Squats, butt-challenges, twerking og Kim Kardashian. Der er ingen tvivl om, at kvindenumsen i en længere periode har været i fokus.
Men nu viser en amerikansk undersøgelse, at det slet ikke er kvindens numse, der er afgørende for, hvorvidt en mand finder en kvinde tiltrækkende eller ej.
– Denne undersøgelse viser, at mænd foretrækker kvinder, der har en specifik vinkel på rygradsstrukturen frem for numsen og dens volumen, siger medforfatter til studiet Erik Russell i en pressemeddelelse.
Læs også: Stærke muller eller numsedans? Her er tidens største fitnesstrends
I undersøgelsen fra University of Texas i Austin blev 200 mænd vist billeder af kvinder med både forskellige numsestørrelser og ryg-vinkler. Uanset hvilken type og størrelse numse, der var på spil, valgte mændene de billeder, der viste en kvinde med en kurvet ryg med en 45 graders vinkel.
Evolutionen spiller ind
Forskerne bag undersøgelsen forklarer, at svaret på resultaterne er at finde i evolutionen. Derfor konkluderer studiet også, at der er en sammenhæng mellem nutidens kvindeidealer og forhistoriens nødvendige og naturlige kvindeformer.
Når jeg spørger folk, hvorfor de faldt for hinanden, er det dog uhyre sjældent, at det lige præcis er numsen, som bliver nævnt. Oftest er det øjnene, humoren, håret, figuren og de mere psykologiske aspekter
Hanne Pedersen, sexolog
– Forhistoriens gravide kvinder, der havde en rygvinkel på 45 grader, ville have lettere ved at balancere mavens vægt på hofterne. På den måde ville de bedre kunne samle føde i skoven uden at skade deres rygrad, siger psykolog og leder af undersøgelsen David Lewis i pressemeddelelsen.
Det handler ikke kun om numser
Sexolog og psykolog Hanne Pedersen påpeger dog, at hvorvidt en mand bliver tiltrukket af en kvinde ikke udelukkende afhænger af hverken kropsformer og kropsdele. Derudover forklarer hun, at det varierer meget fra person til person, hvad man finder tiltrækkende hos en partner.
Læs også: Så meget kræver det at få en hot sommernumse
– Kvindens numse kan selvfølgelig have indflydelse på tiltrækningen mellem mand og kvinde. Men når jeg spørger folk, hvorfor de faldt for hinanden, er det uhyre sjældent, at det lige præcis er numsen, som bliver nævnt. Oftest er det øjnene, humoren, håret, figuren og de mere psykologiske aspekter, siger Hanne Pedersen.
Er du alligevel vild med numser? Så klik på videoen for at se én af de bevægelser, som den kvindelige numse kan lave.