Allergikerne kan ånde lettet op. Hvor sæsonen for pollen- og udendørs skimmelsvampeallergi hører foråret og sommeren til, er efterår og vinter ikke specielt tiltrækkende for visse allergier. Tværtimod er det gode sæsoner, hvis man ønsker at mindske antallet af de husstøvmider, der året rundt har hjemme i stort set alle danske hjem. De små usynlige mider er mellem 0,2-0,3 mm store, bor i madrasser, dyner, puder og sengetøj, og de lever af den hudskæl vi som mennesker taber når vi sover. Astma-Allergi Danmark mener man, at det er om efteråret og vinteren man virkelig kan gøre en indsats for at minimere mængden af husstøvmider.
Gode råd til at minimere antallet af husstøvmider:
1. Vaske sin dyne og pude mindst fire gange om året. Husstøvmiderne dør ved 55 grader, så man skal vaske ved 60 grader.
2. Sengetøj skal vaskes ved 60 grader hver eller hver anden uge.
3. Brug en rullemadras, som kan vaskes. Den skal også vaskes ved 60 grader fire gange om året.
4. Varme alle rum op til omkring 20 grader, hvilket tørrer luften ud og giver en lav luftfugtighed inden døre.
5. For de fleste er en grundig rengøring en gang om ugen tilstrækkelig.
Allergi over for husdyrsmider
Mange er allergiske over for husstøvmider. De hyppigste symptomer viser sig ved, at næsen kan være stoppet eller løbe, øjnene kan være røde, klø eller løbe i vand og man kan have problemer med luftvejene. Ofte vil man mærke symptomerne i løbet af natten eller morgenen, hvor man er i direkte kontakt med seng og sengetøj. Behandling foregår ud fra de symptomer man har, så hvis man udelukkende har gener med sine øjne, kan man blive behandlet med øjendråber. Der findes også piller og vaccination for allergi. Vaccinationsforløbet tager dog mellem tre til fem år med løbende vaccinationer.
Man kan læse meget mere om husstøvmider på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside.