Danskerne har netop afgivet deres stemme til folketingetsvalget. Men i et usædvanligt tæt valg, hvor få stemmer har været tungen på vægtskålen, har stemmeprocenten været ualmindeligt lav i Høje-Taastrup. Blot 79,06% af kommunens borgere har brugt deres demokratiske stemme, hvilket er hele 5 procentpoint under landsgennemsnittet.
Det viser tal fra KMD.
Ifølge Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus BBS, indikerer kommunens lave valgdeltagelse, at der generelt er et problem i vores demokratiske samtale.
– Den lave valgdeltagelse kan hænge sammen med, at der er grupper i samfundet, som ikke føler sig repræsenteret hos partierne, lyder det fra professoren, der aner en stadig større distance mellem kommunens borgere og landets beslutningstagere.
Den lave valgdeltagelse i kommunen er nemlig ikke et nyt fænomen. Ser man tilbage på stemmeprocenten ved tidligere folketingsvalg falder den stødt.
Læs også: »Jeg gør det her for mine børnebørn og oldebørn«
Færre og færre borgere i Høje- Taastrup stemmer ved folketingsvalg
Siden 2001 er stemmeprocenten faldet med 5 procentpoint. Hvor kommunens stemmeprocent i 2011 lå på 86,84 procent, kravlede den i 2019 ned på 82,81 procent til i dag at falde ned på 79, 06 procent.
Sådan har valgdeltagelse og stemmeprocenter udviklet sig i Høje- Taastrup
Stemmeprocent under valget i 2019: 82,81%
Stemmeprocent under valget i 2015: 83,49%
Stemmeprocent under valget i 2011: 86,84%
Stemmeprocent under valget i 2007: 86,00%
Stemmeprocent under valget i 2005: 84,09%
Stemmeprocent under valget i 2001: 87,31%
Kilde: KMD
Merete Scheelsbeck, der er byrådsmedlem i Høje-Taastrup Kommune for Det konservative Folkeparti (C) er uforstående overfor den lave stemmeprocent.
– Jeg synes, det er både ærgerligt og skuffende. At stemme til folketingsvalget betyder indflydelse på hvem, der styrer landet. Den lave stemmeprocent overrasker mig også, da vi dette år har haft mange lokale kandidater, der bor i Høje-Taastrup og gerne vil repræsentere deres medborgerne.