Jobnet for Arbejdsgivere, gør det nu muligt for arbejdsgiverne at give en jobordre til jobcentrene. Hvorefter at jobcentrene finder kvalificerede kandidater der matcher de kvalifikationer, som arbejdsgiverne søger. Det bliver nu også muligt for arbejdsgiverne at søge i CV-databasen, hvilket førhen kun har været forbeholdt jobcentrene.
-Fordelen for borgerne er, at de lettere kan blive fundet af virksomhederne og derved kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet, siger Michael Andersen, som er faglig koordinator i Rekruttering Køge Bugt.
26 jobcentre har allerede nu indført det nye system, og inden den 1. december har alle jobcentre landet over fået systemet indført.
Der er forskel på jobordre og et jobopslag
En arbejdsgiver kan allerede slå et jobopslag op på Jobnet, hvorefter alle kan se og søge jobbet. Jobordre adskiller sig fra et jobopslag, da arbejdsgiveren giver en jobordre til jobcentrene, hvorefter det er op til jobcentrenes medarbejdere at finde kvalificeret jobsøgende til virksomheden. Dette kan gøres på tværs af jobcentrene, sådan at kvalificeret jobsøgende, som hører under et andet jobcenter, også bliver registeret som en egnet kandidat
-Det er øget arbejde for jobcentrene, men det er en service, som der skal ydes, siger Michael Andersen.
Selvom jobordre adskiller sig fra jobopslag, er dette ikke ensbetydende med, at indførelsen af jobordre, vil påvirke antallet af jobopslag.
Læs også: LA i København: De offentlige jobcentre er en fejl
Belejligt tidspunkt
På nuværende tidspunkt er det svært for virksomhederne at finde kvalificeret arbejdskraft, og nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser at flere virksomheder i 2017 har søgt efter arbejdskraft forgæves.
-Jobordre for virksomheder kommer på et belejligt tidspunkt. På nuværende tidspunkt er der mangel på arbejdskraft, hvilket gør det svært for virksomhederne at finde medarbejdere. Denne løsning (jobordre red.) giver et øget samarbejde på tværs af kommunerne, hvilket kan gøre det lettere for virksomheder at rekruttere medarbejdere, siger Peter Halkjær, som er arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent hos Dansk Erhverv.
Læs også: Vil du være mere produktiv på jobbet, så skift over til konkurrenten