Planen om at plante én milliard træer snegler sig afsted

Del

I Den Grønne Trepart er det aftalt at plante ny skov på 250.000 hektar land inden 2045.

Danmark skal have meget mere skov og levende natur. Inden 2045 skal der ifølge Den Grønne Trepart rejses ny skov på 250.000 hektar. Det er et areal, der svarer til Lolland, Falster og Bornholms arealer tilsammen eller knap 6 procent af Danmarks samlede areal. Man kan også forestille sig, at alle nuværende skove vil blive knap 40 procent større.

Godt to år efter aftalens indgåelse, går det dog meget trægt med skovrejsningen. Indtil nu er der kun kommet ansøgninger til skovrejsninger på 3700 hektar. Det tal skulle have været 25.000, hvis planen skal holdes.

Den Grønne Trepart blev indgået den 24. juni 2024

Parterne i Den Grønne Trepart:

  • Regeringen (SVM) samt SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
  • Landbrug & Fødevarer
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Fødevareforbundet NNF
  • Dansk Metal
  • Dansk Industri
  • Kommunernes Landsforening (KL)

Hvorfor går det langsomt?

Karen Post Bache, der er afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer, mener, at der er nogle indsatser omkring arealomlægning i forhold til lavbundsjorde, kvælstofsindsatser og drikkevandsindsatser, som skal være på plads, før man for alvor kan tage hul på skovrejsningen.

 –  Der kører mange dagsordener samtidig, så derfor giver det faktisk rigtig god mening, at man ikke starter med at rejse skov med det samme over det hele, siger hun.

–  Derfor vil de fleste lodsejere lige nu nok være tilbageholdende med at kaste arealer ind i skovrejsningen, fordi de simpelthen ikke har overblikket over, hvilke restriktioner, der bliver lagt ned over deres bedrift, tilføjer hun.

Karen Post Bache er ikke den eneste, der mener, at usikkerheden omkring, hvad der kommer til at ske, har betydning for tempoet i skovrejsningen.

 - Der er rigtig stor usikkerhed hos landmændene omkring, hvad der kommer til at ske med deres arealer. Derfor sidder de og venter på, hvad der f.eks. sker med udpegninger af sårbare grundvandsdannede områder, siger Astrid Bjørg Mortensen, der er kommunikationsansvarlig i Klimaskovfonden.

Jørgen E Olesen, Professor og Institutleder ved Institut for Agroøkologi, nævner også usikkerheden som forklaring.

–  Det handler om, at de fleste landmænd har nogle investeringer i stalde og så videre. Så hvis de lægger noget om til skov, er der en usikkerhed omkring, om deres forretning så stadig er levedygtig, siger han.

Er den økonomiske kompensation stor nok?

Ordningen om skovrejsning giver 75.500 kr. pr. hektar jord i kompensation, som lodsejerne lægger om til produktionsskov, og 15.000 kr. ekstra, hvis det er til urørt skov. Den urørte skov skal udgøre 80.000 hektar ud af de 250.000 hektar.

I forhold til om det kan betale sig at få den økonomiske kompensation, kommer det ifølge Karen Post Bache an på, hvad det er for en landbrugsjord, man taler om.

–  Hvis det er et godt landbrugsareal, så er kompensationen slet ikke høj nok i forhold til, hvad man kan have af indtjening på det areal.  Hvorimod hvis man har noget mere marginalt jord, så kan det godt være, det giver mening at gå ind i ordningen, siger hun.

 Line Krogh Lay (B), der er folketingsmedlem, Natur- landbrug- og dyrevelfærdsordfører, er uenig i, at der ikke er nok midler afsat til kompensation.

– Der er afsat rigeligt med penge til kompensation, og der er også nogle muligheder i forhold til kvoter, siger hun.

Jørgen E Olesen mener dog, at politikerne ikke har været gode nok til at se det fra landmændenes forretningsmæssige synsvinkel. Han nævner, at landmændene kan have investeret mere i deres jorder end kompensationen kan dække.

Thomas Stampe Petersen, der er naturfaglig rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, er især bekymret for etableringen af den urørte skov. I urørt skov må man ikke fælde træer til produktion, da det er meningen, træerne skal ældes og dø i skoven, så det kan give liv til f.eks. svampe og biller.

–  Det går meget, meget langsomt med den urørte skovrejsning. Den er altså nærmest ikke eksisterende, og det må være noget med, at det økonomiske incitament simpelthen ikke er godt nok, siger han.

Kan målet stadig nås, og hvad skal der gøres?

Line Krogh Lay synes, det er alvorligt at det går for langsomt, men hun forventer dog også, at tempoet kommer op.

–  Jeg tror på, at det vil komme i gang, selvom det tager lidt længere tid, end man kunne ønske sig, siger hun.

Hun tilføjer:

–  Jeg har tænkt mig at kæmpe til sidste blodsdråbe, for at vi når i mål. For hvis vi begynder at slække på det, så risikerer vi, at det bliver skudt endnu længere ud i fremtiden.

Hun mener, politikerne må tage ansvaret på sig, og se på, hvilke ting i værktøjskassen man kan tage fat i, for at øge tempoet.

–  Jeg trækker nok i den retning, at vi skal stille lidt skrappere krav, så motivationen for omlægning bliver større. Men vi skal selvfølgelig også se på nogle af de faktorer, der gør, at processerne forhales nogle steder, og at nogen dermed løber ind i flaskehalse, siger hun.

 

Sådan gjorde vi:

Jeg fandt historien via sprogmodellen Claude. Derefter lavede jeg noget grundresearch på området. Kilderne fandt jeg gennem researchen, og på den måde fik jeg kontakt til fem kilder, som jeg interviewede over telefonen. Derudover søgte jeg dokumentation på forskellige hjemmesider, som f.eks. på https://www.mgtp.dk/groent-danmark/om-den-groenne-trepart.erskrift

Læs mere

Andre nyheder