I juli 2016 startede Integrationsgrunduddannelsen (IGU). Målet var at få 18-40-årige nytilkomne i job.
Forløbet sker gennem et praktikforløb, hvor IGU-eleven veksler mellem virksomhedspraktik og skoleundervisning i en toårig periode.
Siden projektets start er 929 forløb sat i gang på landsplan. 159 af dem i de fynske kommuner. Tre af de syv kommuner med flest opstartede forløb er fynske: Middelfart (37), Assens (35) og Odense (30).
Koordinationsansat hjalp i Nyborg Kommune
Nyborg Kommune på Fyn er en af de kommuner, der har gjort det godt. Her er 17 forløb sat i gang.
For teamleder på integrationsområdet i Nyborg Kommune, Sanela Ljeskovica, bunder forklaringen på den fynske succes først og fremmest i, at kommunen har fået ansat en integrationskoordinator.
Læs også: Forsker: Vi skal lave flere integrationsprojekter
– Efter vi har fået en integrationskoordinator med fra SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration, red.), er det blevet nemmere at holde styr på, hvornår der er opstart på de forskellige brancheforløb, siger Sanela Ljeskovica.
Ansættelsen af koordinatoren har gjort, at de fynske kommuner kan arbejde bedre og mere effektivt sammen, når nye forløb skal startes på skolerne.
Indsats står og falder på samarbejde
Ikke alle kommuner følger Fyns fornemme tendenser. I enkelte af landets kommuner har man således over et år efter projektets begyndelse stadig første forløb til gode. Det gælder blandt andet de sjællandske vestegnskommuner Albertslund, Brøndby og Ishøj.
Foreningen Nydansker er et konsulentfirma, der hjælper jobcentrene og virksomhederne rundt omkring i landet med at sætte flere IGU-forløb i gang. Her fremhæver projektleder Sofie Havn Jensen, at kommunernes samarbejde med hinanden er en afgørende betingelse for succes.
– Hvis der ikke er nok kursister på de enkelte kurser, så bliver kurserne ikke oprettet. Derfor er det vigtigt, at kommunerne samarbejder, da der ikke er lavet så mange forløb endnu, siger Sofie Havn Jensen.
Info om IGU-forløbet
Det kræver det at blive en del af IGU, og det får virksomheden ud af det:
Forløb rettet mod brancher med efterspørgsel
En del af samarbejdet handler også om, at kommunerne bliver bedre til at starte forløb i brancher, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft.
– Vi anbefaler jobcentrene, at de kigger mod de brancher, hvor der er jobmuligheder – særligt for ufaglærte. Nogle gange er det vigtigere, end at de tager udgangspunkt i den enkelte flygtnings erfaring, siger Sofie Havn Jensen.
IGU-eleven skal bruge 100 dage på skolebænken. Her foregår undervisningen for mange af eleverne på Fyn på AMU-Fyn (Arbejdsmarkedsuddannelser-Fyn).
Læs også: Ringe infrastruktur forhindrer integration
Ligesom projektleder fra Foreningen Nydansker Sofie Havn Jensen påpeger, så bliver forløbene rettet mod brancher, hvor der mangler arbejdskraft. Derfor er netop transportbranchen en af de mest populære hos AMU-Fyn.
– Transportbranchen giver sig selv, da der er mangel på chauffører. Derfor er man meget ivrig efter at sætte folk bag rettet. Mange af dem der er en del af branchen i dag, er over 60. Det ville jo være et problem, hvis du i fremtiden ikke har en chauffør, der kan hente dig, når du skal med bussen, siger uddannelseskonsulent Karin Kjerside Sørensen fra AMU-Fyn.
Hun fortæller også, at AMU-Fyn bruger meget tid på at hjælpe både virksomheder og eleverne med papirarbejdet, hvor parterne blandt andet skal lave en konkret undervisningsplan, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) skal godkende, før forløbet kan begynde.
Jammerbugt Kommune i Nordjylland topper listen på landsplan med 38 opstartede forløb siden juli 2016. Det fremgår af en optælling hos det nationale integrationsbarometer fra september 2017.