Af: Mia Bahl Jensen og Simon Roliggaard Andersen
Når turen går sydpå i sommerferien, kan de mange kilometer tage hårdt på din bil.
Alene sidste år fik 13.000 danskere behov for vejhjælp i udlandet, ifølge en undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand.
Da det ikke er alle bilforsikringer, der dækker reparationen, hvis din bil går i stykker i udlandet, kan det ofte betale sig at få givet bilen et service inden afrejse.
Se med her, hvor Roskilde Auto og Skadecenter fortæller, hvilke ting du skal have styr på, inden du kaster din bil ud i bjergkørsel og lange køer i Tyskland.