Hørsholm Kirke går ind i konkurrencen om borgernes opmærksomhed

Kirken i Hørsholm er blevet mere for byens borgere end et religiøst samlingspunkt. Flere steder i Hørsholm Centrum hænger flyers, der reklamerer for arrangementer i Hørsholm Kirke. Her byder programmet på alt fra spaghettigudstjenester til koncerter til foredrag om Karen Blixen. De mange kulturarrangementer betyder også, at kirken indgår i et kulturliv, der skal tiltrække borgerenes opmærksomhed.

Kirken som en del af et marked

Hans Raun Iversen, lektor emeritus i teologi ved Københavns Universitet, peger på, at folkekirken i dag er en del af det lokale kulturliv, hvor den konkurrerer med andre kulturtilbud om borgernes opmærksomhed. Derfor er det ikke nok, at kirken har et budskab. Den må også formidle det gennem arrangementer, der opleves som relevante og attraktive.

– Du kan få superb musik og alt muligt performance, alle mulige steder i landet. Hvis de andre er dygtige, så må kirken også være dygtige, fordi ellers gider folk ikke at komme, siger Hans Raun Iversen i et interview med NetAvisen.

Selvom Hørsholm Kirke med sine mange arrangementer er blevet en aktiv del af kommunens kulturliv, er det ifølge Rasmus Jensen vigtigt, at arrangementerne henvender sig bredt og ikke udelukkende til bestemte målgrupper.

– Det er ikke altid nemt at lave et arrangement, hvor man siger, at det kun er forbeholdt denne lille niche af menigheden. Man vil gerne, i kirken, holde det åbent, så alle egentligt kan komme, siger Rasmus Jensen.

Kirken som kulturinstitution

Selvom Hørsholm Kirke tilbyder en bred vifte af kulturelle arrangementer, er det kristne værdigrundlag fortsat centralt for kirkens arbejde. Ifølge sognepræst Rasmus Jensen er ambitionen, at arrangementerne på forskellige måder skal understøtte kristendommens budskab.

– Mit håb er, at det kan gøre at de kulturarrangementer der er, af forskellige veje, mere eller mindre synligt, kan underbygge det, som kristendommen også arbejder for. Nemlig at lindre og berige mennesker, som gerne vil blive klogere på, hvad det vil sige at være et menneske, siger sognepræst Rasmus Jensen i et interview til NetAvisen.

Samtidig oplever Rasmus Jensen, at kirkens forskellige arrangementer tiltrækker forskellige grupper af borgere. Mens nogle både deltager i de traditionelle gudstjenester og de kulturelle tilbud, er der også borgere, som primært opsøger kirken for bestemte arrangementer.

– Der er nogen, der kommer til højmessen, og så er der andre, der kommer til vores mere stemningsfyldte ro til tro-gudstjenester sidste torsdag i måneden. Nogen kommer selvfølgelig til begge dele, men der er også en hel del, der søger det ene og ikke det andet, fordi det tiltaler forskellige dele af menigheden, siger Rasmus Jensen.

Ifølge Rasmus Jensen er der god opbakning fra borgerne i Hørsholm Kommune til kirkens kulturarrangementer, hvor de til tider oplever at folk står i kø, for at være med.

Kirkens særlige position i kulturlivet

Til forskel fra de kommunale kulturinstitutioner er Hørsholm Kirke ikke afhængig af kommunens økonomiske prioriteringer. Det giver kirken en særlig økonomisk position, forklarer Hans Raun Iversen.

– Folkekirken har en smart finansiering, nemlig kirkeskatten, som kommer rullende stille og roligt, mens de andre hele tiden skal ud at slå på trommer, siger Hans Raun Iversen.

Denne særlige økonomiske position fremhæves også af sognepræst Rasmus Jensen.

– Hørsholm Kirkes rolle i byens kulturliv er kendetegnet ved, at kirken på én gang er en meget central spiller, samtidig med at den er fri, fordi den ikke er afhængig af, hvad kommunalbestyrelsen afsætter penge til, siger Rasmus Jensen.

Selvom kirken er en del af et marked, hvor den skal tiltrække borgernes opmærksomhed, understreger Hans Raun Iversen, at de kulturelle tilbud fortsat skal hænge sammen med kirkens grundlæggende formål.

– Du (Folkekirken, red.) skal altid sørge for at det fremmer dit formål, og at dit formål kan skimtes i det du laver, siger Hans Raun Iversen.