Fem millioner kroner til to-lærerordning i 1.-3. klasse

To voksne i klasselokalet skal give de yngste skoleelever bedre trivsel og faglige forudsætninger. Det er ambitionen i Ishøjs nye budgetaftale, som politikerne har afsat fem millioner kroner årligt til en to-voksen ordning i klassetrinet 1.-3. klasse. Men selvom skoleledere, fagfolk og psykolog er enige i fordelen ved en tidlig indsats, så rejser spørgsmålet om prioriteringen af de ældre klassetrin sig også.

1. Oktober 2026 vedtog Ishøj kommune budgetaftalen for 2027-2030, som blandt andet skulle indebære at investere flere penge i en pulje til flere voksne i indskolingen. Pengene skal gå til ekstra voksne i klasserne og understøtte elevernes trivsel og faglige udvikling. Det er dog op til de enkelte skoler selv at vurdere hvordan timerne tilrettelægges bedst i indskolingen.

For Næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget, Kasper Bjering Søby Jensen (S), var det vigtigt at sætte ind tidligt i skolegangen.

– Der var generelt en oplevelse af, at det især var i indskolingen, der var brug for at gøre noget, så børnene får en bedre skolestart, mener lokalpolitikeren.

De første tegn på skolefravær sker tidligt

Spørg man ph.d. i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet og selvstændig børne- og ungepsykolog med særlig erfaring inden for skolefravær Tine Basse Fisker, så er det en vigtig prioritering og investering som på længere sigt, skal sikre mindre skolefravær fra elever, da fraværet ganske vist topper i 8. klasse, men udviklingen kan begynde langt tidligere, fortæller hun.

– Det, vi kan se, er, at de børn, som har allermest fravær i udskolingen, faktisk allerede er begyndt at have stigende fravær i indskolingen.

Ifølge hende begynder nogle af problemerne, når børnene mangler trygge og stabile relationer til de voksne i skolen.

– Når vi spørger børnene selv, handler skolefraværet næsten altid om tryghed og relationer, siger hun.

Hun peger samtidig på, at det er afgørende, at den ekstra voksne ikke bare er passivt til stede i klasseværelset.

– Man skal være helt sikker på, at det ikke bliver sådan en radiatorvoksen, der sidder ovre i hjørnet og holder lidt øje. Det er meget vigtigt, at den anden voksne spiller en aktiv rolle i klasselokalet, siger hun.

Hvad med de ældre elever?

Skoleleder på Strandgårdskolen, Lea Tøttrup Christiansen, bakker op om kommunes prioritering, men havde gerne set, at skolerne selv kunne disponere over, hvor de vil sætte ind.

– Jeg kunne godt have ønsket mig, at vi helt selv havde fået mulighed for at vælge, hvor vi gerne ville prioritere midlerne. Så kunne jeg eksempelvis sige, at der på en bestemt årgang var et særligt behov, fortæller hun.

Ishøj Lærerkreds understreger, at flere voksne skal bidrage til mere end blot ro og tryghed. Der er også behov for en mere målrette faglig indsats, især for de elever, der er fagligt udfordrede.

– Vi har en del børn, som er fagligt udfordrede. De skal have de bedst mulige forudsætninger for at kunne opnå social mobilitet. Det kræver et fagligt løft. Det er altså ikke nok, at der bare er nogle voksne i et lokale, som kan skabe ro og trøste, fortæller Kris Kolbjørn Jensen fra Ishøjs Lærerkreds

I budgetaftalen for 2027-2030 er der ikke afsat en tilsvarende pulje til mellemtrinnet eller udskolingen.

Investeringen i skoleområdet kommer ikke uden omprioriteringer.

Ifølge budgetaftalen skal en del finansieringen ske ved blandt andet at reducerer pædagogandelen i SFO’erne og flytte vejledning ressourcer over til to-voksen timer. I der understreger Børne- og undervisningsudvalget også, at det skal følges, om reduktionen i SFO’erne medfører alvorlige kvalitetsforringelser.

Sådan gjorde vi: Jeg læste Ishøjs budgetaftale og så, at der var afsat penge af til at investere i skolernes yngre klasse. Derefter ringede jeg til lokalpolitikere, forskere, skoleledere og fagfolk for at vide mere. De er interviewet over telefon.