Foto: Skærmbillede fra Facebook
37-årige Mai Madsen fra Esbjerg har for nyligt været til det obligatoriske lægetjek, som er næste skridt i konkurrencen om at vinde en rejse til Mars. Lægetjekket er blevet godkendt og sendt ind, men den Mars-interesserede dansker tror ikke på, at rejsen går til den røde planet.
Læs også: Lider Jorden samme skæbne som Mars?
– Lægetjekket gik rigtig godt. Jeg fik tjekket alt for at se, om jeg er sund og rask. Men jeg tror ikke på, at jeg skal til Mars. Jeg fik ikke færdiggjort min uddannelse i geologi, som er min grundsten for at deltage i konkurrencen. Der er mange andre, der har mere forstand på det, end jeg har, siger hun.
Organisationen er grundlangt af den hollandske entreprenør Bas Lansdorp i år 2011
Pengene skal skaffes blandt andet gennem et reality tv-show, hvor man senere i forløbet kan følge med i, hvem der skal være de fire endelige astronauter
Konkurrencen er sat i gang af organisationen Mars One, der i år 2023 planlægger at sende fire personer til Mars. Organisationens stifter er den hollandske entreprenør Bas Lansdorp. Omkring 200.000 tilmeldte sig konkurrencen, og tallet er nu skåret ned til 1058, som stadig har en chance. Mai Madsen er eneste dansker blandt.
Læs også: Jordisk liv besøgte rummet for 65 millioner år siden
Pengene til rejsen skal blandt andet skaffes gennem et tv-show, som Mars One vil lave, hvor det bliver fulgt, hvem de endelige astronauter bliver. Tv-showet skal fortsætte, når de fire astronauter lander på Mars.
Jeg tror, at det er de færreste, der har gjort sig klart, at sandsynligheden for at overleve på Mars’ overflade under disse omstændigheder er omkring et til to år.
Mars-beboerne får ingen returbillet med i raketten. Derfor skal Mai Madsen lægge alt jordnært bag sig, hvis hun ender med at blive en af de få, der kan vågne op til manglende ilt og dødbringende kosmisk stråling.
202.586 har søgt om at komme til Mars, men der er nu kun 1058 tilbage i konkurrencen. Mai Madsen er eneste dansker blandt
Hvis alt går efter planen, skal der sendes nye astronauter til planeten hvert andet år
– Det vil da blive rigtig svært at sige farvel til min familie, men jeg tror, at vi får et optræningsforløb, der kan ruste mig til det. Men man kan vel også godt sige, at jeg kan godtage konsekvenserne af en rejse til Mars, når jeg ikke tror, at jeg skal af sted, siger hun.
Mars-rejse er selvmord
Kristian Pedersen, direktør for DTU Space, fraråder stærkt rejsen til Mars. Han har været indblandet i flere af NASAs of ESAs rummissioner.
– Jeg tror, at det er de færreste, der har gjort sig klart, at sandsynligheden for at overleve på Mars’ overflade under disse omstændigheder er omkring et til to år. Det er en selvmordsmission, siger han.
Han nævner blandt andet kosmisk stråling, som er meget farlig på Mars. Derudover ser han både teknologiske og økonomiske problemer i, at der skal sendes raketter op til planeten med jævne mellemrum, som skal have nye forsyninger med til Mars-beboerne.
Historien viser, at det er muligt
Mai Madsen er klar over, at der kan være farlige konsekvenser ved at rejse til Mars, men det ændrer ikke ved, at hun alligevel gerne vil af sted.
– Der er jo mange forhistoriske personer, der har gjort det samme. De tog ud for at se, om jorden var flad, og de tog jo egentlig også af sted på en selvmordsmission, så man kan jo aldrig vide. Vi kan jo ikke se i krystalkuglen og sige, hvad der sker. Jeg er en eventyrer, der godt kunne finde på sådan noget, siger hun.