Vintermånederne er over os. Men selvom dagslysets timer bliver færre, er solceller stadig et varmt emne i Rudersdal Kommune. I 2024 droppede kommunen et oplagt solcelleprojekt på Birkerød idrætscenter. Nu vil Martin Barfoed, næstformand i Klima- og Miljøudvalget i Rudersdal Kommune, sætte gang i planerne igen.
Der skal igen regnes på solceller
Den 3. september vedtog Folketinget en ny lov, der gør det lettere for kommunerne at etablere og drive solceller på kommunale bygninger. Før lovændringen skulle kommunerne nemlig oprette et selvstændigt energiselskab for at få lov til at anlægge solceller. Det skal de ikke længere. Nu vil Martin Barfoed have forvaltningen til at regne på økonomien igen for solceller på Birkerød Idrætscenter.
– Lad os nu håbe på, at det virker til at være fornuftigt. Men det er klart, at hvis den grønne effekt er meget lille, og det koster rigtig meget, så er det klart, så tager det en del af appetitten fra os, siger Martin Barfoed til Netavisen.
Allerede i 2024 udpegede kommunen Birkerød Idrætscenter som et oplagt sted at begynde. Det fremgår i kommunens klimahandlingsplan for 2024. Planerne blev dog aldrig gennemført.
En ”god business case”
Court Møller, medlem af Klima og Miljøudvalget, er glad for den nye lov. Han er stensikker på, at solceller på bl.a. Birkerød Idrætscenter er en ”god business case”. Men det kræver også, at kommunen er villig til at investere på den lange bane:
– Det her er jo et spørgsmål om, hvor lang tilbagebetalingstiden er, inden det giver overskud […] Om den så kommer allerede efter 5 år eller efter 20 år, det er jo det business-casen skal vide. Og der synes jeg vi skal kunne tåle en meget lang tilbagebetalingstid, siger Court Møller
”Det er fuldstændig urealistisk, at Rudersdal kommune nogensinde kan slå elmarkedet. Såfremt det passer, ville Cuba være verdens rigeste land. Det er verdens fattigste, fordi politikerne styrer alt i økonomien,” siger Lars Høyer Holmqvist.
”Det klarer markedet fint”
I spidsen for Klima- og Miljøudvalget sidder LA-politiker Lars Høyer Holmqvist, og han er overbevist om, at kommunale solceller er en dårlig ide. Han foreslår i stedet, at private solcellefirmaer skal leje kommunens tage og dermed også bære den økonomiske risiko ved at investere i solceller:
– Der er hundredvis af eksperter på området, så det giver ikke nogen mening, at vi skal drive noget, der minder om et solcelleselskab, på samme måde som kommunen ikke producerer letmælk eller Adidas-sko. Det klarer markedet fint, det er der, ekspertisen ligger, siger Lars Høyer Holmqvist. Han nævner ovenikøbet, at der allerede har været et privatfirma, som har ”haft føleren ude,” men ønsker dog ikke at oplyse, hvilken virksomhed der er tale om.
Det argument køber Court Møller ikke. Han peger på, at den nye lovændring netop fjerner behovet for at oprette et kommunalt solcellefirma. Samtidig synes han, at kommunen selv skal få glæde af de økonomiske gevinster, der er ved at investere i solceller:
– Hvorfor overlade den her gevinst til private, når vi lige så godt kan tage den selv? Det er superenkelt at sætte det på tagene, og så er der den økonomiske gevinst ved, at vi sparer penge på køb af el og varme, mener Court Møller.
Siden 2022 har Rudersdal haft en ambition om at få flere solceller på de kommunale tage. Helt konkret er målet 12% af kommunens tagarealer, svarende til en solcellekapacitet på 10 Megawatt. Men i 2025 lå kapaciteten kun på 0,65 Megawatt, viser kommunens Klimaevaluering 2025.
Faktaboks
- Rudersdal Kommune undersøgte i 2024 potentialet for flere solceller på kommunale tage
- Målet var 12% af kommunens tagarealer, svarende til en solcellekapacitet på 10 Megawatt. I 2025 lå den på 0,65 Megawatt
- Kommunen identificerede Birkerød Idrætscenter som et oplagt sted til solceller på grund af dets store tagarealer
Lovforslag L 10 – Forenkling af regler for solcelleanlæg på offentlige bygninger (Vedtaget)
- Den 3. september vedtog Folketinget en ændring af elforsyningsloven, som gør det lettere for kommuner og regioner at etablere og drive solcelleanlæg uden at skulle oprette særskilte selskaber eller indberette besparelser.
- Lovforslaget trådte i kraft d. 14 september og forventes af fremme udbygningen af solceller på offentlige bygninger.
”Der ligger noget ideologi i det”
– Der ligger noget ideologi i det, Lars Høyer Holmqvist siger, at det skal kommunen ikke stå for […] For mig handler det ikke om ideologi, men hvad der er klogest, og hvad der giver mest økonomisk værdi for kommunen, fortæller Court Møller til netavisen.
Men Lars Høyer Holmqvist afviser kritikken. For ham handler det om, hvordan man bruger ressourcerne bedst:
– Det er fuldstændig urealistisk, at Rudersdal kommune nogensinde kan slå elmarkedet. Såfremt det passer, ville Cuba være verdens rigeste land. Det er verdens fattigste, fordi politikerne styrer alt i økonomien. Det sikreste er at udleje tagfladerne, så vi undgår at tabe skatteborgernes penge, siger Lars Høyer Holmqvist.
En tidligere undersøgelse fra 2024 vurderede også, at det var urentabelt at udleje kommunale tage. Det fremgår i kommunens Klimaevaluering for 2024.
En energikilde hvis krisen rammer
– Lad os selv lave de her solceller, fordi så sikrer vi forsyningssikkerheden på de påkaldte huse. Hvis det er det private, så er det ude af vores hænder. Sådan lyder den klare opfordring fra Court Møller.
Ifølge Court Møller vil kommunale solceller, kombineret med batteriløsninger, give kommunen mere kontrol over strømforsyningen, hvis en pludselig energikrise rammer Rudersdal.
Lars Høyer Holmqvist afviser, at kommunalt ejerskab i sig selv styrker forsyningssikkerheden. Til gengæld er han enig i, at muligheden for batteripakker kan sikre strøm til fx sundhedshuse og lægeklinikker under en krise. Men det er ifølge ham en ”helt anden teknologi”, der skal kigges på.
Sådan gjorde jeg: Jeg blev gjort opmærksom på solcelleprojektet gennem et opslag i Facebook-gruppen “Lokalpolitik i Rudersdal Kommune.” Jeg interviewede tre forskellige medlemmer af Klima- og Miljøudvalget i Rudersdal Kommune og undersøgte det tidligere projekt for solceller på Birkerød Idrætscenter gennem kommunens klimaevaluering fra 2025 og klimahandlingsplan fra 2024. Alle interviewene foregik telefonisk og varede ca. 20 minutter hver.