Nu kommer de selvkørende biler til Danmark

En af de selvkørende biler, der kommer til at køre i Vesthimmerland Kommune Foto: Peter Thomsen, Fonden Autonomous.
En af de selvkørende biler, der kommer til at køre i Vesthimmerland Kommune
Foto: Peter Thomsen, Fonden Autonomous.

Selvkørende biler kan virke som noget, der hører fremtiden til. Det har det også hidtil været, da både dansk og europæisk lovgivning har krævet en fører af alle køretøjer, men regeringens nye forslag til ændring af færdselsloven har bragt Danmark et skridt tættere på selvkørende biler som en del af den danske trafik.

Konkret fører lovforslaget til en forsøgsordning i to nordjyske kommuner. Aalborg og Vesthimmerland Kommune har indtil videre meldt ud, at de vil deltage i forsøget med selvkørende biler. I Aalborg forventer man at få to busser til at køre rundt de steder, hvor den offentlige transport ellers er begrænset. I Vesthimmerland kommune forventes op til fire selvkørende biler, men kommunen er indtil videre garanteret to, der skal kunne løse en række praktiske opgaver, bl.a. person- og varekørsel for kommunalt ansatte.

– Det helt overordnede formål er at bruge noget infrastruktur, som ikke benyttes så meget i dag, til at give nogle befolkningsgrupper, der ikke er så mobile, en større mulighed for at kunne transportere sig rundt, siger afdelingsleder for trafikplanlægning og ITS i Aalborg Kommune, Mette Skamris Holm.

I komplicerede trafikale situationer kan det også være nødvendigt med øjenkontakt, f.eks. når en bil er i et højresving og en cyklist kører lige ud. Hvordan erstatter vi øjenkontakten?
Thomas Bolander, lektor ved DTU Compute og forsker i logik og kunstig intelligens

Problemet med at sætte de førerløse biler på gaden, kan dog være de vurderinger bilerne foretager.

– Når vi har selvstyrende biler, så må vi huske, at vi har at gøre med algoritmer programmeret af mennesker, der tolker en meget kompliceret virkelighed, siger afdelingschef for økonomisk og politisk sekretariat ved FDM, Torben Lund Kudsk.

Den overvejelse har regeringen også gjort, da de fremlagde lovforslaget, mener transportordfører for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen.

– Færdselssikkerheden spiller selvfølgelig en stor rolle, men omvendt er det vigtigt at få afprøvet ny teknologi, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Fakta om forsøgsordningen

  • Ifølge Færdselsloven skal køretøjer føres af en fysisk person med kørekort. Det nye lovforslag vil ændre færdselsloven, så der kan foretages forsøg med førerløse køretøjer
  • Vedtages loven, træder den i kraft pr. juli 2017
  • To kommuner, Vesthimmerland og Aalborg, har indtil videre meldt ud, at de vil foretage forsøgene. Det gælder to busser i Aalborg og op til fire biler i Vesthimmerland
  • Bilerne som skal bruges i Vesthimmerland er 75 % 3D-printede

Maskiner erstatter mennesker
Formålet med lovforslaget er, at de selvkørende biler på sigt skal kunne bruges i den offentlige sektor og i erhvervslivet, men sikkerheden på vejene med selvkørende biler vil vise sig i forsøgsperioden.

Thomas Bolander, lektor ved DTU Compute og forsker i logik og kunstig intelligens, peger på nogle problematikker, der kan være sig ret afgørende for selvkørende biler i trafikken.

– En dreng som leger med en bold på fortovet og pludselig triller bolden ud på vejbanen. Alle mennesker ved, at det er en potentielt meget farlig situation, men hvordan sikrer vi, at den førerløse bil ikke bare ser en bold og kun forsøger at undvige den – eller bare ignorer den, fordi den ikke er farlig at køre over. Hvis drengen løber ud efter bolden og bliver kørt over, vil bilen i princippet ikke have gjort noget ulovligt, men det ville stadig være en tragisk ulykke, som de fleste menneskelige bilister nok kunne have undgået. I komplicerede trafikale situationer kan det også være nødvendigt med øjenkontakt, f.eks. når en bil er i et højresving og en cyklist kører lige ud. Hvordan erstatter vi øjenkontakten?, skriver Thomas Bolander i en mail.

Læs også: Ny forskning skal gøre trafikken mere sikker

Thomas Bolander uddyber yderligere, at der har været tilfælde, hvor selvkørende biler ikke har kunne observere et problem korrekt.

-Vi så præcis sådan et problem i et eksempel fra USA. Her opfangede en selvkørende Tesla ikke anhængeren på en stor lastbil, men troede det var en del af skyen bagved eller måske et stort lavthængende skilt. Et menneske vil trods alt aldrig overse en kæmpe anhænger på en stor lastbil. Til gengæld har vi mennesker det problem, at vi jævnligt bliver uopmærksomme, siger Thomas Bolander.

Jeg tror, at man kan nå en meget høj grad af sikkerhed. På nogle punkter en højere sikkerhed ved computerstyrede biler, end menneskestyrede biler
Rasmus Prehn, transportordfører for Socialdemokratiet

De selvkørende biler skulle være sikre, da man undgår menneskelige fejl, såsom alkoholpåvirkning, udmattelse og utrænet kørsel, men ved at tage menneskene ud af ligningen, tager man også den menneskelige etik og overvejelse, der kan føre til sikker trafik.

– Der bliver ikke altid truffet optimale valg i trafikken, der følger den lovlige logik. Derfor kan det være svært for bilerne at vide, hvad der er det rigtige. Bilen kan vælge at være defensiv ved at gå i stå, når den ikke ved, hvad den skal gøre. Det gør Googles biler. Der var et eksempel, hvor en bus kørte ind i en Google-bil, fordi den stoppede ved et åbent brønddæksel. Der er altså en række tilfælde, hvor det bliver spændende at se, hvordan det skal løses, siger Torben Lund Kudsk.

Opbakning til lovforslaget
Trods de sikkerhedsmæssige bekymringer, så modtager lovforslaget stadig stor opbakning.

– Jeg tror, at man kan nå en meget høj grad af sikkerhed. På nogle punkter en højere sikkerhed ved computerstyrede biler, end menneskestyrede biler. Men andre steder kan det være, at det menneskelige ræsonnement trods alt er overlegent, siger transportordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Prehn, der også bakker op om lovforslaget.

Læs også: Sådan gik det de ’selvkørende’ lastbiler

Ligeledes understreger Kristian Pihl Lorentzen, at der er taget sikkerhedsmæssige forhold i lovforslaget.

– Det, jeg er interesseret i, er vi får skabt rammer for, at vi kan lave nogle forsøg, under kontrollerede og sikre forhold. Og det gør vi med det her lovforslag, siger Kristian Pihl Lorentzen. Han understreger yderligere:

– Det er ikke kun matematiske algoritmer; det er også sensorer osv., så det er ny teknologi. Det er et nyt land, siger han.

Der er bliver også set optimistisk på lovforslaget hos FDM.

– Vi er glade for, at vi i Danmark kan være med. Vi er glad for, at regeringen ligger op til en ordning med strenge krav. Vi tror, det er klog tilgang, siger Torben Lund Kudsk.