Borger raser over serietyveri af sidespejle: »Det er da pisseirriterende«

Bilværksted møder kunder, der har fået stjålet sidespejle.
Foto: Oliver Jørgensen

Sidespejle er en attraktiv tyvekost. I hvert fald i Gentofte.

Senest blev et par bilejere et par sidespejle fattigere natten til torsdag den 31. oktober.

Det oplyser Nordsjælland i en døgnrapport.

Politiet modtog samme nat fire anmeldelser om stjålne sidespejle. Tyverierne sker især fra dyre biler som Tesla og Mercedes.

De kom jo i flokke lige pludselig. Så stod der seks en morgen og spurgte, om vi havde sidespejle liggende.

Jesper Lind, værkfører ved Elkjærgruppen i Hillerød

Selvom ikke alle Gentofte-borgere anmelder den form for tyveri til politiet, er frustrationen over biltyveri ikke til at tage fejl af.

Det er nogle drengestreger

En borger, der har fået stjålet sine sidespejle, er Mercedes-ejer Christian Buhelt, der er indehaver af Autocenter Gentofte.

– Det er da så pisseirriterende, at der er nogen, der har stjålet mine spejle, siger Christian Buhelt om tyveriet.

Christian Buhelt anmeldte i første omgang det ikke til politiet, da han tænkte, at »det bare var nogle drengestreger,« men da flere meldte om biltyveri, meldte Christian Buhelt også sine stjålne sidespejle til sit forsikringsselskab.

Læs også: Egedal byråd indfører fællessang for at styrke fællesskabet

– Forsikringsselskabet sagde, at det lyder som serietyveri, så den skade skulle jeg bare anmelde, forklarer Christian Buhelt.

Lige til at klikke af

Hos forsikringsselskabet Alka kan man nikke genkendende til stjålne sidespejle fra dyre biler.

– Det er en tendens. Men vi har ikke statistik på, hvor mange gange der bliver stjålet sidespejle, udtaler Alka.

Anmeldte tyverier fra bil, båd med videre i 2024 i fem nordsjællandske kommuner.

Gentofte: 221

Egedal: 84

Fredensborg: 52

Frederikssund: 72

Furesø: 63

Kilde: Danmarks Statistik

Ved et bilværksted i Hillerød, der er autoriseret i Tesla, har de kunder fra Gentofte. Her er man forundret over tendensen.

– De kom jo i flokke lige pludselig. Så stod der seks en morgen og spurgte, om vi havde sidespejle liggende, siger Jesper Lind, der er værkfører ved Elkjærgruppen i Hillerød.

Årsagen til tyveri af sidespejle peger på attraktiv teknologi, der findes i mange sidespejle på nyere biler.

– De siger, at der er noget inde i kameraerne, som er noget værd. Der er nemlig nedblænding i sidespejlene. Nogen mener, at de kan bruge den teknologi til et eller andet, og derfor er sidespejle interessante, forklarer Jesper Lind.

Ifølge Tesla har deres glas til sidespejle blandt andet varmefunktion, nedblænding og radarsystem, der assisterer den, der kører, med blinde vinkler.

Den teknologi, der sidder i spejlsglas på blandt andet Tesla-biler, gør reservedelene kostbare. Det gør sidespejle til attraktiv tyvekost.

Ifølge Jesper Lind er det svært at afholde tyvene fra at snuppe spejlene, da ”sidespejle er lige til at klikke af”.

Sådan gjorde vi: Journalisten faldt over Nordsjællandspolitis døgnrapport fra 31. oktober – 1. november, hvor der var meldt tyveri af sidespejle. Derefter ringede journalisten til Automester Gentofte for research. Ejer af værkstedet havde tilfældigvis selv været udsat for tyveri af sidespejle, som satte afsæt for historien.

Leave a Reply

Your email address will not be published.