Området omkring Schæffergården står overfor en større omvæltning. Flere eksisterende bygninger skal rives ned og erstattes af nye punkthuse, hvor planen er, at der både skal være ejer- og lejeboliger. Særligt byggeriets omfang og effekt på lokal- og naturhistoriske omgivelser har skabt stor debat i lokalområdet.
Fredrik Pitzner-Jørgensen, en lokal konsulent med en ph.d. i økonomi, har engageret sig i kampen mod projektet. Han har på omkring tre måneder indsamlet 906 underskrifter om enten at stoppe kæmpebyggeriet ved Schæffergården eller tilpasse det. Dog oplever han »på ingen måde,« at kommunen imødekommer ønsket om dette.
– De boliger de foreslår, de kommer til at dominere i forhold til slottet. Der er for mange af dem, de er for store og de er for høje. Hvis man skal tage hensyn til den kulturelle værdi, skal man ikke bygge så meget, så tæt på store bygninger.
Byggeriet er ikke Pitzner-Jørgensens eneste bekymring. Særligt er det den nu ændrede miljøvurdering bag projektet, som han finder problematisk. Han kalder den for »tendentiøs og i værste fald manipulerende«.
Benzin og biodiversitet
Kritikken af miljøvurderingen deles af kommunalbestyrelsesmedlem, Helene Brochmann (SF) som har stemt imod forslaget. Hun er enig i Fredrik Pitzner-Jørgensens udtalelse om, at miljøvurderingen er »tendentiøs« og »manipulerende« og tilføjer også, at der i den oprindelige miljøvurdering var tale om »greenwashing«.
Selvom miljøvurderingen ifølge Helene Brochmann påstår at være god for biodiversiteten, samt at støtte FN’s verdensmål, påpeger hun stadig, at projektet har negative konsekvenser for naturen og miljøet.
»De glemmer jo fuldstændig hele den skovbræmme, der er i den vestlige del af grunden. Den er jo ti meter bred og med underskov og alt muligt, og der skal være parkeringsplads. Det forbigår de fuldstændig i miljøvurderingen«, siger hun.
Derudover kritiserer hun også, at der skal etableres en underjordisk parkeringskælder. »Jeg har også et kæmpestort problem med en stor underjordisk parkeringskælder lige op til en sø, hvor der ovenikøbet ligger en benzintank lige ved siden af«.
Hun fortæller også, at miljøvurderingen efter hendes kritik er blevet revideret på flere punkter, men på trods af dette er hun stadig imod projektet.
Går imod eksisterende lokalplan
Miljøvurderingen er udarbejdet af et eksternt konsulentfirma, og ifølge Helene Brochmann er det bygherren, der har ansvaret for at få den lavet. Både Helene Brochmann og Fredrik Pitzner-Jørgensen synes, at miljøvurderingen fokuserer for ensidigt på de positive dele af projektet. De retter kritik imod, at Det Konservative Folkeparti i Gentofte Kommune støtter projektet, selvom det strider imod partiets egne politikker, på punkter som biodiversitetsstrategi, klimahandleplan og arkitekturpolitik.
Faktaboks
- Schæffergården blev købt af Falk-Rønne & Kierkegaard i juni 2024.
- Planen er, at der skal opføres 59 nye boliger.
- Lokalplanen stiller det krav, at 25% af boligerne skal være almene.
Kilder: Estate Media og Gentofte Kommune
Brochmann mener, at De Konservative bruger rapportens konklusioner til at legitimere projektet, »De tager jo den rapport, og så siger de: Kan I se, det er et super godt projekt, fordi vi får mere natur,« siger hun. Fredrik Pitzner-Jørgensen mener heller ikke, at kommunen respekterer deres egne principper ift. bevarelse af grønne arealer.
Bygherren bag projektet er ejendomsudviklingsselskabet Falk-Rønne & Kierkegaard, der oplyser, at miljøvurderingen er udarbejdet af flere rådgivningsvirksomheder under kommunens faglige supervision og kontrol. Selskabet mener ikke, at kritikken giver anledning til bekymring. »Vi har svært ved at se noget negativt i det – det er udtryk for, at miljøvurderingen rent faktisk bliver læst og brugt,« lyder det i et skriftligt svar.
Projektet skal redde Schæffergården
Byrådsmedlem Anton Brüniche-Olsen (K) er også formand for Byplanudvalget. Han mener, at et nyt bygningsprojekt ved Schæffergården er nødvendigt.
– Hvis man ikke laver et projekt, der kan holde hånden under det flotte historiske sted i de kommende år, er jeg bange for, at det går i forfald. Det var vi desværre set andre steder som f.eks. det gamle akvarium.
Dernæst understreger han, at de bevaringsværdige dele af slottet bevares og at det er kursusbygningerne fra 1980erne, der skal nedrives
– Man bevarer over to tredjedele af bygningerne på området samt alle de bevaringsværdige bygninger, slottet og Villa Helene. Det er nogle af de senere tilføjede kursusfløje, der skal rives ned. De er i dårlig stand og egner sig ikke til boliger, udtaler Anton Brüniche-Olsen.
Han fastslår også, at der efter nogle borgeres kritik er kommet ændringer i lokalplansforslaget.
– I et af de tidligere forslag lå der blandt andet et punkthus tættere på skellet og Ermelundshusene. Punkthusene er blandt andet blevet flyttet, så der nu er betydeligt længere til det nærmeste hus i Ermelundshusene til den nærmeste af de planlagte bygninger, hvis lokalplanen bliver vedtaget«.
Park eller plæne
Derudover er han heller ikke enig i, at miljøvurderingen indeholder greenwashing. »Miljøvurderingen er lavet som mange andre. Jeg synes, at det er positivt, at den viser, at der vil komme et grønnere område bag slottet«.
For Brüniche-Olsen er det centrale i debatten, hvordan man ser på området bag slottet, hvor der skal være punkthuse. Ifølge Brüniche-Olsen vil han nærmere kalde området for en plæne modsat en park, som flere har kaldt det.
Måden man ser området på, er efter hans opfattelse, hvad der primært ligger til grund for uenigheden. Hvor nogle måske har benyttet området som en offentlig park, understreger han, at grunden altid har været under privat ejerskab. »Det har altid været privat grund, hvor der så har været en ejer, som ikke har sagt noget til, at man har brugt til bl.a. at gå tur med hunden«, siger han.
Sådan gjorde vi: