De lave temperaturer nærmer sig med hastige skridt, og derfor er det en god idé at forberede sig på sin beklædning. Det er ikke alt tøj eller alle lag, som kan hjælpe dig med at holde varmen.
Ulla Mannering, seniorforsker og tekstilekspert, giver dig her tre råd til, hvordan du skal klæde dig, hvis du vil holde varmen i de kolde dage.
1. Uld, uld, uld
Eksempler på uldtyper:
- Merinould
- Shetland fåreuld
- Lambswool
- ”Virgin wool”
- Kashmir-uld
- Mohair
- Angora-uld
- Alpaca-uld
- Kameluld
Kilde: Friluftsland.dk
Hvis du vil holde sig varm, skal du gå efter uld. Det er materialet med den fiber, som giver mest varme og isolerer, modsat bomuld som er en kølende fiber. En af fordelene ved uld er, at det kan absorbere væsken, som kommer fra kroppen. På den måde kommer man ikke til at føle sig kold eller våd, når man sveder.
Gå gerne efter uldundertøj, så du fra inderste lag er dækket. Dog er det også vigtigt, at hovedet er dækket, så gå gerne efter en hue af uld.
2. Tag en vindjakke på
Ved storm og blæst kan vinden gå direkte igennem ulden. Derfor er det vigtigt, at man har en god vindjakke, som kan holde kulden ude. Kombinationen af uldtøj og en vindjakke sikrer, at man kan holde varmen bedst og i længst tid.
3. Silke som et andet valg
Silke er et af de materialer, som også hjælper med at holde varmen, da silke indeholder den samme fiber som uld. Meget af det mere luksuriøse skiundertøj er lavet af blandet andet silke og hjælper enormt meget på varmen under tøjet.
Læs også: Det er ikke kulden der gør os forkølede
Sådan gjorde journalisten: Idéen til denne artikel stammer fra journalistens undren om den bedste påklædning til de kolde tider, som vi er på vej i mod. Efter tekstileksperten Ulla Mannering var fundet igennem hendes udtalelser til andre medier, ringede journalisten og fik svar på de uddybende spørgsmål til, hvordan man klæder sig bedst på i kulden.