“What a life, what a night. What a beautiful, beautiful ride. Don’t know where I’m in five but I’m young and alive. Fuck what they are saying, what a life”.
Sådan kommer det til at lyde, når Scarlet Pleasure, med deres ikoniske ungdomslyd, skal spille koncert til gallaefterfest d. 24 april.
“After Galla”, som det hedder, er en privat fest arrangeret af eleverne på Gammel Hellerup Gymnasium. Festen afholdes efter at 3. g’erne har danset deres sidste damemølle, og den officielle del af gallaaftenen på skolen er overstået. Alle skolens gymnasieelever er inviteret til ´After Galla´.
Adgangsbilletten koster mellem 600-700 kroner og det er ifølge flere kilder, som NetAvisen har talt med, dyrt, når man er gymnasieelev.
Når man lægger et niveau, der er så heftigt, så kommer man jo også til potentielt at udelukke nogen.
Jens-Peter Thomsen, seniorforsker i VIVE
Casper Carøe Helmark går i 2.g og var en af de første 300 elever, der kunne skaffe sig en early-bird billet til efterfesten.
En early-bird billet koster 600 kroner, hvorefter den stiger til 700 kroner.
– Billetten var dyr, men jeg vil også sige, at vi får ret meget ud af det. Der kommer en kunstner, Scarlet Pleasure, og så er vores bar vist en 10-kroners bar, hvor alt koster 10 kroner, og så har vi lokale ude ved Skovriderkroen, fortæller han.
Selvom Casper Carøe Helmark synes, at man får meget for pengene, problematiserer Jens-Peter Thomsen de dyre billetpriser. Han er professor MSO hos Det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd, VIVE, og kalder prisniveauet “heftigt”:
– Det er generelt et problem, hvis du har arrangementer, hvor man kan sige: “Ja, det er uden for skolen, det er frivilligt osv.”. Men det er stadigvæk et spørgsmål om, hvorvidt man vil være en del af efterfesten. Når man lægger et niveau, der er så heftigt, så kommer man potentielt til at udelukke nogen, siger Jens-Peter Thomsen, der forsker i uddannelse og social ulighed.
Kjoler, drinks…2.000-3.000 kroner på galla
Det er ikke kun billetten, der koster penge. Eleverne skal også have fundet kjoler og jakkesæt til anledningen.
Nogle køber det brugt eller genbruger det fra sidste år, mens andre har bestilt flere forskellige kjoler hjem og stadig ikke har fundet the one.
Tusnelda Aarestrup Frederiksen går i 3.g. og giver sit estimat på det beløb, man skal have op ad pengepungen på sådan en gallaaften.
– Jeg vil skyde på, at man bruger 2.000-3.000 kroner på galla, men det er selvfølgelig forskelligt. Hvis “After Galla” koster 700 kroner. og så med drinks og kjole. Det bliver lidt dyrt i hvert fald. Mine forældre vil gerne hjælpe med at betale lidt, fortæller hun.
Mange af eleverne fortæller til NetAvisen, at deres forældre betaler for festen, fordi det jo er en “skoleting”.
Jens-Peter Thomsen mener, at den høje betaling er et problem i et ulighedsperspektiv.
– Lad os sige at 90 ud af 100 elever har forældre på Gammel Hellerup, der nok skal have råd til det, så kan man jo godt argumentere for, at det principielt er et skråplan. Et gymnasium er jo også en del af et uddannelsessystem i Danmark, som jo er gratis, og hvor det i princippet jo ikke skal være pengepungen, der afgør, hvad man kan være med til i gymnasiet, siger han.
Selvom de fleste forældre godt kan betale, er der stadig nogen, der ikke kan, og det har sine konsekvenser, mener Jens-Peter Thomsen.
– Det kan også betyde noget for sortering ind i gymnasiet. Det kan være, at nogen allerede i starten tænker: “Nej, Gammel Hellerup er ikke lige mig, fordi det koster kassen at være der”. Men det kan også betyde, at du bliver udelukket fra nogle ting, så snart du er der, forklarer ulighedsforskeren.
Skolens ansvar
Søren Christian Krogh, post.doc og ph.d. i sociologi ved Aalborg Universitet, forsker i unges trivsel. Han udtaler sig generelt, da han ikke kender til den specifikke sag.
Forskeren påpeger, at det er en pædagogisk opgave for skolerne at sætte rammer og forventninger i de såkaldte elevbårne fællesskaber samtidig med at slippe eleverne løs.
– Det er et dobbeltsidet sværd, da elevbårne ting er enormt positive på mange måder for skolerne. Det er rigtig vigtigt for skolernes kultur og fortælling, når for eksempel elever laver råd, udvalg og gør forskellige ting. Men skolens opgave er også i høj grad at sætte rammerne for de elevbårne fællesskaber, siger Søren Christian Krogh.
Søren Christian Krogh påpeger, at det er en balance, som skoler skal navigere i, men at der er grænser for, hvad de kan gøre, når det er et arrangement, som elever afholder privat.
NetAvisen har rakt ud til Gammel Hellerup Gymnasium for at høre gymnasiet, hvordan man har forholdt sig til, at billetpriserne til festen er så dyre.
Anders Svejgaard Paars, som er uddannelseschef på gymnasiet, understreger, at gymnasiet ikke har noget med festen at gøre, da eleverne arrangerer det privat.
– Vi synes, at de skal afvikle festen på en god måde, og hvor alle kan være med. Det er vores opfordring, siger han.
Sådan gjorde vi: Jeg så en invitation til galla på Gammel Hellerup Gymnasiums hjemmeside. Derefter søgte jeg på lignende historier og fandt et læserbrev fra en mor i 2025, som mener, at prisen for fællesskabet er sat for højt. Interviews med gymnasieeleverne er foretaget ansigt-til-ansigt ved Gammel Hellerup Gymnasium. Interviews med forskerne Søren Christian Krogh og Jens-Peter Thomsener foretaget telefonisk. Til sidst ringede jeg til Anders Svejgaard Paars, som sidder i ledelsen på Gammel Hellerup Gymnasium.