Denne nye supercomputer skal regne på den data, der beskriver turbulensen, der opstår omkring vindmøllens roterende vinger. Forskerne vil især kigge på vindmølle ”lay-outet” i vindmølleparker. Vindmølle ”lay-outet” er blandt andet, hvordan én vindmølles turbulens påvirker den næste i rækken. Og her vil DTUs forskere kigge på, hvordan de kan reducere stresspåvirkningen fra én vindmølle, i en vindmøllepark, til den næste.Det skal sørge for, at vindmøllerne holder i længere tid, og som sidegevinst, effektivisere strømproduktionen.
Med den nye supercomputer kan DTUs forskere lave nogle beregninger, som ikke tidligere har været mulige.
– Det er nogle beregninger, hvor man kan kigge på et mere detaljeret flow omkring vindmøllerne. Man kan for eksempel kigge på vindmøllernes vinger, eller man kan se på en hel vindmøllepark – hvordan er det aerodynamiske flow i parken, og hvordan påvirker én mølles aerodynamik den næste mølles aerodynamik, siger Thomas Buhl, sektionsleder og seniorforsker ved DTUs Institut for Vindenergi.
Det betyder, at vi kan regne mere detaljeret, og at vi kan lave større beregninger. Det vil sige, at vi kan regne på nogle problemer, som vi ikke har kunnet regne på før.
Thomas Buhl, sektionsleder og seniorforsker ved DTUs Institut for Vindenergi.
Læs også: Solcelle-boom giver minimal klimabonus
Fremtidens vindmøller skal være mere effektive, når det gælder holdbarhed og strømproduktion. Derfor skal DTUs nye supercomputer, med sin store regnekapacitet, hjælpe forskere til at forbedre de aerodynamiske forhold, der belaster vindmøllens vinger. Den nye supercomputer er til stor hjælp for forskerne, når det kommer til de store og avancerede datamængder.
Læs også: Titan-supercomputeren beregner konkurrenterne af vejen
DTU indviede den 18. marts deres nye supercomputer, der vil give forskere større og bedre mulighed for at beregne luftstrømme omkring vindmøllens vinger. Supercomputeren er i sin enkelthed blot 6.400 mindre computerenheder, der er bundet sammen i et meget hurtigt netværk.
– Det betyder, at vi kan regne mere detaljeret, og at vi kan lave større beregninger. Det vil sige, at vi kan regne på nogle problemer, som vi ikke har kunnet regne på før, siger Thomas Buhl.
Interesse hos grøn strømhandler
Hos Natur-Energi, der handler med grøn strøm, er man begejstret over investeringen af en supercomputer fra DTUs side.
– Investeringer i frontforskning er ikke alene klogt. Det er også nødvendigt, hvis vi vil løse de samfundsmæssige udfordringer, som vi står overfor på klima-, energi- og miljøområdet. Supercomputere, der kan håndtere avancerede beregninger med fortsat højere hastighed, er en del af løsningen. Derfor bliver det også spændende at følge resultaterne af DTU Vindenergis investering i ny regnekraft, skriver Jette Miller, vicedirektør hos Natur-Energi, i en email.