NetAvisen er tilmeldt Pressenævnet og opererer ud fra branchens fælles retningslinjer for god presseskik (opdateret 2023). NetAvisen har herudover følgende supplerende etiske retningslinjer, som alle har mulighed for at læse.
Målet med disse supplerende retningslinjer er at supplere med specifikke emner og metoder, som er relevant for produktion af journalistik på NetAvisen, der udarbejdes af studerende på Roskilde Universitets Journalistuddannelse, og som ikke berøres tilstrækkeligt i de fælles retningslinjer. Dermed fungerer de delvist som guidelines til skribenterne, og som en måde at være åben om vores metoder over for både kilder og brugere af NetAvisens indhold.
Har du spørgsmål eller kritik af indholdet på NetAvisen – eller spørgsmål til etikken eller journalistikken i det hele taget – så tag endelig kontakt til chefredaktionen på netavisenruc@gmail.com.
Journalistisk kvalitet og ansvar
Mindstekrav til journalistisk kvalitet
Vores artikler skal være kritiske, fordomsfri og fair. Skribenters egne holdninger må ikke have indflydelse på artikler eller produktioner og udlægningen af sagerne heri. Vores journalister skal have kritisk tilgang til kilders motiver og egeninteresser.
Vinkler og rubrikker skal have dækning i både selvstændig research og dokumentation. Artiklers udformning må ikke strammes unødigt for at generere klik.
Behandling af kilder og citat-praksis
Vi efterstræber at høre alle relevante parter i sager i de enkelte artikler. Kilders synspunkter skal refereres bedst muligt og med klar angivelse af, hvornår der er tale om citater. Hvis en kilde, der skønnes relevant, har nægtet at udtale sig, anføres dette i artiklen.
Der skal altid være en klar mundtlig eller skriftlig aftale mellem journalist og kilde om, i hvilken sammenhæng kildens udsagn eller oplysninger bruges. Kilder kan godkende egne citater, men aldrig hele artikler eller modparters citater.
Vi forbeholder os ret til at bringe oplysninger, der ikke er godkendt af kilder, forudsat disse ikke er godkendt inden for en rimelig tidsfrist i forhold til den konkrete sags vigtighed og deadline for udgivelse.
Journalister skal tage særlig hensyn til kilder, der ikke er vant til at tale med pressen.
Vi anvender kun anonyme kilder i en i situation, hvor en sag ellers ikke kan bringes på andre måder, og hvor chefredaktionen alligevel vurderer sagen til at have almen interesse i tilstrækkelig grad. Vi respekterer da anonymitet fuldt ud og vil under ingen omstændigheder videregive navne til tredjeparter eller myndigheder.
Navne på kilder og relationer til kilder
Vi omtaler ikke voksne mennesker kun med fornavn, ejheller kilder vi er fortrolige med. For børn under 15 år afvejer chefredaktionen, om dette kan fraviges. På web-tv bør vi undgå indikere, at vi er blevet forlovet med kilderne, ved at undgå at bruge billeder (herunder interviewbilleder), hvor journalisten nikker til alt, der bliver sagt, eller dækbilleder, hvor journalist og kilde muntrer sig sammen. Vores journalister bør ikke anvende kilder, de kender personligt. I tilfælde hvor dette ikke kan undgås, vil chefredaktionen vurdere, om journalisten skal give historien videre til en kollega, om kilderelationen skal indarbejdes i artiklen eller om forholdet kan anses som værende trivielt, og journalistens relation derved ikke er et problem for artiklen.
Det er afgørende, at brugerne altid ved, at en kilde har et politisk tilhørsforhold. Politiske kilder benævnes altid og hver gang med politisk tilhørsforhold, og der anvendes følgende forkortelser:
Alternativet (AL)
Borgernes Parti (BP)
Danmarksdemokraterne (DD)
Dansk Folkeparti (DF)
Det Konservative Folkeparti/De Konservative (K)
Det Radikale Venstre/De Radikale (R)
Enhedslisten (EL)
Frie Grønne (FG)
Liberal Alliance (LA)
Moderaterne (M)
Socialdemokratiet (S)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Venstre (V)
Andre partier (typisk mindre) og lokale lister udskrives altid med deres fulde partinavn.
