»Han er også afhængig af mig, fordi jeg passer børnene«

– Jeg følte ikke, jeg havde noget valg. Jeg kunne ikke få mig selv til af aflevere en et-årig til en tilfældig pædagog, siger Janni Iben Stevn Hansen. Hun har de seneste fem år haft en arbejdstid, der overgå de fleste topchefers, nemlig 24 timer i døgnet.

Siden Janni Iben Stevn Hansens ældste søn, Hubert, blev født for fem år siden, har hun været hjemmegående husmor i den lille to-et-halvt-værelses lejlighed på Nørrebro, der foruden manden Brian også rummer Gerda på tre og Myrna på et år.

Og Janni Iben Stevn Hansen er ikke den eneste, der har valgt karrieren fra til fordel for børnepasning og vasketøj. Antallet af hjemmegående husmødre er over de seneste fire år steget fra 10.000 til 25.000 viser tal fra Danmarks Statistik.

Læs også: Kvinder får lavere timeløn end mænd i industrielle brancher

– Det giver mine børn en ro, at vi ikke skal stresse ud af døren om morgenen, siger Janni Iben Stevn Hansen, der har en bachelorgrad i dansk og filosofi.

Hverken Hubert, Gerda eller Myrna har nogensinde prøvet at blive vækket. I stedet får de lov at sove til, de vågner. Rollen som hjemmegående husmor betyder også, at Janni Iben Stevn Hansen får nogle oplevelser med sine børn, som hun ikke mener, hun ellers ville have fået.

Jeg er i stedet afhængig af en mand, jeg elsker. Og det, synes jeg, er smukt. Han er jo også afhængig af mig, fordi jeg passer børnene. Derfor er det heller ikke hans penge. Det er vores penge
Janni Iben Stevn Hansen, hjemmegående husmor

– Jeg er ikke afhængig af et vagtreferat fra en fortravlet pædagog, der i forbifarten fortæller mig, hvad mit barn har lavet i dag. Jeg så for eksempel, da Hubert fik sit første kys af en lille pige, siger hun.

Kødgryder 2.0

Janni Iben Stevn Hansen afviser, at hun som hjemmegående er med til at banke kvinderne tilbage til kødgryderne. Ifølge hende er det ligeså vigtigt for kvindefrigørelsen, at kvinder kan få lov til gå hjemme med deres børn, som det var, da kvinderne fik mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Læs også: Børnehaveleder efter privatisering: Min arbejdsglæde er blevet meget større

-Hvis jeg havde levet i 1960’erne, havde jeg sikkert kæmpet for at få lov til at arbejde. Det afgørende for mig, er at kvinderne har et frit valg, siger Janni Iben Stevn Hansen.

Hun startede selv i dagpleje, da hun var seks måneder, fordi hendes mor skulle tilbage på arbejdet. Men Janni Iben Stevn Hansen kastede op, når hun skulle afleveres, fordi hun ikke brød sig om det. Så meget, at dagplejemoren til sidst måtte skifte tæppet.

Og det var først, da Janni Iben Stevn Hansen efter gymnasiet babysittede en lille pige, at det gik op for hende, at små børn ikke nødvendigvis behøves at blive passet i dagpleje eller institution.

– Der er ikke nogen, der har sagt det direkte til mig. Men jeg oplever, at grundstemningen i samfundet er, at man helst skal adskilles fra sit barn efter et år, siger Janni Iben Stevn Hansen, der ikke tror, at hun nogensinde kommer tilbage på arbejdsmarkedet i en klassisk 8-16-stilling.

– Efter fem år i frihed kan jeg ikke forestille mig at have en chef, der bestemmer over mig. Men jeg vil gerne arbejde. Det skal bare være på en måde, hvor jeg stadig har tid til mine børn, siger hun.

Økonomiske konsekvenser

Janni Iben Stevn Hansens valg om at passe sine børn hjemme har også haft nogle økonomiske konsekvenser for familien, der i en periode, mens familien talte fire, alene levede af Brians dagpenge. I dag lever familien af Brians løn som gymnasielærer.

Hvordan har du det med at være økonomisk afhængig af din mand?

– Det er jo ikke sådan, at kvinder, der går på arbejde, nødvendigvis er fuldstændig uafhængige. De får betalt deres vuggestue af kommunen. Jeg er i stedet afhængig af en mand, jeg elsker. Og det, synes jeg, er smukt. Han er jo også afhængig af mig, fordi jeg passer børnene. Derfor er det heller ikke hans penge. Det er vores penge, siger hun.

  børnefamilier, børnehaver, vuggestuer