747,5 millioner dollars.

Supardata anslår også i samme rapport, at i 2018 vil e-sportsmarkedet have en værdi på 1,9 billioner dollars. Den vækst vil skyldes de ringe i vandet, som den øgede professionalisering og popularisering af e-sport vil skabe, såsom at bettingsiderne vil inddrage mere e-sport, og amatørturneringer vil blive mere populært.

De anslår også, at professionelle e-sportshold og –spillere i 2015 har opnået kendisstatus, fordi seertilslutningen er vokset til 188 millioner seere.

Således ser gamingmarkedet ud i tal for 2015/2016. Kilde: SuperData Research
Således ser gamingmarkedet ud i tal for 2015/2016.
Kilde: SuperData Research


Den danske arrangør

Zahid ”Sui” Butt er e-sportsarrangør. Han er projektleder på siden eSport.dk, der arrangerer e-sportsturneringer og samtidig fungerer som et nyheds- og underholdningscommunity omkring e-sport. Desuden er han også ejer af siden SLAP.dk, der står bag eSport.dk. SLAP.dk har siden starten i 1999 arrangeret en masse forskellige online aktiviteter – blandt andet Copenhagen Games, der er Danmarks største e-sportsturnering og –messe, som så dagens lys for første gang i 2010. Og som siden kun er vokset.

Vi har evnerne, vi har talenterne, vi har kompetencerne – det er pengene, vi mangler.
Zahid Butt, dansk e-sportsarrangør

Zahid Butt har absolut oplevet en stigende interesse for e-sport på alle tænkelige leder og kanter.

– Der er flere og flere, der dyrker det, og der er flere og flere, der ser på det. Der er flere tilskuere, og der er også flere virksomheder i Danmark, der er begyndt at investere i det.

Det samme indtryk har Lasse Brixen, der er en af iværksætterne bag streamingkanalen Gamerhuset, haft omkring streaming af gaming.

– Det her, det er det nye, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Det ved alle, der har arbejdet med det. De ved, at det stiger, og at der bliver flere og flere mennesker. I dag har vi fx lige ramt 2 millioner views på kanalen, og vi har ikke været i gang i særlig lang tid. Og Twitch (gamingstreamingtjeneste, red.) er stadig nyt, så selvfølgelig skal det nok blive større.

Læs også: Dansk teenager i e-sportens verdenselite

Zahid Butt arrangerer dog endnu på esport.dk kun turneringer for breddespillere i Danmark. Faktisk ville Zahid sende topspillerne væk, hvis de kom for at spille i turneringerne. En skønne dag vil der dog komme et dansk sted, hvor han kan sende topspillerne hen.

– Der er flere, der er i gang med at prøve at få professionelle turneringer på banen, men jeg synes, det er for tidligt, fordi de danske tophold, der er mange af dem, der kun lige er ved at blive etableret. Tiden skal være klar til det. Og den proces er begyndt, men den er langt fra klar nok til, at man kan begynde at lave en ordentlig turnering.

Ifølge Zahid Butt er der kun en enkelt faktor, der mangler at være helt på plads, før Danmark kan blive en e-sportsnation.

– Investeringer. Penge. Det er det eneste, vi mangler. Vi har talenterne – hvis du kigger på spillerne, så har vi nogen af verdens bedste spillere. Vi har også rigtig mange almene spillere, der ikke nødvendigvis er verdens bedste, men som gerne vil spille. Vi har flere, der spiller computerspil generelt, end der er folk, der spiller fodbold i Danmark. Så vi har massen derude, vi har også mange dygtige arrangører. Så vi har evnerne, vi har talenterne, vi har kompetencerne – det er pengene, vi mangler.

Og når først pengene kommer i branchen, så vil de danske topspillere søge tilbage til danske organisationer, ligaer og turneringer. På samme måde vil Danmark dermed også kunne tiltrække udenlandsk opmærksomhed, hvilket ellers kun sker til Copenhagen Games.

– Lige så snart du bliver topspiller, så bliver din førsteprioritet at finde ud af, hvad der er en god forretning for dig at deltage i. Og der har vi ikke samme kapital i Danmark. Men ja, kommer der flere penge, så vil flere af de her spillere blive i danske organisationer, siger e-sportsarrangøren Zahid Butt.

Læs også: Digitale atleter trumfer Tour de France

Zahid Butt er endda ikke et sekund i tvivl om, at en skønne dag så finder e-sport sin plads til verdens største sportsbegivenheder, såsom OL.