Når kilder er kritiserede parter
Artikler, hvor der indgår konflikter, må i udgangspunktet ikke blot være baseret på en enkelt kilde. Vi bestræber os altid på at høre en evt. modpart inden offentliggørelse. Lykkes dette ikke, skal vi anføre, at det ikke har været muligt at indhente en kommentar fra modparten.
Derfor beror det altid på en konkret vurdering, hvorvidt en artikel kan publiceres, uden at modparten er hørt først. I vurderingen indgår:
- Betydning af hurtig publicering – forventer vores læsere at historien kommer nu?
- Væsentligheden – er historien væsentlig at bringe?
- Dokumentationen for en påstand/angreb – er artiklens præmis dokumenteret i tilstrækkelig grad?
- Angrebets karakter – er det en del af den almindelige holdningsudveksling mellem politikere og andre ”holdnings”-personer/organisationer eller er parterne ikke en del af offentligheden?
Hvis vi efter disse overvejelser bringer artikler uden at høre modparten, skal modparten altid høres hurtigst muligt. Det vil sige uden unødig ventetid, men straks kontaktes for en kommentar. I så fald vil vi enten udbygge og opdatere den eksisterende artikel eller lave en helt ny artikel.
Følsomme emner
Om krimijournalistik og retsstof
Vi offentliggør ikke navne på dømte (eller sigtede) personer, medmindre de bærer ”gyldne kæder” eller er idømt over fire års ubetinget fængsel.
Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder omtale. I så fald bør omtalen være så skånsom som muligt. Det er chefredaktionen, der beslutter, om vi omtaler selvmord.
Citat af NetAvisen og kilders gennemsyn af citater
NetAvisen er et offentligt tilgængeligt medie, og dermed er det tilladt at citere NetAvisen, så længe dette sker med kildeangivelse, der tydeligt henviser til NetAvisen. På samme måde skal journalister på NetAvisen tydeligt kildeangive, hvorfra og hvilke medier der citeres for hele historier eller oplysninger.
Men, som angivet i de vejledende regler for god presseskik, skal journalister på NetAvisen selv indhente og bekræfte de historier, citater og fakta, de citerer andre medier for.
Når/hvis kilder ønsker eller tilbydes gennemsyn af citater
- Udtaler man sig til en journalist, må man som udgangspunkt forvente at blive citeret for det, man siger, medmindre andet er aftalt. Det gælder også på NetAvisen. Journalisten kan vælge at oplyse kilden om, at samtalen er til citat, men det er ikke nødvendigt for at kunne citere fra samtalen.
- Journalisten er forpligtet til at tage særligt hensyn til kilder, der ikke er vant til at omgås medierne og udtaler sig som privatpersoner.
- Kilder, der udtaler sig til citat til en journalist på NetAvisen, har ikke krav på at få deres citater til gennemsyn inden publicering, men det kan aftales med journalisten forud for interviewet.
- Journalister på NetAvisen kan vælge at sende citater til gennemsyn for faktuelle fejl, misforståelser eller meningsforstyrrende sammenhænge, hvis der træffes aftale om dette. Der er i dette tilfælde ikke tale om en citatgodkendelse, da kilden jf. ovenstående må forvente at blive citeret for det, som vedkommende har sagt.
- Redigeringsretten ligger altid hos journalisten.
- Ved citatgennemsyn opstilles en deadline fra journalistens side. Hvornår deadline er, afgøres af journalisten under hensyntagen til journalistens egen deadline, artiklens aktualitet og karakter. Overholder kilden ikke den aftalte deadline, publiceres artiklen som planlagt.
- Citatgennemsyn omfatter som udgangspunkt udelukkende citater. Ikke brødtekst, rubrik, underrubrik osv.
- Citatgennemsyn kan være et tilbud til kilden, der er citeret. Ikke til PR-medarbejder, spindoktor, formand eller andre med interesse i artiklen.
