Omkring hver ottende teenager i Region Hovedstadens gymnasier har mindst én gang oplevet at blive kaldt grimme navne, udsat for digital mobning eller presset til at gøre noget, de ikke havde lyst til. Det viser tal fra Undervisningsministeriets nationale trivselsmåling fra 2025, som TV 2 Kosmopol i sidste uge satte fokus på.
Tallene får nu mobbeforsker Helle Rabøll Hansen til at efterlyse en større indsats mod mobning på landets gymnasier. Ifølge hende halter ungdomsuddannelserne bagefter grundskolerne, når det kommer til arbejdet med at skabe fællesskaber og gode relationer mellem eleverne.
– Ungdomsuddannelserne halter bagefter folkeskolerne med at betragte fællesskabsopbyggende arbejde som en del af fagligheden«, siger hun.
Ifølge Rabøll Hansen er der stadig en tendens til at adskille det faglige og det sociale på ungdomsuddannelserne, selvom de to ting hænger tæt sammen.
Enighed hos eleverne
Den kritik genkender Oscar Tønsberg Hoffmann, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Han mener dog ikke, at forebyggelsen af mobning kan reduceres til ét enkelt tiltag. Det kræver ifølge ham fokus på flere forskellige områder.
– Jeg tror, at man for at forebygge mobning skal have fokus på flere ting. Selvfølgelig er der et konkret antimobbearbejde, men meget af det, som vi oplever, kan forebygge eller stoppe mobning, er, at man har et godt klassefællesskab, at man føler sig tryg blandt dem, der er omkring én, at man føler sig set, og at man har nogle venner«, siger han.
En målrettet indsats hjælper
Ifølge Helle Rabøll er der en mærkbar forskel på de skoler, der aktivt arbejder med at styrke fællesskabet blandt eleverne, og dem, der ikke gør: »Vi ved, at det har en effekt, når en skole arbejder koncentreret med de her ting«, siger hun.
Derfor efterlyser hun også, at der kommer mere aktivt arbejde fra gymnasiernes side, når det kommer til at bekæmpe mobning. Men for hende handler det om mere end blot at have en politik på papir. Hun ser det som et spørgsmål om elevernes rettigheder.
– Ja, det går jeg klart ind for. Unge mennesker skal have ret til at gå på en uddannelsesinstitution, hvor skolen forsøger at udfordre mobning og social isolation i elevgruppen. Hvis man tænker, det er en meget vigtig rettighed, så skal den jo opfyldes«, fastslår Helle Rabøll Hansen.
Hvad siger lovgivningen om mobning på gymnasier?
- Landets gymnasier er allerede forpligtet til at have en antimobbestrategi, der også omfatter digital mobning.
- Hvis et gymnasium får kendskab til problemer med mobning eller lignende, skal ledelsen udarbejde en handleplan inden for 10 arbejdsdage. Skolen skal samtidig iværksætte nødvendige midlertidige tiltag.
-
Elever kan klage, hvis de oplever, at skolen ikke gør tilstrækkeligt for at håndtere mobningen.
Kilde: Undervisningsmiljøloven og Børne- og Undervisningsministeriet.
Oscar Tønsberg Hoffmann er dog mere tilbageholdende med at gøre antimobbestrategier til et lovkrav. DGS ønsker flere antimobbestrategier på landets gymnasier, men er ikke nødvendigvis af den overbevisning, at de skal være lovpligtige: »Jo mere antimobning, des bedre,« fastslår han dog.
Faglig trivsel i fokus
Maja Bødtcher-Hansen, forperson for Danske Gymnasier, er enig i, at gymnasierne skal arbejde aktivt med at forebygge mobning. Hun afviser dog, at gymnasierne generelt adskiller det faglige og sociale arbejde. »Jeg oplever helt modsat, at vi har en stærk samtale nu om faglig trivsel«, siger hun.
Hun anerkender dog, at gymnasierne fortsat kan blive bedre til at forebygge og håndtere mobning. Ifølge hende har alle skoler allerede en antimobbestrategi, men det er ikke i sig selv nok til at ændre kulturen i alle tilfælde.
Forskel på folkeskolen og gymnasiet
Derudover påpeger hun, at der er forskel på børn i folkeskolen og unge på gymnasierne. I gymnasiealderen foregår en stor del af de unges sociale liv uden for undervisningen, hvor de voksne ikke nødvendigvis har indblik i, hvad der sker.
– Der foregår mange ting på sociale medier, og der foregår rigtig meget på gangene, til festerne, og alle mulige steder. Og en del af de ting når ikke til de voksne«, siger hun.
Kulturændring frem for lovændring
Maja Bødtcher-Hansen mener ikke, at løsningen er mere lovgivning. Selvom hun anerkender, at der skal være klare rammer for skolernes arbejde mod mobning, er det vigtigere, at indsatsen bliver en del af hverdagen på gymnasierne.
– Det er godt, at der er rammer og lovgivning. Men en påbudt handleplan på en hjemmeside betyder ikke, at kulturen nødvendigvis er bedre på gymnasiet«, siger hun.
Ifølge hende kræver det en kultur, hvor eleverne føler sig trygge ved at fortælle lærere og ledelse, hvis de oplever mobning eller en hård omgangstone:
– Det handler virkelig meget om, at man har en kultur, hvor det er okay at komme og sige, at jeg har det svært, eller at jeg bliver ked af, at der bliver talt sådan om mig. Der skal være en åbenhed og tydelighed fra skolens ledelse og læreres side om, at det finder vi os ikke i, og det skal vi selvfølgelig se på, hvis det sker«, afslutter Maja Bødtcher-Hansen.