Psykisk sygdom har ingen pauseknap

Cecilie Jensen var indstillet på at tage på i vægt, da hun henvendte sig til sin læge i Glostrup i maj 2012. Hun var 25 år og vejede 48 kg. Tre måneder senere viste vægten 43 kg. I løbet af sommeren havde hun levet af et par krydderboller om dagen, dagligt dyrket flere timers motion og ofte udrenset sine tarme med piller eller væske.

Hun var livstruende syg af anoreksi og ventede på at komme i behandling, da sygdommen eskalerede.

– Jeg tror aldrig, at jeg havde tabt mig så meget, hvis jeg var kommet tidligere i behandling, eller hvis jeg bare havde vidst, hvornår jeg kunne starte. At jeg tabte mig så meget gjorde, at mit selvhad steg. Jeg havde selvmordstanker. Det var ikke til at være i min krop, fortæller Cecilie Jensen om ventetiden.

I sommeren 2012 ventede Cecilie Jensen 93 dage efter at være blevet henvist hos sin læge til behandling på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, der er et behandlingcenter specifikt for mennesker med spiseforstyrrelser. I gennemsnit ventede psykiatriske patienter 53 dage i Region Hovedstaden og 43 dage på landsplan i 2013. Det fremgår af Rigsrevisionens rapport fra januar 2014 om voksne i psykiatrien. Her lyder konklusionen, at ventetiderne vil blive ved med at stige. Men den lange ventetid er årsag til, at de psykisk syge patienter gradvist mister modet og troen på, at de kan blive raske. De bliver mere syge.

Læs også: Rigsrevisionens rapport om voksne i psykiatrien

Sygdommen vil ikke helbredes

Cecilie Jensen havde aldrig tænkt sig at gøre alvor ud af tankerne om at dø, men hun vidste, at hendes sygdom var ved at slå hende ihjel.

– Jeg var hele tiden bange for at få et hjertestop. Og på et tidspunkt var der en læge, der sagde til mig, at hvis jeg fik en almindelig lungebetændelse ville jeg kunne dø af den, fortæller Cecilie Jensen, der på daværende tidspunkt var 25 år gammel. På trods af den viden kunne hun ikke lade være med at tabe sig.

– For personer med psykiske lidelser vil lidelsen udvikle sig nu længere tid, der går. Derudover kommer så, at man bliver sat i en usikker situation, da man ikke ved, hvornår man får hjælp. Det er en voldsomt stressende situation, der forværrer den psykiske sygdom, siger Knud Kristensen landsformand for Foreningen SIND, der arbejder for at støtte mennesker med psykiske lidelser.

For en person, der har en spiseforstyrrelse, er der yderligere en årsag til, at ventetiden kan være af afgørende betydning.

– Det specielle ved spiseforstyrrelsen er, at du ikke i udgangspunktet ønsker at blive af med den, fordi den er din ven og tryghed. Hvis du endelig samler dig mod til at søge hjælp, så er det vigtigt, at hjælpen er tilstede på netop det tidpunkt. Kommer hjælpen for sent, så er motivationen til at komme af med sygdommen oftest væk, fortæller Steen Andersen, der er generalsekretær i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS).

Konsekvenserne af at vente kan være, at patienten ikke længere matcher den behandling, som hun i udgangspunktet blev henvist til.

Ventetid er sygdommens tid

For Cecilie Jensen betød den lange ventetid, at hendes anoreksi eskalerede. Susanne Lunn, der forsker i spiseforstyrrelser på Københavns Universitet, peger på, at anoreksipatienters kolossale behov for at have kontrol med deres kroppe kan smitte af i form af et behov for kontrol på andre områder i tilværelsen.

– De vil generelt have svært ved, at tingene ikke er planlagt på forhånd, siger Susanne Lunn.

Da Cecilie Jensen startede i behandling på Psykoterapeutisk Center Stolpegård havde hun tabt sig fra 48 til 43 kg i løbet af ventetiden, og hendes tro på et liv uden sin spiseforstyrrelse var stærkt svækket. I løbet af de næste otte måneders gruppeterapi tog hun kun et par kg på.

Læs også: Om skelroseramte Camilla Trebbien

På Stolpegård fortæller overlæge og leder Mette Waaddegaard, at patienter kan opleve, at de venter længe, fordi henvisningen mellem deres læge og Stolpegård bliver forsinket.

– Vi modtager henvisninger, som ikke er korrekt udfyldte, og dem sender vi tilbage til lægerne, så de kan indhente de manglende oplysninger. Patienten kan dermed opleve, at hun bliver henvist en given dato, men vi har modtaget henvisningen senere, siger Mette Waaddegaard og understreger, at Psykoterapeutisk Center Stolpegård tager alle patienter ind højst otte uger efter, at deres henvisning er modtaget og godkendt

Vi skal vente, hvis vi bliver flere

I juni 2013 fremlagde regeringen og regionerne en plan for udredning og behandling af patienter i psykiatrien. Aftalen er opsigtsvækkende, da de psykiatriske patienter i fremtiden sidestilles rettighedsmæssigt med fysisk syge patienter. Det sker når psykiatriske patienter fra 1. september 2015 har ret til at få stillet en diagnose inden for en måned, hvorefter behandlingen skal gå i gang inden for to måneder.

Da Rigsrevisionens rapport fra januar 2014 viste en stigning i antallet af ventende patienter i 2013, henviste forhenværende sundhedsminister Astrid Kragh (SF) den 21. januar over for DR netop til aftalen med regionerne med forventning om, at ventetiden vil blive nedbragt.

Sven Knudsen, chef for planlægning og ressourcer i Region Hovedstadens Psykiatri, påpeger, at det aktuelle antal ventende patienter er for stort. Behandlingskapaciteten er steget, men det er antallet af henvisninger også.

– Vi arbejder intenst med at øge den generelle kapacitet blandt andet ved at tilføre særligt trængte områder flere ressourcer. Men succesen mht. at fjerne ventetiden afhænger også af, i hvilket omfang tilgangen af patienter ændrer sig, udtaler Sven Knudsen i en skriftlig kommentar.

Cecilie Jensen er færdig med at vente. I juni 2013 kom hun i dagsbehandling på Gentofte Hospitals Klinik for spiseforstyrrelser. Hendes vægt ligger nu på 59 kg, og der bliver længere og længere imellem, at hun føler den samme kropslige utilfredshed, som da hun for alvor var syg.

– Jeg havde kun lyst til at blive rask og være den, som jeg inderst inde vidste, at jeg var, siger hun.

  Anoreksi, psykiatri, Psykisk sygdom, ventetider