I Danmark har der de seneste 5 år været mellem 39 og 44 sigtelser af manddrab, derfor er det heldigvis ikke noget man som almindelig borger skal forholde sig til særlig tit. Det viser en opgørelse af Danmarks Statistik.
Borgerne i Birkerød var dog tvunget til det, da en 23-årig mand blev dræbt efter et knivstikkeri mandag d. 28. oktober.
På trods af den voldsomme episode mener kommunen ikke, at borgerne skal være utrygge ved at færdes i området.
– Vi er i tæt dialog med politiet og følger deres rådgivning og vurderinger. På den baggrund er der ikke noget, der giver anledning til, at borgerne ikke kan føle sig trygge ved at færdes i området, forklarer Henrik Hooge Møller, der er informationkoordinator for Rudersdal Kommune i en mail.
Kommunen gør hvad de kan for at hjælpe de involverede, og politiet er her for borgerne
Kommunen er opsatte på, at de involverede i sagen får den nødvendige hjælp.
– Vi er naturligvis meget påvirket af det, som er sket, og har iværksat den nødvendige sociale indsats for den involverede kreds af personer, skriver Henrik Hooge Møller.
Rudersdal Kommune mener ikke, at det er nødvendigt at gøre noget konkret, for at sikre borgernes tryghed i området, da de ikke mener, at de er blevet mere utrygge. Desuden har politiet selv øget deres tilstedeværelse i byen.
– Det er selvfølgelig svært at sige helt konkret, men det er vores klare fornemmelse, at der ikke generelt er en øget følelse af utryghed. Et konkret tiltag, er, at Nordsjællands Politi i forbindelse med efterforskningen har øget sin tilstedeværelse i Birkerød, skriver Henrik Hooge Møller på vegne af Rudersdal Kommune.
Fakta om manddrab i Danmark:
Antal sigtelser de sidste 5 år:
- 2019: 44
- 2020: 42
- 2021: 35
- 2022: 45
- 2023: 39
Kilde: Danmarks Statistik.
Læs også: FC Nordsjælland får ros af fodboldklubberne i Furesø
Den 19-årige er forsat varetægtfængslet
Politiet melder selv i en pressemeddelse, at to mænd, på 19 og 21 år, blev fremstillet i grundlovsforhør onsdag d. 30. oktober, og de tre mænd, der tidligere var anholdt, stadig er sigtet.
Det bekræfter Henriette Døssing, som er kommunikationsrådgiver for Nordsjællands Politi.
– Alle mænd er forsat sigtet, skriver hun.
Efter grundlovsforhøret blev den 19-årige mand varetægtsfængslet i 14 dage. Det skriver SjællandskeNyheder.
Nordsjællands Politi bekræfter, at den 19-åriges varetægtsfængsling er blevet forlænget med 4 uger. Det skete onsdag d. 13. november, da han blev fremstillet for retten igen.
Nordsjællands Politi søger stadig vidner til sagen
Nordsjællands Politi har i en pressemeddelse d. 1. november skrevet, at de søger vidner til sagen.
De søger vidner, der har bemærket en hvid VW UP eller en sort Audi, som skulle være kørt fra hinanden med høj fart omkring Bistrupvej i Birkerød sent mandag d. 28. oktober.
Politiet er også interesseret, hvis man har bemærket en større mørk eller sort SUV eller en Tesla Y-lignende bil omkring Bistrupvej og Søndervangshallen samme aften.
De har i et skriftligt svar bekræftet, at folk stadig er meget velkomne til at kontakte dem, hvis de har informationer til sagen.
Derudover har politiet ikke flere kommentarer til sagen, da efterforskningen stadig er igang.
Læs også: Sorte investeringer får politiker til at kræve handling:»Det er jo regulær støtte til fuldstændig uetiske virksomheder«
Vi har forsøgt at få en kommentar fra Halinspektør for Birkerød Idrætscenter Carsten Jakobsen, men han har ikke haft mulighed for at stille op til interview.
Sådan gjorde vi: Journalisten har, baseret på en tragisk hændelse, og SjællandskeNyheders dækning af drabet i Birkerød kontaktet Rudersdal Kommune, Nordsjællands Politi og Halinspektøren for Birkerød Idrætscenter, for at finde ud af, hvad der bliver gjort for at skabe tryghed i området. Det var svært at få nogen i tale, men efter en længere korrespondance med kommunen blev det til et skriftligt svar. Nordsjællands Politi var også i stand til at bekræfte SjællandskeNyheders informationer og give informationer om den 19-åriges varetægtsfængsling.