(Foto: Jacob Nossell)
»Det handler om anerkendelse. Hvorfor skal Trine ikke have de samme rettigheder, som en mand har?« spørger Mille og kigger lidt over på Trine. De to kvinder prøver at få et barn sammen. Det er Mille, som forsøger at blive gravid med lidt lægehjælp og et par reagensglas, men det er medmor Trine, som sagen handler om. Trine vil nemlig ikke have de samme forældrerettigheder over barnet fra fødslen af, som reglerne er i dag. Parret fra Virum undrer sig over de nuværende regler på området.
»Jeg skal jo give barnet lige så meget kærlighed og omsorg, som en far skal. Det er det vigtigste,« siger Trine. Både Mille og Trine ser dem gerne ændret, så de kan få muligheden for at være et ligeværdigt forældrepar fra starten af, hvis drømmebarnet skulle dukke op, når befrugtningen lykkes.
Som reglerne er i dag, skal kvinden, som ikke er den gravide, søge om stedbarnsadoption for at blive forælder, hvis det lesbisk par bruger sæd fra en anonym sæddonor. Denne proces tager typisk seks måneder. Hvis et lesbisk par bruger sæd fra en mand, som de kender, kan kvinden, som ikke er den gravide, først søge om adoption to og et halvt år efter barnets fødsel. Ifølge et notat fra Socialministeriet bliver der cirka født 200 børn årligt, som får to forældre af samme køn.
Kilder: Politiken.dk, Adoptionsnævnet og lgbt.dk
Regeringen har indset besværet
Trine er en af de fremtidige homoseksuelle forældre, som ikke har de samme forældrerettigheder, fordi de mangler et biologisk bånd til barnet, når barnet bliver født. Disse medmødre og medfædre skal igennem en stedbarnsadoption, før de kan kalde sig fuldblodsforældre. En proces, som typisk tager et halvt år efter barnets fødsel. Regeringen har dog indset den besværlige proces og vil derfor gerne lave reglerne om.
»Det er den slags bureaukratiske og uværdige skridt, vi nu gør op med. Det vigtigste for et barn, der kommer til verden, er jo at blive elsket og få omsorg,« siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) til Politiken. Det kommende forslag vil netop ligestille begge parter i et lesbisk forhold automatisk som juridiske forældre fra fødslen af.
LGBT jubler – DF er kritiske
I Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner – LGBT – jubler man over regeringens forslag.
»Det er helt fantastisk. Nu bliver Danmark foregangsland igen. Det er simpelthen fabelagtigt. Det er et stort nybrud i familieret, og jeg er sikker på, at andre lande vil kopiere Danmark«, siger Søren Laursen, talsmanden i LGBT for retspolitik til Politiken. Den samme begejstring over forslaget finder man ikke hos Dansk Folkeparti, hvor Martin Henriksen (DF), medlem af Folketingets ligestillingsudvalg, siger til DR, at »man ikke bør opfordre til alternative familieformer i Danmark«.
Hetero-par anerkendes med det samme
Tilbage hos Trine og Mille vækker forslaget selvfølgelig glæde. De sammenligner deres egen situation med heteroseksuelle par, hvor manden ikke kan gøre kvinden gravid.
»Jeg sidestiller det lidt med par, hvor manden ikke kan levere et barn. De skal jo også have hjælp. Og de bliver jo anerkendt som et forældrepar med det samme,« siger Mille og understreger samtidigt, at Trine vil stadig være mor til barnet, også hvis de to kvinder vælger at gå fra hinanden.
»Trine vil altid være barnets mor, også selvom hun ikke har en biologisk tilknytning. Hun har været med i processen og vil være der i barnets første leveår, som jo er meget vigtige,« siger Mille og afviser, at en eventuel ny partner kunne overtage forældrerollen fra Trine.
Adoption er ikke nemmere at forstå
For at forslaget kan vedtages, skal det have opbakning i Folketinget. Enhedslisten vil med deres stemmer sikre, at homoseksuelle og lesbiske par automatisk får samme forældrerettigheder i fremtiden.
»Forslaget er en naturlig videreudvikling på det syn, vi har på homoseksuelle og lesbiske i Danmark,« siger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper. Hun mener ikke, at børn går op i, om det er normalt at have en mor og far i stedet for at have en mor og mor.
»Jeg tror ikke, at børn går op i, om det er særligt naturstridligt, at de har to mødre. De går mere op i, om de bliver elsket,« siger Pernille Skipper.
En hård proces
De to fremtidlige mødre, Mille og Trine, erkender dog, at det måske ville være lettere at forklare en adoption over for det kommende barn.
»På papiret kan vi måske godt se, at det er lettere at sige til vores barn, at du er adopteret af Trine, end at forklare det unaturlige i – at have to mødre fra begyndelsen af. Men det er jo ikke det vigtigste. Det handler meget mere om at vise kærligheden til barnet,« siger Mille. Hun lægger ikke skjul på, at vejen til at blive mor og mor har været hård og lang.
»Selve indgrebet, hvor lægerne skal gå igennem mit kropsvæv og suge æggene ud af mig er meget smertefuld. Det er ikke for sjov, vi gør det her. Nu glæder vi os bare til den dag, at vi bliver forældre,« siger hun.