Danmarks lesbiske darling tænder de unge og viser dem, at man sagtens kan være lækker, lesbisk og lykkelig. Det har fået telefonerne på Sexlinien til at gløde.
Sarah er lesbisk, er jeg? Det spørgsmål bliver i øjeblikket stillet usædvanligt mange gange hos organisationen Sex og Samfund, der lige nu får op til ti af opkald om ugen fra unge sexforvirrede piger.
»Det vi oplever er, at vi pludselig har fået markant flere spørgsmål fra unge piger, der stiller spørgsmålstegn ved, om de er lesbiske eller biseksuelle,« siger Jeppe Hald, der er projektmedarbejder hos Sex og Samfund.
Sarah er lækker
Henvendelserne kommer fra unge teenagepiger, der er blevet ramt af Sarahs sexfactor.
»Her det sidste stykke tid har jeg været lidt usikker på, om jeg er lesbisk. Jeg ser X-factor, og der er hende Sarah, der efter min mening er ufatteligt lækker« skriver en 14-årig pige til Sexlinien for Unge ifølge en pressemeddelse fra Sex og Samfund
Sex og Samfund er glade for udviklingen og udnævner Sarah til rollemodel for mange unge piger, der går og tumler med en spirende seksualitet.
”Sarah fortæller de unge, at man godt kan være 15, lækker og lesbisk, og man kan være åben omkring det og blive fejret af andre mennesker. Der er ikke nogen, der undsiger Sarah hendes succes i X-factor, fordi hun er lesbisk. Det fortæller de unge, at man godt kan stå frem og sige det,” siger Jeppe Hald
Lesbisk succes
Og det er netop Sarahs åbenhed, der er så speciel, og som viser de unge piger, at det ikke er farligt at bekende kulør
»Der kan sidde nogen, der er bange for, hvad omgivelserne tænker, og der kan sådan en som Sarah være et rigtig godt eksempel på, at det er muligt at være sig selv og blive accepteret, og at man faktisk godt kan blive til noget,” siger Jeppe Hald
Sex og Samfund er en privat medlemsorganisation, der beskriver sig selv som vagthund på de seksuelle rettigheders område. De administrer blandt andet Sexlinien for Unge, som er Danmarks ældste og største rådgivning om seksualitet for unge og ældre.
Læs også