Selvmord dræber hvert år omkring dobbelt så mange danskere, som trafikken gør. Alligevel lever tabuet om selvmord og psykiske lidelser i bedste velgående. Vi har nemmere ved at tale om vores succeser, end om det der gør ondt. Men hvis man tør tage snakken op, kan det lade sig gøre at hjælpe sig selv eller personer i sin omgangskreds med ondt i livet.
Spot en depression
I Danmark har mennesker med depression, skizofreni og maniodepression 10 gange større risiko for at begå selvmord end andre. Cirka hver anden person, der begår selvmord, har været indlagt på en psykiatrisk afdeling. Men andelen af selvmordere med en psykisk lidelse kan være så høj som 90 procent mener selvmordsforsker og lektor ved Aarhus Universitet Esben Agerbo. Ifølge ham er det meget svært at se, hvis en person er selvmordstruet. Men der er faktorer, der kan tyde på en depression, som man kan holde øje med.
»Det, der er vigtigt, er, at man for det første er opmærksom på forandringer.« Det understreger Kristine Walsh, som er kommunikationsansvarlig i Livslinien, der arbejder for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg.
Forandringer er nøglen, fordi depressioner både kan give forskellige mennesker modsatrettede symptomer. De kan gøre personen indadvendt, men også aggressiv. Og de kan medføre voldsom træthed, men også gøre dig ude af stand til at sove.
»Vi kan alle have perioder, hvor vi har det sådan, men hvis det strækker sig over mere end 14 dage, så er der grund til at reagere,« siger Kristine Walsh.
Øvrige tegn på depression er fx manglende appetit og generelt pessimistisk livssyn. Hvis personen allerede er inde i overvejelser om selvmord, er der andre tegn at se efter. Nemlig tegn på forberedelse.
»At de lige pludselig forsøger at få styr på en masse ting som testamente og orden i papirerne,« forklarer hun.
Sidst kan man lytte til, hvad personen siger. For ifølge Kristine Walsh har størstedelen af dem, som begår selvmord, sagt det til en anden mere eller mindre tydeligt.
»Alle former for udsagn, som kan indikere en lyst til at forsvinde, som fx ”det ville være bedre, hvis jeg ikke var her” eller ”I ville være bedre stillet uden mig”,« mener hun, man bør reagere på.
Vær vedholdende
Det er læger, der i sidste ende skal gå ind og vurdere selvmordsrisikoen for den enkelte. Men indtil det punkt er der flere ting, man som pårørende kan gøre.
»Man kan give udtryk, over for personen, at man er bekymret,« siger Kristine Walsh og foreslår også, at man tilbyder at følges med personen til lægen.
Derudover er det vigtig at holde fast, hvis personen er afvisende. Det er en situation, hvor man gerne må være pågående.
»Og hvis man ikke tror på de svar, man får, så må man også sige det. Så det handler også om vedholdenhed,« siger hun.
Er man selv i tvivl om, hvordan man skal reagere på en fornemmelse af, at en person kunne gå med tanker om at tage sit eget liv, skal man tage fat i sin læge. Er man akut bekymret, skal man kontakte 112 eller ringe til psykiatrisk skadestue.
Læs også:
Psykisk syge begår oftere selvmord
Mere information: