Foto: Cevea.dk
Den borgerlige tænketank CEPOS gør det. Centrum-venstre tænketanken Cevea gør det. Og hos den grønne tænketank CONCITO gør de det også. Uddanner unge mennesker til at deltage i den offentlige debat. Og det er en rigtig god ide, forklarer professor i statskundskab fra Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.
– I pluralismens navn er det positivt, at flere stemmer kvalificeres og kommer til orde i den offentlige debat. Uafhængigt af, hvilken farve tænketankene måtte have, vurderer Kasper Møller Hansen.
Tænketankenes uddannelser
Ceveas Meningsdannerskole uddanner i foråret 10 unge til at blive fremtidens ’progressive meningsdannere’. Det er gratis, men der er rift om de få pladser, som kræver motiveret ansøgning og CV.
CEPOS Akademi afholdes over fire weekender henholdsvis forår og efterår. Kurset er gratis og henvender sig til studerende. Der optages 25 personer pr. hold, og her kræves ligeledes motiveret ansøgning og CV.
CONCITO rekrutterer løbende cirka 100 studerende til deres hold af Klimaambassadører. Klimaambassadørerne uddannes i klimaspørgsmål og formidling på weekendkurser.
Tænketank OG uddannelsessted
I centrum-venstre tænketanken Cevea vil man skabe en ny generation af kvalificerede deltagere til den offentlige debat. Derfor er man begyndt at uddanne unge til en fremtid som såkaldte progressive meningsdannere.
Gennem et gratis forløb over tre weekender i foråret håber Cevea, at de kan uddanne fremtidens debattører.
– Hos Cevea vil vi gerne være både en tænketank og et uddannelsessted. Vi håber, at folk bagefter går ud og bliver debattører i offentligheden eller bliver ledere i partier, fagforeninger eller ngo’er, fortæller uddannelseschef i Cevea, Bjørn Hansen.
Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen mener, at det er en klar gevinst for demokratiet, at tænketankene uddanner unge til den offentlige debat.
– Det er jo en styrkelse af den debattradition, som sådan set har været et dansk varemærke igennem mange år. Tidligere var det mest på højskoler det foregik, men det er kun et fremskridt for den offentlige debat, at tænketankene nu begynder at involvere ungdommen, siger han.
Klimaambassadører skal være rollemodeller
Hos den grønne tænketank CONCITO uddanner man løbende cirka 100 unge, som gennem gratis weekendkurser uddannes i klimaspørgsmål og formidling, så de er klar til at være såkaldte Klimaambassadører for andre unge.
– Vi arbejder med en ung til ung-formidlingsform, hvor vi uddanner en tværfaglig gruppe af studerende til at holde oplæg og facilitere workshops og projekter sammen med folkeskole- og gymnasieelever. De unge formidlere fremstår som rollemodeller for de lidt yngre elever, og vi oplever at en ung til ung-tilgang åbner for andre diskussioner og former for dialog end normalt, fortæller projektleder i CONCITO, Synnøve Kjærland.
Hun håber, at tænketankens Klimaambassadører kan inspirere andre unge til at skabe et grønnere samfund.
Den offentlige debat handler jo om holdninger og positioner, så hvis vi får en flok unge mennesker, som er kvalificeret på det punkt, så synes jeg det er positivt.
Thomas Olesen, lektor i Statskundskab
Hos den borgerlige tænketank CEPOS satser man på, at uddannelsesforløb på fire weekender i forår og efterår vil hjælpe til at promovere liberale holdninger i den offentlige debat.
– Vi håber naturligvis at de kan være med til at sprede den viden, som de erhverver sig i løbet af uddannelsen, således at frimarkedstænkningen kommer til at stå stærkere, siger leder af CEPOS Akademi, Niels Westy Munch-Holbek.
Han understreger dog samtidig, at de unge selv skal drage deres konklusioner på baggrund af undervisningen.
Enkeltsager engagerer
At tænketankene ofte fokuserer på en mere snæver dagsorden end ungdomspartierne, for eksempel frimarkedstænkning eller grøn omstilling, er også en klar fordel i forhold til de unge, mener Kasper Møller Hansen.
– For unge er det nemmere at hoppe ind i en tænketank, hvor de vedkender sig et relativt snævert synspunkt, end for eksempel et politisk ungdomsparti, hvor de er nødt til at abonnere på hele pakken af synspunkter, fortæller han.
Lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Thomas Olesen, er også positivt indstillet i forhold til, at tænketankene rækker ud efter de unge. Og han mener langt fra, at det er negativt, at uddannelserne har et ideologisk tilsnit.
– Det er kun fint, at studerende får nogle redskaber og en motivation til at deltage i den offentlig debat. Den offentlige debat handler jo om holdninger og positioner, så hvis vi får en flok unge mennesker, som er kvalificeret på det punkt, så synes jeg det er positivt, vurderer han.