Unge møder narkosalg på Snapchat: Hørsholm sætter ind med forebyggelse

En undersøgelse fra Digitalt Ansvar viser, at man kan oprette brugere med narko-relateret ord i profilnavnet. Foto: Thought Catalog, Pexels

Narkosalg kan foregå via sociale medier som Snapchat. Det fremgår blandt andet af undersøgelser fra organisationen Digitalt Ansvar, som peger på, at sælgere i nogle tilfælde opererer åbent på platformen.

I Hørsholm Kommune er det en problemstilling, man også er opmærksom på i arbejdet med at forebygge misbrug blandt unge. Det sker blandt andet gennem SSP-samarbejdet mellem skoler, sociale myndigheder og politiet.

En af de personer, som indgår i det samarbejde, er Ulrik Svanholm, SSP-konsulent i Hørsholm Kommune. Han fortæller til Netavisen, at en del af indsatsen består i at møde de unge direkte i klasserne og tale med dem om de risici, der kan være på sociale medier.

– Vi er ude og tale med børnene i klasserne, altså de unge i klasserne, og fortæller de her ting. Vi fortæller dem, hvad der er på spil, hvordan man bliver kontaktet, og hvad man skal passe på, siger SSP-konsulent Ulrik Svanholm.

Samtalerne er dog ikke tænkt som en løftet pegefinger, fortæller han. I stedet forsøger han at få de unge til selv at reflektere over deres digitale vaner.

– Når jeg er ude og snakke med dem, så snakker jeg så lidt som overhovedet muligt. Jeg kommer med mange oplysninger. Men den her snak om brugen af det og oplevelsen af det, det prøver jeg at facilitere, så det er de unge, der selv snakker om det.

“Forældre og omsorgspersoner spiller en afgørende rolle, når det kommer til deres børns digitale tryghed og trivsel.”
Miriam Michaelsen, forperson for Medierådet for Børn og Unge, via pressemeddelelse

Organisationen Digitalt Ansvar har lavet en ny undersøgelse, hvor de beskylder Snapchat for at tillade profilnavne med åbenlyse ord for narkotika. I en pressemeddelelse skriver de, at snapchat derfor ”forstærker” salget af narkotika.

– Vi ser en foruroligende udvikling, hvor flere unge kommer i kontakt med hårde stoffer, og der er ingen tvivl om, at sociale medier spiller en stor rolle i den eksponering. Det hører vi også fra politiet, skriver Ask Hesby Holm i et skriftligt svar til Netavisen.

Læs også: Næsten ingen daginstitutioner i Hvidovre lever op til egne krav

I undersøgelsen oprettede Digitalt Ansvar testprofiler, der fremstod som henholdsvis 13-18-årige brugere. De hævder, at platformens anbefalingssystem i nogle tilfælde kunne føre brugere videre til profiler, der tilbød stoffer.

– Vores undersøgelser viser, hvordan Snapchat svigter børn og unge, ved at tilgængeliggøre narkotika og via deres algoritmer og anbefalingssystemer, ligefrem fungerer som reklamesøjle for narkotikahandlere, skriver Ask Hesby Holm.

Ifølge organisationen findes narkoprofiler fra alle kommuner i landet. Aske Hesby Holm er bekymret for udviklingen

– Vi ser en foruroligende udvikling, hvor flere unge kommer i kontakt med hårde stoffer, og der er ingen tvivl om, at sociale medier spiller en stor rolle i den eksponering. Det hører vi også fra politiet, skriver han.

Hvad kan du som omsorgsperson gøre?

Medierådet for Børn og Unge peger samtidig på en række risici ved digitale platforme. Blandt andet peger organisationen på, at børn og unge i stigende grad opholder sig på digitale platforme, hvor de kan møde farligt indhold.

– Vi ved, at danske børn og unge er meget til stede på digitale platforme. Og ofte er de slet ikke gamle nok til at være der. Her kan de blive udsat for skadeligt indhold og grooming, udvikle afhængighed og et uhensigtsmæssigt forbrug af penge, siger Miriam Michaelsen, forperson for Medierådet for Børn og Unge, via deres pressemeddelelse.

Læs også: HUI Fodbold går prof-vejen: Nyt selskab skal løfte klubbens ambitioner

Derfor har de i dag lanceret Platformguiden, som er ment til at være en guide for forældre og omsorgspersoner. Derudover har de påpeget opmærksomhedspunkter med tilhørende ikoner, for at gøre det lettere for voksne at danne overblik af hver platform.

– Forældre og omsorgspersoner spiller en afgørende rolle, når det kommer til deres børns digitale tryghed og trivsel. Med Platformsguiden får de et værktøj til hurtigt at afkode risici på de mest populære platforme, som mange børn og unge gerne vil bruge eller bruger, siger Miriam Michaelsen, forperson for Medierådet for Børn og Unge, i en pressemeddelelse.

At forældre og omsorgspersoner spiller en afgørende rolle er noget, som Ulrik Svanholm kan genkende.

– Det er vigtigt at pointere, at forældre spiller en afgørende rolle her. Det er forældrene, der skal sætte sig ned, og snakke med deres børn og få en fortrolighed.

Ifølge ham kan det ellers være svært at få børn og unge at fortælle, hvis de oplever noget ubehageligt på internettet.

Digitalt Ansvar har udgivet analysen Din Digitale Pusher I Børnehøjde, hvor de giver tre anbefalinger til Snapchat.

1. Bedre håndtering af anmeldelser: Snapchat bør reagere hurtigere på brugeres anmeldelser af ulovligt indhold som narkosalg

2. Stop anbefalinger til mindreårige: Platformen bør undlade at anbefale nye profiler til brugere under 18 år.

3. Forbyd narkoreferencer i profilnavne: Brugere bør ikke kunne oprette profiler med tydelig reference til stoffer i deres navne.

Kilde: Digitalt Ansvar

Snapchat afviser kritik

Snapchat har tidligere afvist kritikken af, at platformen skulle gøre det nemmere for narkosalg at operere åbent. I en artikel fra The Guardian afviser de kritikken, og siger, at de ”proaktivt” har fjernet 75% af rapporteret brugere.

Samtidig har Snap Inc. firmaet som står bag Snapchat, sammen med andre Tech-giganter, som Meta, Google og Microsoft, tidligere understreget, at de arbejder med at beskytte børn på deres platforme.

Sådan gjorde jeg: Jeg fandt Digitalt Ansvars pressemeddelelse via Ritzau. Derefter kontaktede jeg Digitalt Ansvar og Hørsholm Kommunes SSP-konsulent for kommentar. Dernæst, faldt jeg over pressemeddelelsen fra Medierådet for Børn og Unge.

Leave a Reply

Your email address will not be published.