Det kan sætte sig i et barn resten af livet, hvis barnet lever en stresset hverdag eller ikke oplever at få den omsorg og det nærvær, som det har behov for. Det kan også have udviklingsmæssige konsekvenser for barnet, forklarer Bjarne Toftegård, som er Master of Science med speciale i stress, og derudover har virksomheden Forebyg Stress.
– Det vil have de største konsekvenser for børn, som har mere behov for omsorg og opmærksomhed, og for børn, der er mere følsomme end gennemsnittet, siger han.
Et barn, som lever en stresset hverdag og ikke får nok omsorg og nærvær, vil opleve verden som usikker, og det kan præge barnet op gennem hele livet. Desuden vil barnet have nemmere ved at blive ramt af stress senere i livet, forklarer Bjarne Toftegård.
Det er summen af gode relationer, der beskytter barnet mod at udvikle psykiske vanskeligheder. Modsat øger summen af dårlige relationer risikoen for at udvikle psykiske vanskeligheder.
Johanne Smidt-Nielsen, psykolog og forsker på Center for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet.
Der er særligt fokus på stress i daginstitutioner i denne tid, efter en TV 2-dokumentar viste, hvordan børnehavebørns stressniveau faldt og trivsel steg, når der var flere voksne tilstede i hverdagen.
Det er ekstra skadeligt at være udsat for stress i børnealderen. Det vi oplever som børn, har det med at sætte sig fast. Meget af det vi lærer som børn, kommer vi til at agere efter, som voksne, og det er svært at lave om på, forklarer Bjarne Toftegård.
Artiklen fortsætter under grafikken.
I værste tilfælde udvikler børnene psykiske lidelser som stress, angst, depression, ensomhed og selvskade. Især børn, som er disponeret for nogle af disse lidelser, er i farezonen, fortæller Bjarne Toftegård.
Man kan ikke sige noget specifikt om, hvornår i livet børnene vil blive ramt. Det kan både komme i folkeskolen, teenageårene og i voksenlivet, lyder det fra stresseksperten.
Relationer betyder rigtig meget
Børn reagerer forskelligt på stress. Groft sagt, er der nogen, som trækker sig, mens andre kæmper for at få opfyldt deres behov, forklarer Bjarne Toftegård.
Dem, der trækker sig, finder ud af, at de kommer igennem livet, ved at trække sig og undertrykke følelser. Denne gruppe børn kommer typisk igennem skolesystemet, men de får med stor sandsynlighed svært ved at opbygge relationer til andre, hvilket kan føre til ensomhed. Konsekvenserne af ensomhed er først og fremmest, at man ikke har så mange venner og bekendtskaber, som man gerne vil have.
– Det kan lede videre til depression og selvskade, fastslår Bjarne Toftegård.
Udvikler ingen forståelse for andres følelser
De børn, der kæmper for at få deres behov opfyldt, kan være særligt omklamrende eller særligt følsomme. Disse børn har det typisk svært i relationer til andre, hvilket er årsag til, at de har et meget stort behov for at være i nogle stabile relationer, siger Bjarne Toftegård.
Læs også: Pres fra studie og privatliv trigger stress hos hver tredje nye studerende
Ifølge Johanne Smith-Nielsen, som er psykolog og forsker på Center for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet, betyder gode relationer rigtig meget for et barn.
– Det er summen af gode relationer, der beskytter barnet mod at udvikle psykiske vanskeligheder. Modsat øger summen af dårlige relationer risikoen for at udvikle psykiske vanskeligheder, forklarer hun.
Voksenkontakten har rigtig stor betydning for at barn. Et barn udvikler sig først og fremmest i relation til de voksne, og så derefter i relation til andre børn. Derfor mister børn udviklingsmuligheder, når voksne i dagsinstitutioner ikke har tid til at lytte til, hvad børn udtrykker, og der ikke er nogen tid til fordybelse mellem barn og voksen, forklarer Johanne Smidt-Nielsen.
– Konkret mister børnene vigtige udviklingsmuligheder, fx udvikling af sprog, social kompetence, forståelse for egne følelser og andres følelser, siger hun.
Konsekvenser senere i livet
Børn, som har oplevet et stresset miljø i daginstitutionen, er dårligere stillet i forhold til at komme i skole. Det gælder især indlæringsevnen og den faglige udvikling. Børnene har en lavere robusthed og en lavere psykologisk modstandsdygtighed, forklarer Bjarne Toftegård.
Læs også: Politisk topmøde skal bekæmpe stress
I forlængelse af det, forklarer Johanne Smidt-Nielsen, at barnet måske vil have mindre tillid i en relation til en lærer, og på den måde vil barnet være en udfordring for de voksne. Hvis børn ikke har tillid til de voksne, så trækker de sig som regel mere og bliver mere indadvendte, eller også bliver de opmærksomhedskrævende og trodsige.
Derfor er er mangel på voksenkontakt i vuggestuer og børnehaver alvorligt.
– Det kan starte negative spiraler, som kan være svære at bryde, og stiller større krav til andre voksne, som barnet skal træde ind i relationer til senere, siger Johanne Smidt-Nielsen.
Bjarne Toftegård påpeger ligeledes, at den dårlige trivsel i barndommens institutionsliv kan presse samfundet i forhold til børn og unges behov for i behandling i sundhedssystemet, fordi de unge også har risiko for at mistrives i skolen og senere risikerer at falde ud af en kommende uddannelse.
Sådan gjorde vi: Journalisten så TV2-dokumentaren “Eksperimentet med vores børn”. Deri blev det nævnt, hvilke konsekvenser stress og manglende nærvær kan have for børn i dagsinstitutioner. Journalisten ønskede at uddybe disse. De to eksperter i artiklen er interviewet telefonisk.