Depressive har større risiko for at få alzheimers

Hvis du har lidt af depression, er risikoen for at få alzheimers større. Arkivfoto.

Hvis man lider af depression, har man risiko for at blive ramt af demens. En af dem er demens-sygdommen alzheimers, som man har større risiko for at blive ramt af, hvis man tidligere har haft mere end én depression i forhold til personer, der aldrig har haft en depression.

Det fortæller rådgiver i Alzheimerforeningen Else Hansen.

Hvis man bare er stresset i en periode, kan man sagtens komme over stressen igen. Hvis man har langvarig stress er depression og angst en mulighed.
Bjarne Toftegård, stresscoach og leder af stressfirmaet Forebyg Stress

– Vi ved fra undersøgelser, at hvis man har haft depression flere gange, to gange eller flere, så er der større risiko for, at man også udvikler alzheimers-sygdom, siger Else Hansen.

Læs også: Forskning: God nattesøvn kan holde demensen for døren

Undersøgelse:

    • Omfatter 486 testpersoner i alderen 60 til 90 år
    • 33 af personerne udviklede demens over 6 år
    • 134 af disse havde søgt læge, fordi de følte sig deprimerede
    • Tidligere deprimerede har 2,5 gange større risiko for at udvikle alzheimers

Kilde: Oolco Sundhed

Undgå stress

I den forbindelse peger hun på, at man skal undgå at få stress, da stress kan resultere i depressioner – som altså så kan resultere i alzheimers.

Bjarne Toftegård, stresscoach og leder af stressfirmaet Forebyg Stress, peger også på, at stress kan føre til depressioner, men understreger dog, at dette langt fra sker i alle tilfælde.

– Vi ved, at stress kan føre til depressioner – ikke alle oplever det, men nogen oplever det. Hvis man bare er stresset i en periode, kan man sagtens komme over stressen igen. Hvis man har langvarig stress er depression og angst en mulighed.

Man kan gøre meget selv for at undgå at blive syg, siger Else Hansen.

– Man skal holde sig i gang ved at dyrke motion og være aktiv både socialt og mentalt, da det gør, at man fungerer bedre i længere tid. Derudover skal man spise sundt og så vidt muligt undgå en stresset hverdag.