Toldsatser, trusler mod Grønland og krig i Iran. Et år og fem måneder efter at Donald Trump satte sig bag skrivebordet i det ovale kontor er den liberale verdensorden i opbrud. Det har fået en række verdensledere til at søge mod Kina, en udvikling som menneskerettighedsorganisationen Amnesty International advarer mod.Det fremgår af organisationens nyligt udgivne årsrapport for menneskerettigheder, der gennemgår “menneskerettighedskrænkelser” i 148 lande.
– At modstå Donald Trump eller Vladimir Putins angreb på den regelbaserede verdensorden betyder ikke, at man skal acceptere Kinas vision. Den kinesiske søgen efter hegemoni tager måske en anden form og leveres måske med andre midler, men den har det samme udfald: Ulighed og undertrykkelse, lyder det i rapporten.
Trumps ageren har dog allerede rykket verdensledere tættere på Kina. Det mener Kjeld Erik Brødsgaard, der er professor ved Institut for International Økonomi, Politik og Business på CBS, og hvis primære forskningsområde er Kina.
– USA har trukket sig tilbage fra de internationale institutioner og overlader hele spillefladen til Kina. Det er klart, at det er noget de vinder på. De har fået lov til at skitsere Kina som en ansvarlig international spiller, som er stabil og forudsigelig i modsætning til USA, som er impulsiv, siger han.
Ifølge Brødsgaard har det gjort Kinas ry og anseelse bedre, og det gælder ikke kun i de sydøstasiatiske lande, men også i Europa og i USA.
Fakta om menneskerettigheder
I 1948 lavede FN’s generalforsamling ‘FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder’.
Erklæringen indeholder 30 artikler, der beskriver “universelle menneskerettigheder”.
Menneskerettighederne inkluderer blandt andet retten til liv, religionsfrihed og forsamlingsfrihed. Det er blandt andet disse menneskerettigheder, som Amnesty International mener, at Kina kan have krænket i 2025.
I årsrapporten for menneskerettigheder fremhæver Amnesty International blandt andet Kinas brug af dødsstraf, “undertrykkelse af protester og fredelige forsamlinger” og “den strikte politiske og kulturelle kontrol” med bland andet Uighur-folket som krænkelser af menneskerettighederne.
Kilder: FN, Amnesty International
Ansvarlig stormagt eller tyranni uden respekt for menneskerettigheder
En af de verdensledere der har været på besøg i Kina er Canadas premierminister Mark Carney. I januar adresserede Carney den liberale verdensordens opbrud ved World Economic Forums topmøde i Davos. Få måneder senere trykkede han hånd med Xi Jinping i Beijing. Et tættere bånd til Kina skulle ifølge premierministeren gøre Canada klar til en skiftende verdensorden. Carney blev efterfulgt af Tysklands kansler Friedrich Merz, Englands premierminister Keir Stamer og senest Spaniens premierminister Pedro Sánchez.
Ifølge Sarah Brooks, der er Amnesty Internationals vice-regionsdirektør for Asien, har verdenslederne god grund til at være bekymrede over USA’s ageren. Kina er dog ikke et ansvarligt alternativ til USA, mener hun.
– Den kinesiske regering kan fremstå som en mere ansvarlig stormagt, der ønsker en verden baseret på FN’s principper for international ret. Det er dog ikke et billede, der afspejler regeringens handlinger både inden for Kinas grænser og udenfor, siger vice-regionsdirektøren.
Kinas undertrykkelse og diskrimination af religiøse mindretal, menneskerettighedsforkæmpere og kvinder er blandt de “menneskerettighedskrænkelser”, Amnesty International fremhæver i årsrapporten.
“Kina bliver ikke ligesom os”
Kina vil dog gerne have en såkaldt regelbaseret verdensorden. Det mener Kjeld Erik Brødsgaard. Han påpeger, at Kinas er meget aktive i flere af FN’s underorganisationer, og at landet er den andenstørste bidragsyder til FN-systemet. Samtidig er Kina den største eksportøkonomi i verden og har derfor stor interesse i, at en “regelbaseret verdensorden” sikrer international handel. Brødsgaard mener dog ikke, at Kina vil have den samme internationale orden som Europa.
– Jeg tror godt, at vi kan opgive den drøm og den forestilling om, at Kina bliver ligesom os. Det bliver Kina ikke, siger professoren.
Ifølge Brødsgaard står de vestlige ledere derfor overfor et valg. Skal vestlige lande blive ved med at lægge deres lod på den amerikanske vægtskål, eller skal de i stigende grad samarbejde med Kina trods deres syn på menneskerettigheder.
– Menneskerettighederne har jo virkelig en krank skæbne i Kina. Men det er ikke det eneste ved Kina vi er nødt til at forholde os til. Vi kan godt være negativt indstillet over for Kinas håndtering af menneskerettigheder og så samtidig have et samarbejde med Kina om andre globale spørgsmål, særligt klima, siger han.
Kina rykker fokus væk fra menneskerettigheder
Det er essentielt at menneskerettigheder ikke bliver glemt til fordel for andre samarbejder. Det mener Sarah Brooks, der påpeger at menneskerettigheder er en del af den FN-baserede internationale orden.
– FN er baseret på tre søjler: Fred og sikkerhed, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder. Den kinesiske regering har som et strategisk valg investeret i to af de tre søjler. De har været meget ivrige efter at opbygge strukturer omkring sikkerhed og bæredygtigt udvikling, siger vice-regionsdirektøren i Amnesty International.
Brooks mener dog, at den kinesiske regering bevidst undlader at fokusere på menneskerettigheder.
– I den nuværende situation, hvor den regelbaserede orden er under angreb, bruger den kinesiske regering deres magt, deres indflydelse og deres finansielle ressourcer til at ændre balancen. De flytter fokus væk fra menneskerettigheder og hen mod spørgsmål om sikkerhed og udvikling, siger hun.
Sådan gjorde vi: Artiklen blev skrevet under den studerendes bachelorprojekt i forårssemestret 2026. Artiklen var færdig den 15. maj 2026.