– Størrelsen på e-sport i dag er så stor – der er så mange, der dyrker det, at det fylder mere end almindelig sport i mange ting. Så det ville være tåbeligt, hvis man ikke rent faktisk løftede det op på det niveau, hvor det hører hjemme. Men nu vil jeg sige, at der er kræfter i gang, så det kommer helt af sig selv, udtaler gaming-arrangøren.


E-sport som levevej
Dog har vi allerede mange professionelle danske e-sportsudøvere. De spiller som regel bare i udlandet. Men faktisk befinder en af verdens bedste e-sportshold sig i Danmark, som én af de prangende undtagelser.

Counter-Strike: Global Offensive, oftest forkortet som CS:GO, er et af de spil, der har vundet størst indpas på den professionelle e-sportsscene, hvor der foregår store konkurrencer i spillet med store præmiesummer.

Her ses de mest populære og lukrative spil på esportsscenen. Kilde: SuperData Research
Her ses de mest populære og lukrative spil på e-sportsscenen.
Kilde: SuperData Research

 

Og indenfor CS:GO er det fjerdebedste hold – I VERDEN – et dansk hold, nemlig de danske drenge fra Astralis. Og det er blandt dem, vi finder den bedste danske CS:GO-spiller, Nicolai ’dev1ce’ Reedtz, der ligger som den 12. bedste spiller i verden.

 

Klik på drengene fra Astralis på billedet, og lær mere om dem hver især. Artiklen fortsætter efter billedet.

Drengene i Astralis har en fast rutine med træning. De har en arbejdsdag, der lyder på syv til ni timer hver dag, søndag til torsdag, så de kan holde fri fredag og lørdag, fortæller Frederik Byskov, der er stifter og manager i Astralis.

– De har en lidt anden døgnrytme end det normale arbejdsdanmark. De spiller jo hjemmefra størstedelen af tiden. Om aftenen mødes de som hold og spiller sammen og træner sammen. Det er fra klokken 17 eller 18, afhængigt af dagen, og så indtil en 22-23, hvor de sidder og træner mod andre hold, fortæller Frederik Byskov.

Når holdet er til de store turneringer, jamen, så tjener de præmiepenge udover deres løn, og de tjener PR-penge udover deres løn.
Frederik Byskov, Manager i Astralis

Og de mange timer, drengene bruger på deres e-sport foran computeren, skal selvfølgelig også kunne betale sig, så drengene ikke – ligesom mange af de store, danske spillere i e-sport – smutter til andre lande, hvor holdene normalt er bedre betalt.

– De laver ikke andet end at spille computerspil i Astralis, de fem gutter, vi har ansat til det. Det er deres fuldtidsarbejde, og de får en ganske pæn løn, der er mere end hvad nogle advokater tjener. Det er et krævende arbejde, fordi de rejser så meget, som de gør, og de skal spille så meget, som de skal, fortæller manageren.

Drengene er nemlig meget væk hjemmefra for at deltage i konkurrencer.

– I år alene har vi været afsted i 68 dage indtil videre ud af de her 3,5 måneder, der er gået nu. Så de rejser rigtig meget. Jeg mener, vi var oppe og snitte de 140 rejsedage hele sidste år, uddyber manageren Frederik Byskov.

Læs også: E-sport i København: Over 2000 var mødt op 

Men det kan også være profitabelt at tage ud til konkurrencer, da det hovedsagligt er her, holdene tjener deres penge. Og det er også en mulighed for spillerne for at tjene ekstra udover deres løn.

– Der jo inden for e-sport flere forskellige lønudbetalinger, om man vil. Der er de her præmiepenge, når vi er til turneringer, og så er der det forskellige PR-arbejde, drengene kan lave. Når holdet er afsted til de store turneringer, jamen, så tjener de præmiepenge udover deres løn, og de tjener PR-penge udover deres løn.

Frederik Byskov nævner stickers som et eksempel på PR-penge.

– I Counter-Strike er der et koncept, der hedder stickers, som er klistermærker, man kan putte på sine våben in game. Og det er noget, som brugere og fans køber med holdets logo eller med spillernes autografer. Og de penge tjener holdet også.


Streaming som levevej

Men man kan også leve af gaming blot ved at streame det på en undeholdende måde.

Hvis du ved, hvad Twitch er, så ved du formodentligt også, hvad Gamerhuset er. Hvis ikke pæren lyser ved nogen af delene, så er Twitch verdens største streamingtjeneste og community for gamers. Her kan personer streame, at de spiller computer- og konsolspil, mens flere tusinde mennesker kigger med.

