Landets kommunalbestyrelser er skævt sammensat. Det vurderer ekspert, som peger på, at den lave løn giver en skæv rekruttering til politikerposterne. Der er dog uenighed om, hvordan man ændrer tendensen
Skal der bevilges flere penge til kunsten i kommunen? Skal det lokale bibliotek lukkes? Er hjemmeplejen god nok?
Når beslutningerne skal træffes ude i landets kommunalbestyrelser, er det ofte med en overvægt af ældre, samt velstillede borgere ved roret. De har nemlig mere tid eller økonomisk overskud til at få arbejdet på rådhuset til at hænge sammen med livet ved siden af.
Ulf Hjelmar, programleder hos Anvendt Kommunalforskning, vurderer, at landets kommunalbestyrelser er domineret af ældre borgere, samt mennesker med økonomisk overskud. Han siger, at det ville være en god idé at hæve politikerlønnen, det såkaldte ”vederlag”, da det efter hans vurdering ville gøre det nemmere at rekruttere bredt fra samfundslivet, så der kommer en mere lige sammensætning i kommunalbestyrelserne.
»Der er få, som er midt i erhvervskarrieren eller har små børn. Der er også få unge, selvom der er nogle. Kommunalbestyrelserne er domineret af ældre borgere og borgere, hvor vederlagets størrelse ikke har den store betydning,« siger Ulf Hjelmar.
Det månedlige vederlag for en kommunalpolitiker er typisk på 6000-12.000 kr. Ugebrevet A4 udførte i 2009 en undersøgelse, som viste, at gennemsnitsalderen for en kommunalpolitiker var 53 år. Der har dog været kommunalvalg siden.
Tiderne har ændret sig
Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, konstaterer, at forholdene inden for kommunalpolitikken har ændret sig.
»Systemet er opfundet på et tidspunkt, hvor vi meget gerne ville have kommunalpolitikere, som repræsenterede almindelige mennesker. Det skulle gerne være nogle i almindelig beskæftigelse og med et almindeligt liv ved siden af,« siger han og pointerer, at systemet gav god mening, da hvervet som lokalpolitiker var noget som tog 7-10 timer om ugen.
»Men kommunalpolitikken er kommet til at fylde en hel del mere for de her mennesker,« siger Ulrik Kjær.
Fuldtidspolitikere løser ikke problemerne
En mulig metode, som nævnes, til at rekruttere noget bredere, er at gøre hvervet som lokalpolitiker til et fuldtidsjob, med tilsvarende højere løn, end det nuværende vederlag.
Ulrik Kjær sætter spørgsmålstegn ved, at fuldtidspolitikere er løsningen på den skæve fordeling.
»Hvis man gør det til et fuldtidsjob kan det være, at man giver adgang for nogle, men man skubber også andre ud. En politikerløn ville for nogle være at gå ned i løn,« siger han.
Han tilføjer, at eksempelvis mennesker inden for visse brancher vil finde det tilsvarende svært at være aktiv inden for lokalpolitik, hvis det blev til et fuldtidshverv. IT-teknikeren kan ikke være væk fra markedet i fire år og hvad skulle landmandens gøre med sin gård, hvis han skulle være politiker på fuldtid?
Ulrik Kjær siger, at det efter hans mening ville være rimeligt at kigge på en opjustering af vederlaget, men tilføjer, at han ikke tror, at en opjustering af vederlaget vil tiltrække flere mennesker, men blot forsøde forholdene for dem, som i forvejen sidder på rådhuset.
Læs også
Radikale: giv kommunalpolitikere gratis hjemmehjælp
Analyse: kommunalpolitikere dropper internet