Apopleksi rammer pludseligt. Derfor er det vigtigt, at man som pårørende også er opmærksom, når faresignalerne indtræffer. I bunden af artiklen kan du se, hvilke symptomer du skal holde øje med, hvis en kollega, et familiemedlem eller en forbipasserende på gaden rammes af apopleksi.
Læs også: Her får patienter med hjerneblødning den langsomste behandling
Apopleksi opstår, når et blodkar stopper til eller brister. Hvis dette sker, vil blodtilførslen til hjernens celler stoppe og hjerneceller vil gå tabt. Det er derfor vigtigt at reagere hurtigt, hvis uheldet indtræffer, så man kan begrænse skaden i hjernen.
Derfor er det vigtigt at reagere hurtigt
Ved et apopleksitilfælde er det derfor væsentligt at få vedkommende indlagt hurtigst muligt til behandling. Trombolysebehandling består af medicin, der kan opløse en blodprop eller standse blødningen. Den blodprops-opløsende medicin skal være givet inden for 4,5 timer.
Christina Rostrup Kruuse, overlæge og klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin, påpeger, at jo tidligere patienten kommer i behandling, jo færre skader vil vedkommende pådrage sig.
– Det er vigtigt at få patienten hurtigt i behandling. Jo tidligere behandlingen gives, jo bedre effekt har den. I gennemsnit ser vi, at hvis patienten indlægges inden for den første time, vil en ud af tre patienter undgå varige mén. Går der dog mere end de 4,5 timer, ser vi pludselig, at kun én ud af 11 undgår varige mén, siger Christina Rostrup Kruuse.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at nogle mennekser på forhånd har større chance for at blive ramt af apopleksi. Mennesker der blandt andet lider af forhøjet blodtryk eller kolesteroltal, hjertesygdomme eller diabetes befinder sig allerede i risikozonen.
Hvis du bemærker nogle af nedenstående symptomer, bør du derfor ikke tøve, men ringe 112
Hold musen henover manden for at se symptomerne
Kilde: sundhed.dk