Medlem af Europa-Parlamentet, Bendt Bendtsen, bakker op om Lene Espersens forslag til et missilforsvar. Forslaget kom efter Lene Espersen, tirsdag skrev en kronik i Berlingske Tidende.
– Jeg tror simpelthen ikke, at Putin agerer, hvis ikke der er nogle, der sætter sig op imod ham. Jeg synes bare, at NATO er nødt til reagere på det her, siger Bendt Bendtsen.
Kandidat til Europa-Parlamentet Kathrine Alexandrowiz (S) mener dog, at en militær oprustning vil være det, Putin vil foretrække:
– Jeg er sikker på, at Putin ville elske at sætte hårdt mod hårdt, og han ville heller ikke have nogen problemer med, at det kom til at koste menneskeliv, siger Kathrine Alexandrowiz.
Rusland prøver at lave ’buffer’-zoner
Rusland prøver at sikre deres grænser, mener Elias Götz, ph.d. studerende og gæstelektor på Aarhus Universitet.
– Jeg mener først og fremmest, at Rusland, ud fra et geopolitisk perspektiv, er interesseret i deres nabolande som Hviderusland, Ukraine, Georgien og Kasakhstan, siger Elias Görz.
Vi som danskere sidder ikke med den store bekymring. De Baltiske lande sidder dog med en hel anden bekymring
Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti
Ved at lave nogle zoner langs den russiske grænse som ikke bliver påvirket af, den vestlige verden kan Rusland have kontrol over den politik, som bliver ført nær deres grænse. Elias Götz påpeger, at hvis først EU og NATO rykker for tæt på de russiske grænser, vil de have svært ved ikke at lade den vestlige politik blomstre i de tidligere sovjetiske lande.
LÆS OGSÅ: Forsker: Rusland ingen militær trussel
Bendt Bendtsen mener ikke, at vi skal bekymrer os hjemme i Danmark. Han frygter dog for de baltiske lande.
– Vi som danskere sidder ikke med den store bekymring. De Baltiske lande sidder dog med en hel anden bekymring. De er sgu da dybt bekymrede. Det han laver i Ukraine kunne han da også finde på at lave i Letland, siger Bendt Bendtsen.
Putin er fuldstændig ligeglad med Vesten
De økonomiske sanktioner som Vesten har pålagt Rusland, er Putin fuldstændig ligeglad med.
– Jeg tror, han gerne vil skrive sig ind i verdenshistorien som en stærk mand. Det er det, det handler om lige nu, siger Bendt Bendtsen.
Europaparlamentskandidat Kathrine Alexandrowiz (S) mener, man skal blive selvforsynende med gas før man opruster militært over for Rusland.
– Vi skal fremtidssikre os, ved blandt andet at gøre os uafhængige af russisk gas, siger Kathrine Alexandrowiz (S) og fortsætter:
– Rusland vil ikke være en mindre trussel, selvom vi opgraderer vores militær.