På Twitter diskuteres stort set alle episoder fra gårsdagens topopgør mellem Real Madrid og FC Barcelona, og én ting er brugerne enige om: Der var for mange svinestreger og alt for meget skuespil.
I Danmark var hashtagget #ElClasico det mest brugte hashtag på Twitter i går, og der var da også masser at tweete om. Udover de syv mål i kampen, der endte 3-4 til Barcelona, var der drama fra start til slut.
Læs også: DBU kæmper for at holde på elitekvinder
En spiller lå med ansigtet begravet i jorden efter at være blevet trådt i hovedet med en støvle, mens andre kastede sig til højre og venstre, uden nogen havde rørt dem. Intensiteten fejlede ikke noget i ‘El Clasico’, men på Twitter mener flere brugere, at den ellers underholdende fodboldkamp blev ødelagt af spillernes opførsel på banen.
Dårlig reklame, patetisk, pinligt og spild af tid lyder dommene over kampen fra brugerne på Twitter.