Kontroversielle journalistiske metoder
Vi opererer ikke med ”under cover”-journalistik. Alle journalister kontakter offentligheden med fuldt navn og åben identitet. I særlige tilfælde, og altid besluttet af chefredaktionen, kan dette fraviges, men journalister må aldrig optræde som “agent provocateur” og foranledige kilder til at gøre ting, de ellers ikke ville have gjort.
Publicering, redigering og brugerkontakt
Da reglerne for god presseskik blev opdateret i 2013, blev medierne opfordret til tage hensyn til internettet og søgemaskinernes permanente indeksering og opbevaring af informationer. Fx kan kilder, der har medvirket i artikler genfinde sig selv efter mange år og finde den kontekst de indgår i uhensigtsmæssig eller krænkende.
NetAvisen foretager altid en konkret afvejning før artikler redigeres, navne slettes eller artikler trækkes tilbage. Dette gælder ikke kun redigering af ældre artikler, men også i tilfælde, hvor vi har lavet fejl.
Mulighederne for redigering af artikler er som udgangspunkt enten:
- udeladt indeksering for søgemaskiner (så søgemaskiner ikke kan finde artiklen)
- delvis anonymisering (fx ved at fjerne efternavne)
- tilbagetrækning af artiklen. Kun i meget alvorlige tilfælde vil tilbagetrækning blive benyttet.
Det er altid chefredaktionen, der beslutter hvilken af nævnte muligheder der skal benyttes, og hvor der tages udpræget hensyn til almindelige mennesker må magthavere og partskilder tåle, at artikler som udgangspunktet ikke redigeres.
NetAvisen deep-linker til offentligt tilgængeligt materiale. Det kan fx være offentlige rapporter, mediearkiver med billeder eller videoer, kortmaterialer osv. Vi deep-linker også til materiale på det/de medier, som vi i produktionsperioden for den enkelte artikel har samarbejdet med. Ønsker et redaktionelt medie et deep-link fjernet, så kontakt netavisenruc@gmail.com.
Vi linker i udgangspunktet ikke til artikler, der er i strid med vores egne etiske regler, ligesom vi ikke linker til eller offentliggør materialer, der kan være i strid med landets gældende love.
NetAvisen forbeholder sig ret til at slette indlæg, der ikke er saglige og holdes i en pæn tone.
Transparens
”Sådan gjorde vi”: Læserne skal have indblik i de journalistiske metoder
Vi tilstræber at være åbne om vores journalistiske metoder og produktioner. Derfor skal skribenter på NetAvisen som hovedregel tilbyde læserne en ”Sådan gjorde vi”-tekst. Det giver læseren indsigt i den journalistiske arbejdsproces og/eller valg.
I det følgende punkt kan du læsere mere specifikt transparens i relation til vores retningslinjer for brug af AI i journalistikken.
Brug af kunstig intelligens i journalistikken på NetAvisen
AI i den journalistiske arbejdsproces
På NetAvisen producerer journaliststuderende korrekt, troværdig og etisk forsvarlig journalistik. Vi skriver vores journalistik selv. Det betyder, at vi aldrig bruger AI til produktion af redaktionel tekst. Målet er, at brugerne får både original og selvstændig journalistik. Derfor værner vi på NetAvisen om at træne skribenternes individuelle kreative evner og menneskelige fornemmelse for, hvad der er rigtigt, forkert og et sted derimellem.
I flere faser af den journalistiske arbejdsproces anvender journalister forskellige metoder og redskaber, og her kan det give mening at bruge en række teknologier, heriblandt kunstig intelligens (AI). AI må bruges til de dele af den journalistiske proces (typisk i idé- og research-fase samt undersøgelse og systematisering af større mængder data. Det gælder også transskription af interviews), der ikke inkluderer egentlig tekstproduktion.
NetAvisen er dertil meget opmærksom på kildebeskyttelsen og kildernes sikkerhed ift., at vi ikke videregiver fortrolige oplysninger, når vi anvender AI.
I journalistikken værner vi om journalistiske kerneværdier som balance, repræsentation og korrekte informationer. Når vi anvender AI i den journalistiske arbejdsproces, har vi derfor et særligt kritisk blik på en række ting. Det handler særligt om bias i AI-svar, risiko for ukorrekte informationer og AI-hallucinationer.