Og på den side finder man Gamerhuset, hvor man kan se de fire drenge, der bor der, udføre ‘Eksperimentet 2.0’. Det går ud på at livestreame, at de spiller computerspil. Det eksperimentelle er derimod, at de gør det uafbrudt, døgnet rundt,  hvilket har stået på i snart et halvt år nu. Konceptet går så ud på, at dem der kigger med kan donere penge til Gamerhuset, hvilket for hver 100. kroner tilføjer en times streamingtid til en tæller, der fortæller, hvor længe eksperimentet skal køre.

– Den måde, pengemæssigt, man får lov at leve af det her, hvorfor vi er så privilegerede, er fordi vi heldigvis har en rigtig fantastisk viewerbase, som støtter rigtig meget op omkring projektet. Og vi har en bossklub (Boss Klubben, red.), som er de 15 mest givende til projektet. Som fx nummer 1, han hedder macepanda, og han har givet 101.000 kr til projektet, fortæller Lasse Brixen, der er en af gutterne bag Gamerhuset. Derinde går han dog under gamernavnet Brixen.

Klik på drengene fra Gamerhuset på billedet, og lær mere om dem hver især. Artiklen fortsætter efter billedet. 

Der er ifølge Lasse Brixen fra Gamerhuset to måder, man kan blive en populær streamer på. Det er enten fordi, man er underholdende, eller fordi man er vildt god til et bestemt spil. Og i Gamerhuset er det fordi, de er underholdende.

Læs også: E-sport er ikke kun for nørder

Men selvom det kan lyde ’all fun and games’, så er Gamerhuset og drengenes eksperiment en hardcore business.

– Vi er iværksættere. Vi driver et firma, og vi har også et momsregnskab, og vi har også en revisor, vi har også en social medie-ansvarlig, og vi har en presseansvarlig. Vi er bygget op som et firma, og du kan ikke gøre det her, hvis det ikke er bygget op som et firma, forklarer Lasse Brixen fra Gamerhuset.

Drengenes arbejdsdag vil typisk bestå af 8 timers stream, og derudover er der andre opgaver som selvstændige, de også må klare, såsom rengøring, sponsorkontakter og regnskab.

Fuck da pengene, det fede er da at få lov at game!
Lasse Brixen, iværksætter og streamer i Gamerhuset

Derudover skal drengene også betale skat af de donationer, de modtager.

– Du kan ikke donere penge til en anden dude, som sidder og spiller computer, bare fordi han spiller computer og kalde det donationer, fortæller Brixen og uddyber, at det for mange viewers kan være svært at forstå, at over halvdelen af deres donationer går til skat. Det er dog stadig det fulde bruttobeløb, der regnes med på tælleren, der viser hvor mange dage, Gamerhuset har råd til at fortsætte endnu.

Læs også: Vi elsker at se andre myrde løs

Og netop denne tæller gør, at Eksperimentet 2.0 aldrig hiver overskud hjem, men tværtimod blot tillægger flere arbejdstimer, jo flere penge de får ind.

– Som det er lige nu, så bruger vi alle de penge, vi får ind, på de faste udgifter. Såsom husleje – vi har et forholdsvis stort hus med en dejlig have – og varme og el – vores elregning er forholdsvis vanvittig, forklarer Brixen.

Så han har et klart råd til dem, der kunne overveje at følge i Gamerhusets fodspor.

– En måde at sige det på, som jeg plejer at sige på streamen, det er, hvis du virkelig gerne vil tjene mange penge, så skal du virkelig ikke lave det her. Du skal gå ind i det, fordi du gerne vil have, at din hobby bliver dit arbejde.

Læs også: Behøver e-sporten overhovedet være en sport?

Dog kan det godt lure i baghovedet, hvad der skal ske, hvis tælleren en dag løber ud.

– Jeg tror, at alle selvstændige bekymrer sig en lille smule. Fordi vi er afhængige af, at folk faktisk synes, det vi laver er sjovt og underholdende, så de faktisk har lyst til at give nogen penge, uden vi skal spørge om det, fortæller Lasse Brixen.

Men han er bestemt stadig rigtig glad for sit arbejde.

– Fuck da pengene, det fede er da at få lov at game! Og jo flere, der ser med, jo federe er det. Og det er da fantastisk, at folk gider at støtte op om det!