Udtørret sø bekymrer borgerne: ”Jeg kan slet ikke beskrive, hvor forkert jeg synes det er”

Sommer blev til efterår, og tilbage står nu en afblomstret eng, der symboliserer en trist udvikling for Rødovres eneste naturlige sø. Schweizerdalssøen plejede at være fyldt med svaner, blishøner og ænder – nu er den en tilgroet eng fyldt med lyserøde ukrudtsblomster.

Eliza Jensen, der har boet lige ved Schweizerdalssøen i snart 40 år, savner søen og det, den gjorde for folk, der kom i Schweizerdalsparken. Hun mindes en tid, hvor man kunne skøjte på søen om vinteren.

– Hvis den [Schweizerdalssøen] frøs til om vinteren, løb ungerne på skøjter. Der var noget specielt ved det.

Hun siger, at hun er ulykkelig over, at søen ikke er der længere.

– Jeg kan slet ikke beskrive, hvor forkert jeg synes det er.

– Vi kunne godt bare rense den [søen] og give nogle millioner for det, men der ville ikke gå særlig lang tid, før det samme ville ske igen – og vi skal jo have løst det. Det er bare ikke et quick fix. – Kenneth Rasmussen (SF), formand for Klima-, Natur- og Miljøudvalget i Rødovre Kommune

Et slag for søen

Eliza Jensen kalder søens nuværende tilstand for en katastrofe. Samtidig understreger hun, at problemet ikke er opstået natten over.

– Det startede for måske 10 år siden. Og der har vi så kontaktet kommunen og har fået den ene forklaring efter den anden.

Søens tilstand gør både hende og flere andre borgere ærgerlige. Berit Andersen, der også bor lige ved søen, mener, at der var hyggeligere, før søen tørrede ud. Også Stine Nørgaard, der kom ved søen med sine bedsteforældre som barn deler denne holdning.

– Jeg synes ikke, at der er hyggeligt at gå nu. Det ligner, for at sige det pænt, en losseplads.

Læs også: Flere hundrede år gammelt gadekær er forvandlet til en stor mudderpøl: Et samlingspunkt der forsvinder

Det fremgår dog af en orientering fra Rødovre Kommune om Schweizerdalssøens tilstand fra april 2026, at vandstanden ikke er et problem for naturen og biodiversiteten. Det kaldes her en naturlig udvikling for søer, at sedimenterne vokser til, hvis der ikke renses.

Ikke et quick fix

Kenneth Rasmussen (SF), der er formand for Klima-, Natur- og Miljøudvalget i Rødovre Kommune, forklarer, at emnet er vigtigt for ham. Ifølge ham er det derfor også vigtigt, at man løser problemet på den rigtige måde.

– Vi kunne godt bare rense den [søen] og give nogle millioner for det, men der ville ikke gå særlig lang tid, før det samme ville ske igen – og vi skal jo have løst det. Det er bare ikke et quick fix.

I den førnævnte orientering fremlægges nemlig en række mulige tiltag, der kunne forbedre søens miljøtilstand. Af disse nævnes en rensning – også kaldet sedimentfjernelse – som den mest effektive løsning. Den rensning vil, ifølge samme orientering, koste cirka syv millioner kroner.

– Jeg synes, at det er synd, at man ikke gør mere. Men jeg sidder over for to andre partier, der har to mandater hver. Så det er meget begrænset, hvad jeg har af indflydelse. – Jens Damgaard Gøtzsche (K), medlem af Klima-, Natur- og Miljøudvalget i Rødovre Kommune

Kenneth Rasmussen fortæller, at Klima-, Natur- og Miljøudvalget ikke mener, at dette tiltag giver mening lige nu. Han understreger desuden, at der da også vil blive gjort noget ved søens tilstand. Man vil nemlig fjerne nogle af de ting, der vokser rundt om søen.

Eliza Jensen er dog ikke begejstret. Hun udtaler, at kommunen i flere år har sagt, at den ville rense vegetationen omkring søen. Ifølge hende er det ikke blevet gjort det endnu.

Et spørgsmål om prioriteringer

Kenneth Rasmussen mener ikke, at pengene alene ligger til grund for kommunens valg om ikke at rense søen. Han forklarer dog, at penge altid er en del af prioriteringerne. Blandt andet gør de besparelser, der indgår i det nyligt vedtagne budget, at rensning af Schweizerdalssøen ikke prioriteres lige nu.

– Havde vi haft masser af penge, havde vi også kunnet lave flere forsøg dernede [ved søen]. Men vi er nødt til at prioritere.

Den køber Eliza Jensen dog ikke. Hun mener, at forklaringen skal findes i prisen på rensningen. Hun mener også, at man burde prioritere at få søen tilbage.

Den holdning deler Jens Damgaard Gøtzsche (K), der også sidder i Klima-, Natur- og Miljøudvalget. Han mener, at søen er pengene værd, så man kan få et grønt rekreativt område tilbage. Han understreger dog, at han blot er en enkelt mand i et udvalg, hvor han ikke har flertallet.

– Jeg synes, at det er synd, at man ikke gør mere. Men jeg sidder over for to andre partier, der har to mandater hver. Så det er meget begrænset, hvad jeg har af indflydelse.

Gøtzsche udtaler, at han kan stille officielle spørgsmål eller medlemsforslag, men at han ikke har gjort det endnu. Han understreger også, at han vil arbejde for at få genskabt søen. Han forklarer desuden, at det er af taktiske årsager, at han ikke allerede har forsøgt at få tiltag om Schweizerdalssøen inkluderet i det nyligt vedtagne budget.

Sådan gjorde vi: Der var flere opslag om Schweizerdalssøen og dens tilstand på diverse relevante Facebookgrupper. Research til artiklen har foregået i disse grupper og i Rødovre Kommunes arkiver og mødereferater. Alle interviews er foretaget over telefon.