Hvis man bevæger sig ned af Vibekevej fra Hillerød Station, vil man nok opleve at gaden er i forvandling: vejen er blevet lysere, fortovet er blevet belagt med kunst, og graffiti tagsne inde i den mørke tunnel er blevet fjernet. Alt dette er en del af Hillerød Kommunes nye forsøg på at gøre Vibekevej mere trygt for borgere at færdes på.
– Det er et forsøg, hvor vi vil se, om kunst og bedre belysning til dels kan gøre det tryggere for folk at færdes på Vibekevej, siger Henriette Døssing, som er næstformand i Trafik og Mobilitet Udvalget i Hillerød Byråd. Hun fortsætter om koblingen mellem kunst og tryghed.
– Det svarer til, at du kommer gående og ser et pænt billede, der får dig til at smile, og du tænker, det er meget rart. Vi håber på at finde ud af, at kunst i gadebilledet kan gøre det samme.
Initiativet er udarbejdet i et samarbejde med organisationen Urban Creators. Det er opstået efter, at kommunen har fået flere henvendelser fra borgere, der har givet udtryk for, at de har følt sig utrygge ved at gå ned på Vibekevej. Det betyder, at flere borgere aktivt vælger at gå ned ad andre veje for at nå frem til Hillerød Station eller midtbyen.
Artisten bag kunstværkerne på Vibekevej, Lena Heegaard, uddyber, at det ikke kun er kunsten alene, men projektets samlede helhed der skal gøre strækning mere tryg:
– Jeg synes, at belysningen er et vigtigt element i helheden omkring projektet. Fordi det er en ret dyster sti, men nu hvor der kommer mere lys, og der kommer nogle kunstneriske udtryk, tror jeg, det samlede indtryk vil give mere tryghed.”
Den kunst, der er i gang med at blive malet på Vibekevej omfatter både et stort vægmaleri nede i tunnelen men også værker flere steder på fortovet.
Hillerøds DNA
Ifølge Trafikudvalget i Hillerød, så er formålet med projektet ikke kun at skabe mere tryghed på Vibekevej, men også at det kan fungere som et bindeled mellem stationen og centrum. Det betyder, at kunsten, man møder på Vibekevej også har fået tillagt en ren lavpraktisk værdi
“Der er nogle fodspor både på Vibekevej og på vægmaleriet, som går ud på fortovet og viser vej. “Det er jo nudging fra Hillerød Station og ned til bymidten.”
For kunstneren er motivet bag kunsten dog ikke kun at ‘nudge’ borgeren sikkert fra Hillerød Station og ned til gågaden, men samtidig fastholde Hillerøds ånd i sine værker.
Foruden fodspor vil man også opdage, at blomsten hyld har fået en særlig rolle blandt kunsten. Den optræder flere gange i værkerne, da den har et helt specielt forhold til Hillerød. For kunstneren er det en lille, men vigtig, detalje i sine malerier:
“Hylden er en helt særlig blomst for byen, da det er der hvor navnet Hillerød stammer fra,” siger Lena Heegaard
Kunsten på Vibekevej er udviklet i samarbejde med en 8.klasse på Fredensborg Skole for at sikre sig, at Hillerøds DNA er den gennemgående røde tråd blandt de forskellige værker.
Kunsten er stadig ved at blive udarbejdet på Vibekevej, men det forventes, at malingen er tør i midt november, hvor den nye belysning også forventes at være opstillet til den tid.
Sådan gjorde jeg.
Efter jeg så et opslag på en FB gruppe omkring Hillerød, reklamerede politikkeren Henriette Døssinger med dette nye initiativ fra kommunen. Derefter fandt jeg hendes kontaktoplysninger på kommunes hjemmeside, hvor jeg interviewde hende omkring projektet. Hun gav mig kontaktoplysningerne på kunsteren, Lena Heegaard, der har malet på Vibekevej, og jeg kunne dermed også interviewe hende. Hun satte mig i kontakt med organisationen Urban Creators, som har rådgivet kommunen i projektet. De havde ikke meget at sige, og henviste mig tilbage til kommunen.