Når man forestiller sig musikundervisningen i en 3. klasse i folkeskolen, falder tankerne sjældent på orkesterspil instrueret af musiklærere uddannet på Musikkonservatoriet. Men dette er netop virkeligheden for 3. klasserne på Vallensbæk Skole.
I ti uger skal børnene undervises af musikundervisere fra Vallensbæk Musikskole. Nell Krogh Larsen fortæller, at projektet er et led i deres forberedelser til den forestående indflytning i Vallensbæks nye Ungekulturhus i 2029.
– Lige nu kører vi et ti ugers forløb i en helt almindelig 3. klasse på vores nabofolkeskole, hvor tre blæserlærere arbejder sammen med musiklæreren i musiktimerne om at lave et lille klasseorkester
Kasper Gottlieb Humle er tidligere musikpædagog ved Holstebro Musikskole og nuværende skoleleder på Udefriskolen. Han har erfaring fra begge typer institutioner og påpeger nogle udfordringer, som man skal være opmærksom på, når musikskoler generelt inddrages i folkeskoleundervisningen.
”Hvis man som skoleleder sidder og kigger på budgettet året frem, så er de første steder man sparer på, eksterne samarbejder, i stedet for ens egne ansatte. Det er lidt ærgerligt, hvis man ikke kan lave nogle langsigtede prioriteringer. Som udgangspunkt kan det godt være en god ide, at man gør det alligevel, hvis man bare har forventningsafstemt det formål, man gør det med”, udtaler Kasper Gottlieb Humle.
I skoleåret 2024-2025 blev der igangsat 751 musikforløb i folkeskolernes 3. klasser på tværs af landet.
Det er en stigning på næsten 36% i forhold til sidste skoleår, hvor 553 forløb blev igangsat på tværs af landet.
Netop de langsigtede prioriteringer og forventningsafstemninger har været i højsædet for musikskolen i Vallensbæk. Nell Krogh Larsen fortæller, hvordan samarbejdet mellem skolerne skal være med til at sikre en vedvarende interesse for musik hos børnene.
”Helt generelt har vi et sindssygt godt og tæt samarbejde med de tre folkeskoler her i kommunen. Vi har en nedskrevet partnerskabsaftale med både kortere og længere musikalske forløb på de tre skoler, hvor børnene møder musik i deres hverdag. Det handler om, at børnene ikke skal finde deres vej til musikskolen på egen hånd, men at musikskolen kommer til dem”, fortæller Nell Krogh Larsen.
Kasper Gottlieb Humle peger også på et andet problem: Han ser inddragelsen af musikskoler som et udtryk for, at der mangler musiklærere i folkeskolen.
”Som udgangspunkt ser jeg det som et tegn på, at der mangler musiklærere i folkeskolen.
Det er sådan, man gør det mange steder i hvert fald. Man kan ikke selv løse opgaven, og så finder man nogen, der kan. Det er ikke fordi, der er noget galt i, at musikskolen bliver inddraget som en del af undervisningen i folkeskolen, det er sådan set bare fedt, at man også kan det. Problemet er, hvis det begynder at være den måde, man løser musikundervisningen i folkeskolen på”, udtaler Kasper Gottlieb Humle.
Læs også: Musikken er blevet et fristed for elever med autisme
For Vallensbæk Musikskole er dette tiltag dog ikke en løsning på manglende musiklærere i folkeskolen. Det handler om at fremme musikken og musikskolen hos de unge mennesker i Vallensbæk. Nell Krogh Larsen fortæller, at musikskolen er tæt på sin maksimale kapacitet i de nuværende rammer, men at de skal forberede sig på de nye lokaler i det kommende Ungekulturhus.
Nell Krogh Larsen tilføjer.
– Arbejdstitlen for os er Fremtidens Musikskole, hvor vi har gang i de her små pilotprojekter. Både for at se, hvad vi kapacitetsmæssigt kan bære nu, og hvad der er vigtigt, at vi får prøvet af, inden vi bare tropper op i et nyt byggeri. For vi ved godt, at tingene ikke kommer til at ske af sig selv, bare fordi vi står med en ny, flot bygning.
Sådan gjorde vi: Vi ringede til Musikskoleleder Nell Krogh Larsen og spurgte om Vallensbæk Musikskole havde gang i nogle nye tiltag. Dette interview blev grundlag for historien. Efterfølgende fandt vi Kasper Gottlieb Humles debatindlæg hos Folkeskolen, og ringede og foretog et interview for at undersøge en mulig kritisk vinkel.