Begrænsninger og ansvar ved brug af AI
Som medie er vores kerneopgave at formidle historier om den virkelighed, der omgiver os, både online og offline. Vi bringer historier om ægte begivenheder, og vi interviewer ægte mennesker. Derfor skaber vi skaber som udgangspunkt aldrig foto-realistiske billeder, video, lyd og lign. med generativ AI. Et eventuel afvigelsen fra denne regel skal altid vendes med chefredaktionen og gives kun i de tilfælde, hvor andre muligheder for en illustration af historien er udtømte.
AI kan imidlertid godt bruges til at skabe elementer, som kan indgå i formidlingen af journalistikken. Det kan fx være at kreere en grafik på basis af tal, skribenten har faktatjekket, eller andre former for visualisering af data og fakta. Dette anses som en del af den kreative formidling. Gør man dette, skal det altid deklareres tydeligt, at indholdet er AI-genereret, så læseren forstår, at f.eks. en grafik er kreeret med hjælp fra (indsæt selv: sprogmodel xxx).
Alle metoder og værktøjer, som NetAvisens skribenter bruger, skal kunne vises frem og forklares for offentligheden. Dette gælder også brug af AI. NetAvisens skribenter har ansvar for, at de – hvis de fx anvender en sprogmodel i arbejdsprocessen – er transparente om det, samt at de både kvalitetssikrer og faktatjekker indholdet inden udgivelse.
Vi er derfor transparente om AI-brug i de konkrete produktioner, så læseren i alle produktioner får indsigt i, hvilke AI-værktøjer der er brugt og til hvilke formål.
Målet med denne åbenhed er at bidrage til, at læserne har tillid til, at NetAvisens journalistik er korrekt, troværdig og overholder god presseskik. Også når AI har været en del af processen.
Journalistisk integritet
Betaling for oplysninger og tredjepartsindhold
Vi betaler ikke for oplysninger, billeder, optagelser eller modtager ydelser mod journalistiske produkter. Vi køber ikke artikler af bureauer eller freelancere og opererer ej heller med betalingsudvekslinger for journalistiske produkter fra kommercielle aktører. Vi aftager og bringer heller ikke tredjeparts-produceret eller sponseret indhold selvom dette evt. tilbydes gratis af producenten. Vi kan dog godt tage udgangspunkt i henvendelser (tip eller egentlige pressepakker) og selvstændigt udvikle journalistisk indhold ud fra dette.
Vores journalister må gerne tage mod betalte rejser eller adgang til arrangementer, men bringer vi omtaler heraf, anføres det tydeligt i teksten, at vi har fået betalt adgang/rejse. Journalister må ikke tage mod personlige gaver.
Sikkerhed
Vi accepterer naturligvis ikke trusler mod vores skribenter. Modtager skribenter på NetAvisen alligevel trusler – som medie eller personligt – skal disse straks videresendes til chefredaktionen, der beslutter, om der skal svares på truslen, og om hvorvidt journalisten selv skal svare eller chefredaktionen skal svare. Chefredaktionen kan også beslutte at politianmelde afsenderen.
Licens
Netavisen udgives under Creative Commons-licens (se licens på siden Om NetAvisen). Som udgangspunkt kan historier, der bringes på NetAvisen, altid viderebringes i det medie, som vi i øjeblikket samarbejder med. Chefredaktionen kan dog i særlige tilfælde beslutte at lave klausuleringer, hvor viderebringelse ikke vil ske. Journalister skal altid informere kilderne om de aktive samarbejder NetAvisen har med eksterne parter.
Da avisen udgives under CC-licens kan alle medier (både fra ind- og udland) dog viderebringe og citere historier fra Netavisen mod kreditering. I disse tilfælde kan kilder naturligvis ikke informeres herom. I sidstnævnte tilfælde henvises til reglerne for god citatskik samt den til enhver tid gældende Creative Commons Licens.
Journalistens byline og kreditering af NetAvisen som ophavsmedie skal altid være en del af citeringen af artiklen. Vi henstiller til, at der citeres hele artikler og aldrig kun enkelte informationer eller kildeudsagn.
Chefredaktionen, september 2026