Børn med vaccineallergi er ladt i stikken

På Arthurs lår under huden er et granulom – en permanent hævelse, der klør og hæver op, når Arthur kommer i kontakt med aluminiumsholdige materialer og fødevarer

Det er mere end sygdomsbeskyttelse, dit barn risikerer at få med hjem, når lægen stikker med vaccinenålen. Børnene risikerer nemlig at udvikle allergi overfor det aluminium, som børnevaccinerne er tilsat. Knuder under huden, kramper og kløe er blot nogle af de bivirkninger, det lille stik kan give. Forældre står alene med det frustrerende valg mellem sygdomsbeskyttelse eller forværrede bivirkninger, mens lægernes anbefalinger peger i dybt forskellige retninger. Blandt andet fordi der mangler forskning på området.

Arthur på fem år har fået konstateret aluminiumsallergi som følge af børnevaccinen. Arthur kradser sig til blods om natten og slår ud, når han spiser fødevarer, der indeholder eller har været i kontakt med aluminium. Selvom Arthur er fyldt fem år, og det dermed er tid til, at han revaccineres med booster-vaccinen, så han fortsat er beskyttet mod de dødelige sygdomme, holder familien utrygt igen med indsprøjtningen.

Familien frygter, at vaccinen vil forværre Arthurs allergi og har, udover utallige besøg hos egen læge, søgt råd hos både Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen. Deres anbefalinger strider direkte imod vaccineproducentens.

FAKTA: Di-Te-Ki-Pol/Act-Hib

  • Det er de seks dødelige sygdomme stivkrampe, meningitis, kighoste, polio, strubelågsbetændelse og difteri, som vaccinen Di-Te-Ki-Pol/Act-Hib beskytter imod.
  • Vaccinen gives som en del af børnevaccinationsprogrammet, når barnet er tre mdr., fem mdr. og 12 mdr. gammelt. Når barnet er fyldt fem år, revaccinerer man med en booster-vaccination.
  • Aluminium tilsættes vaccinen som en såkaldt adjuvans – et hjælpestof, der forstærker reaktionen i immunsystemet og på den måde øger vaccinens virkning.
  • Ifølge Berlingske havde omkring 500 børn fået udbetalt erstatninger for allergien i 2016. Stadigt flere søger, erfarer NetAvisen i Facebook-gruppen B.A.V. Børn og Voksne med Aluminiumsallergi som Vaccinationsskade, der i skrivende stund har ca. 1600 medlemmer.

Dyb uenighed om det rigtige valg
I en e-mail til Arthurs mor, Pia Christensen, anbefaler Statens Serum Institut, at Arthur revaccineres. Afdelingslæge for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse på Statens Serum Institut, Palle Valentiner-Brandt, bekræfter dette.

Risikoen for recidiv (tilbagefald af allergien, red.) skal opvejes mod risikoen for at blive smittet med en potentiel livsfarlig infektion, hvorfor det anbefales at færdiggøre børnevaccinationsprogrammet, skriver han til NetAvisen.

Vaccinationsfirmaer råder til ikke at fortsætte vaccineprogrammet
Læser man booster-vaccinens indlægsseddel er anbefalingen dog en helt anden.

Her rådes man til ikke at revaccinere, hvis barnet oplever ’overfølsomhed over for de aktive indholdsstoffer, eller over for et eller flere af hjælpestofferne’.

I et brev til Pia Christensen, kalder Sundhedsstyrelsen valget om revaccination en risikoafvejning mellem ikke at være beskyttet mod sygdommene i forhold til at få forværring af allergien. Sundhedsstyrelsen kommer ikke en afgørelse nærmere, men skriver derimod, at valget er op til familien selv.

Problemet fejes væk
Tilbage står en dybt frustreret Pia Christensen med en dreng, hvis livskvalitet plages af allergiske reaktioner.

Vi har følelsen af, at problemet hele tiden bliver fejet ind under gulvtæppet. Der er ikke nogen, der kan fortælle os, hvad vi skal gøre. Den største afmagt er, at du ikke kan hjælpe dit barn, siger Pia Christensen.

Ikke vokset fra allergien
Statens Serum Institut henviser i mailen til Pia Christensen til et svensk studie, der viser, at størstedelen af børn med allergien vokser fra den i femårsalderen. Studiet er imidlertid lavet af den svenske udgave af vaccinen, der har et lavere indhold af aluminium, og der findes ikke et tilsvarende studie af den danske vaccine.

– Vi har hele tiden fået at vide, at man vokser fra aluminiumsallergi, når man bliver fem. Arthur er fem og er blevet testet, mens han var fem. Han er ikke vokset fra det, fortæller hun.

Findes et alternativ?
Pia Christensen savner alternative vacciner til de allergiske børn. Og alternativerne findes, men møder modstand i det danske system.

Den svenske vaccine indeholder mindre end en tredjedel af det aluminium, som findes i den danske, og flere familier, som NetAvisen har været i kontakt med, har efter særlig tilladelse fået udlevet den svenske booster-vaccine, som de har givet uden at opleve en forværring af bivirkningerne.

Svære sammenligninger
Palle Valentiner-Brandt fra Statens Serum Institut er dog ikke enig i, at den svenske vaccine skulle give færre bivirkninger end den danske:

– Forekomsten af granulomer efter brug af den svenske vaccine er højere end den, vi aktuelt ser i Danmark, skriver han til NetAvisen og henviser til en undersøgelse, der beskriver risikoen for at udvikle hævelserne under huden ved brug af den svenske vaccine. Palle Valentiner-Brandt kan ikke sammenligne den svenske undersøgelse med en tilsvarende undersøgelse af den danske vaccine, for en sådan er ikke blevet lavet. I stedet sammenligner han de svenske resultater med antallet af udbetalte erstatninger i Danmark.

Vaccinationsforum kritiserer SSI
Else Jensen, uddannet sygeplejerske og bestyrelsesformand i den medlemsfinansierede, uafhængige forening Vaccinations Forum, som arbejder for at udbrede viden om vaccineskader, mener, at der ligger andet til grund for valget mellem en svensk og en dansk vaccine:

– Valget af den danske vaccine frem for den svenske med det lavere aluminiumsindhold kan handle om, at der er tale om dansk produktion, og at det derfor betyder noget for den danske økonomi. Der ligger begrundelser bag, som ikke bliver sagt højt. Statens Serum Institut har stor indflydelse på hele det område i Danmark. Det er dem, der sætter dagsordenen, siger hun.

Helt uden aluminium
For 10 år siden producerede Statens Serum Institut en vaccine, der slet ikke indeholdt hjælpestoffet aluminium.Statens Serum Institut anerkender, at vaccinen har eksisteret, men kan ikke svare NetAvisen på, hvorfor den ikke længere produceres. 

Statens Serum Institut kan heller ikke svare på, hvorfor indholdet i den danske vaccine er højere, end det er i den svenske.

Tilbage står hundredvis af forældre, der ikke aner deres levende råd. Fælles for dem alle er, at de håber, at der vil blive forsket mere på området, så de kan træffe et informeret valg om videre vaccinering af deres børn.

10 Responses to "Børn med vaccineallergi er ladt i stikken"