Danmark bør lade sig inspirere af det nye hollandske dementhjem De Hoeweyk, der er indrettet som en landsby med masser af aktiviteter og rammer, der afspejler den enkeltes baggrund. Det mener både Alzheimerforeningen og Ældre Sagen.
”Det bør man lade sig inspirere af og få meget mere af herhjemme,” lyder det fra Margrethe Kähler, der er seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Hun mener, det hollandske plejehjem afspejler et mere målrettet fokus på demens, som også ville gavne de cirka 85.000 danskere, der i dag lever med sygdommen. Det giver direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen hende ret i.
”Det særlige fokus på, at mennesker med en demenssygdom har nogle særlige behov, og at man skal indrette plejehjem, så man klart tilgodeser de behov, det er en rigtig god pointe,” siger han.
Minilandsby med sansehaver
Det hollandske plejehjem er indrettet som en minilandsby med over 150 demente indbyggere, 250 plejere og 23 små huse. Her er gader, pladser, gårde, cafeer, et supermarked, en biograf og en frisør. Og så er der mange haver med masser af blomster, hvilket demente kan få meget ud af.
”Det kan skabe meget glæde med udendørsarealer – især i såkaldte sansehaver, hvor man har valgt planter, der dufter, så det kan minde om tidligere gode oplevelser,” siger Margrethe Kähler.
Personcentreret behandling
Margrethe Kähler mener, at elementer som indkøbscenteret og cafeen kan skabe en hjemlighed, der gør de demente langt bedre tilpas. Og forsøget på at skabe hjemlige, velkendte rammer stopper ikke der. Husene er nemlig inddelt i syv forskellige temaer, der skal afspejle syv forskellige livstille eller baggrunde. Temaerne skal fange forskellige stemninger med både indretning, musik og mad. Her er huse, der med lysekroner, tunge møbler og klassisk musik skal virke genkendelige for overklassen og andre huse, der skal virke genkendelige for blandt andre de hjemmegående husmødre, landmænd og indonesiske indvandrere. Og det er endnu et element til efterfølgelse, mener Nis Peter Nissen.
”Det kaldes personcentreret behandling, hvor man tager hensyn til det enkelte menneskes liv, og det er en meget vigtig pointe, når det drejer sig om mennesker med en demens sygdom,” siger han.
Nis Peter Nissen understreger dog, at skønt man skaber hjemlige rammer, må man ikke glemme, at demente er alvorligt syge mennesker, der har brug for behandling og professionelt sundhedspersonale. Derfor virker det problematisk for ham, når ansatte på De Hoeweyk for eksempel kun taler om ’indbyggere’ og aldrig ’patienter’.
”Det er ikke bare et plejehjem, hvor man kan være, fordi man er gammel. Nej, det er fordi man er alvorligt syg og har brug for behandling, pasning og omsorg 24 timer i døgnet,” udtaler han, og tilføjer at det manglende fokus på sygdommen netop er et af de største problemer på danske plejehjem:
”Personalet bør være sundhedsuddannet, og vi synes jo, det er en katastrofe, at det er mindre end fem procent af dem, der arbejder på plejehjem i Danmark dag, der har en sygplejeruddannelse eller derover.”
Aktiviteter og omkostninger
Både Margrethe Kähler og Nis Peter Nissen fremhæver desuden det hollandske plejehjems store udbud af både fysiske, kreative og sociale aktiviteter fordelt på 25 aktivitetsklubber, der ifølge Nis Peter Nissen er ”alfa omega, når man har en demenssygdom”. Samt at der er stille og roligt og eksempelvis ingen biler på gaderne i demenslandsbyen.
Roen er ifølge Margrethe Kähler netop, hvad man har haft succes med i mindre afdelinger eller såkaldte bo- og levegrupper i Danmark. Men hun ser en fordel i at skabe noget lignende De Hoeweyk med flere af sådanne grupper, så der kan komme et større udbud af aktiviteter og udendørs tilbud. Og det behøver ikke være dyrere end de nuværende hjem for demente i Danmark.
”Sådanne steder er der langt højere livskvalitet, og der er meget mindre uro, så det er ikke så nødvendigt at give beroligende medicin. Hvis man bare tænker demensindretning fra starten, så behøver det ikke koste mere,” bemærker Margrethe Kähler.
Det er Nis Peter Nissen ikke sikker på.
”Bare det, at mængden af mennesker med en demenssygdom fordobles de næst årtier, giver jo en kæmpe udgift på området. Så jeg tror, man kan regne med at skulle bruge mange flere penge de næste år, uanset hvor vi lader os inspirerer fra,” siger han og tilføjer:
”Vi mener, der er behov for, at der bruges flere ressourcer på det her, for man kan ikke forestille sig, at man kan øge kvaliteten med den mængde penge, der bliver brugt i dag.”
Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens, regner man med at antallet af demente danskere vil være vokset fra 85.000 til mere end 150.000 i år 2040. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO vil antallet af demente i ilandene være fordoblet til 65 millioner i år 2030 og tredoblet i år 2050.