Lesbiske klemt af donationslov

 

Nyt lovforslag forhindrer, at fertile lesbiske par kan få et barn, der er knyttet til begge mødre ved, at den ene kvinde donerer sit æg til sin kone, som så er gravid med barnet. Derved er den ene kvinde barnets genetiske mor, mens den anden har båret barnet i sin mave. Den mulighed ønsker nogle lesbiske par.
Foto: Pexels.com

Selvom det nye lovforslag, som blev fremsat af Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) den 5. oktober, vil kunne hjælpe infertile par med at blive gravide, rummer forslaget dog stadigvæk ikke lige muligheder for alle:

– Det er et lovforslag, der udøver en urimelig forskelsbehandling, hvis dobbeltdonation kun er mulig for mennesker med fertilitetsproblemer, siger Thomas Søbirk Petersen, medlem af Det Etiske Råd og professor i Etik ved Roskilde Universitet.

Lovforslaget giver et par, hvor ingen af partner selv kan få børn, mulighed for at blive gravide. Hvis man er et par, hvor manden har dårlig sædkvalitet, og kvinden ikke selv har fertile æg, så skal kvinden ifølge lovforslaget kunne blive insemineret med både et doneret æg og en doneret sædcelle.

Men hvis et par består af to kvinder, så kan man ikke både få sæd og æg, hvis den kvinde der gerne vil være gravid med barnet selv har fertile æg. Det kan være et problem for nogle lesbiske par.

At være gravid med sin partners æg
Grunden til at lesbiske par gerne vil have lov til at få doneret både æg og sæd, selvom begge kvinder selv har fertile æg, er, at donation af både æg og sæd giver parret en mulighed for at knytte barnet til begge mødre.

Læs også: Ny hjælp til ufrivilligt barnløse

Lovliggørelse af dobbeltdonation ville i dette tilfælde give mulighed for at inseminere den kvinde, der ønsker at være gravid med sin kones æg og en doneret sædcelle. På den måde bærer den ene kvinde barnet i sin mave, mens den anden kvinde har doneret ægget og derved er barnets genetiske mor.

Denne løsning ville ifølge det nye lovforslag kun være lovligt for et lesbisk par, hvor den kvinde, der ønsker at være gravid, er infertil. Kun i dette tilfælde kan kvinden blive insemineret med sin kærestes æg.

Øget risici ved donoræg
Om det nye lovforslag og sin egen holdning til donoræg, siger Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen:

– Der åbnes med lovforslaget op for, at man kan få doneret æg, hvis der er infertilitet i spil, men man skal ikke behandle fertile kvinder med ægdonation, med mindre det handler om at undgå en alvorlig arvelig sygdom bundet til kvindens arveanlæg.

Lillian Bondo forklarer, at kvindens risiko for svangerskabsforgiftning øges i forbindelse med graviditet med donoræg.

Lovforslaget åbner op for, at infertile kvinder skal have muligheden for at vælge at forsøge at blive gravid trods denne risiko. Dog er selvsamme argument om forøget risiko for svangerskabsforgiftning et af hovedargumenterne imod at lade fertile kvinder modtage et donoræg fra f.eks. kvindens kæreste.

Læs også: Forældre: Hjemmefødsel var det rigtige for os

Raske, fertile kvinder skal ifølge Lillian Bondo ikke udsættes for denne risiko. Og fertile, lesbiske kvinders ønske om at knytte et stærkt bånd mellem mødre og børn ved hjælp af dobbeltdonation er ifølge hende heller ikke en grund, der er tungtvejende nok.

– Det handler om at sikre kvindens og barnets helbred bedst muligt, siger Lillian Bondo.

Det Etiske Råd splittet
Thomas Søbirk Petersen, medlem af Det Etisk Råd og professor i Etik ved Roskilde Universitet siger:

– Det er en lidt problematisk tankegang, at hvis man ved, at der er en mindre sundhedsfaglig risiko, og man er informeret om det og er en kompetent beslutningstager, så bør man jo også selv kunne vurdere, hvorvidt man vil udsætte sig selv for den risiko.

Lovforslaget fra Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) er blandt andet fremlagt på baggrund af en anbefaling fra Det Etiske Råd. Her var der delte meninger om, hvorvidt f.eks. lesbiske, fertile kvinder burde have lov til at benytte sig af dobbeltdonation.

En anden grund til at dobbeltdonation bør være lovlig for lesbiske kvinder, som ønsker at øge slægtskabet mellem mødre og barn, kunne være lige adgang til sundhedsvæsenet:

– Jeg synes også, at muligheden for dobbeltdonation for alle flugter fint med de overordnede principper for, hvordan vi ønsker at bruge ressourcerne i sundhedsvæsenet: At de skal være lige tilgængelige for alle uanset seksualitet, siger Thomas Søbirk Petersen fra Det Etiske Råd.

Lovforslaget om at lovliggøre dobbeltdonation for blandt andet infertile kvinder er blevet fremsat, og er endnu ikke blevet behandlet eller vedtaget i Folketinget.

Illustration over, hvordan to kvinder kan få et barn sammen, som er knyttet til begge kvinder: