Af Oliver Schlander og Tatiana Weltzer
Der var en rolig stemning ved valgstedet på Vedbæk Skole, hvor flere var mødt op for at afgive deres stemme til Folketingsvalget. Hunde, barnevogne og rollatorer blev sat uden for indgangen, før vælgerne gik ind for at sætte deres kryds.
De fleste, vi talte med havde gjort sig tanker om Socialdemokratiets forslag om formueskat, der vil have betydning for flere af borgerne i Vedbæk.
Vedbæk er en del af Rudersdal Kommune, som er den kommune i Danmark, hvor borgerne i gennemsnit har Danmarks næststørste formuer. Det viser en analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2024.
Ifølge Danmarks Statistik havde 1.633 borgere i Rudersdal Kommune i 2024 en formue på over 25 millioner kroner, hvilket betyder, at de vil blive ramt af formueskatten, hvis forslaget bliver gennemført. NetAvisen spurgte en række vælgere, hvad de tænkte om formueskatten.
Formueskatten er “latterlig”
Vi mødte ægteparret Christian og Jane Hvidt, der er henholdsvis tidligere general i forsvaret og folkeskolelærer.
De er ikke imponeret over forslaget:
– Det er for meget, når man beskatter beskattede penge, siger Christian Hvidt.
Både han og hustruen er enige om, at de velhavende i samfundet “hiver alle med op”, som Jane Hvidt formulerer det.
Ægteparret er bekymret for, hvilke konsekvenser en eventuel formueskat vil have, og de kender flere, der overvejer at flytte ud af landet, hvis den bliver indført.
– Vi skal helst have nogle velhavende, der bliver i Danmark, investerer i Danmark, skaber arbejdspladser i Danmark, siger Christian Hvidt.
Læs også: Flere vælgere i Brøndby brød med gamle stemmevaner
Advokaten Rudi Skjødt går hellere ikke ind for formueskat. Han kalder forslaget om formueskat for “latterlig”:
– Jeg synes, der er en misundelsesskat – hvilket jeg også synes om topskatten, siger han.
Rudi Skjødt vil ikke selv blive ramt af formueskat. Ægteparret Hvidt vil være berørt af en eventuel formueskat. De tror dog ikke på, at formueskatten bliver en realitet.
Faktaboks: Hvad indebærer S-forslaget om formueskat?
Socialdemokratiet har foreslået af indføre en formueskat. Formueskatten blev afskaffet i Danmark i 1997. Socialdemokratiets forslag går ud på at:
- En formueskat på 0,5% af formue ud over 25 millioner kroner. Det dobbelte for ægtefæller.
- Ejerboliger indgår kun med friværdi over 10 millioner kroner. Dog 20 millioner kr. for ægtefæller.
- I formuen medtages også pensionsopsparing, men angiveligt kun med 50% af denne.
- Virksomheder indgår også, men uvist hvordan de skal værdiansættes.
Kilde: BDO Danmark
Konservativ lokalpolitiker er kritisk over for formueskat
Martin Pontoppidan Barfoed, der sidder i kommunalbestyrelsen i Rudersdal for Det Konservative Folkeparti, vil ikke selv blive berørt af formueskatten, men kalder den for “uigennemtænkt”. Han er også valgstyrerformand på valgstedet, men understreger, at han kun udtaler sig som politiker.
Martin Pontoppidan Barfoed er ikke begejstret for Socialdemokratiets forslag om formueskat:
– Der er ikke tænkt over detaljerne, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Martin Pontoppidan Barfoed, der har en kandidatgrad i Virksomhedsledelse fra Roskilde Universitet, forklarer, at netop dét valgtema ikke har fyldt ekstraordinært i Vedbæk:
– Jeg oplever ikke, at det har fyldt mere, end det har gjort i den nationale debat. Jeg synes, der bliver trukket lidt på smilebåndet over forslaget. Men det er ikke, fordi jeg synes, det fylder mere her end andre steder, siger han.
Rudersdal Kommune er traditionelt en borgerlig kommune. F.eks. har Det Konservative Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance 15 ud af 23 pladser i kommunalbestyrelsen, mens Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten kun har et mandat hver. Af de resterende mandater har Radikale Venstre fire og Lokallisten et.
Sådan gjorde vi: På valgdagen d. 24. marts 2026 tog vi til Vedbæk Skole, hvor en af kommunens ni valgsteder var placeret. På valgstedet foretog vi mundtlige interviews af de vælgere, der havde været inde og stemme.