I det østlige Jylland har Horsens Krisecenter for Mænd fået satspuljemidler siden 2010. Støtten har gjort det muligt at ansætte personale og bruge mere tid på at hjælpe brugerne. Men det kan være slut til årsskiftet.
– Vi har satspuljemidler, der rækker til d. 31 december i år, og så aner vi ingenting derefter, siger Grethe Holst, der er daglig leder på Horsens Krisecenter for Mænd, der blev etableret som det første af sin slags i 1987.
I 2013 udgjorde satspuljemidlerne 65 procent af krisecentrets indtægter, og ifølge Grethe Holst er der ikke noget at lægge budget efter til næste år. Det betyder allerede nu, at medarbejderne skal forberede sig på en fyreseddel til sommer.
Kvindekrisecentre er garanteret støtte
De 39 kvindekrisecentre, der findes i Danmark, er modsat mandekrisecentrene økonomisk sikret igennem Serviceloven. Heri står der, at alle kommuner skal tilbyde midlertidig ophold til kvinder, der har været udsat for vold eller trusler.
På Horsens Krisecenter for Mænd håber man, at mandekrisecentre i fremtiden får en lignende placering i loven. Det skyldes, at man i de fire år med sikker støtte fra satspuljen har haft en sjælden stabilitet, som man frygter vil forsvinde.
– Det ser skidt ud, hvis ikke vi kommer på finansloven – det kan jeg lige så godt sige. Der vil jo kun være 15 frivillige tilbage til at drive det, og så bliver der droslet meget ned for aktiviteterne, siger Grethe Holst og tilføjer, at særligt de tvangsgifte unge mænd, som man hjælper i dag, vil blive ramt.
Venstre vil stille spørgsmål til regeringen
I februar fik Grethe Holst foretræde for Social- og Ligestillingsudvalget i Folketinget. Her fortalte hun om situationen på Horsens Krisecenter for Mænd. Efterfølgende har de haft besøg af ligestillingsordførerne Pia Adelsteen (DF) og Fatma Øktem (V), der håber, at man kan finde en løsning på problemet.
– Jeg syntes, det vigtigste er, at krisecentrene eksisterer, og at vi har et fokus på det, og så må vi se, om vi kan finde nogle løsninger, der er bedre en dem, som er i dag, siger Fatma Øktem, der dog ikke partout vil kæmpe for, at mandekrisecentrene også kommer på finansloven.
– Jeg vil gerne stille ministrene nogle spørgsmål om, hvorvidt der er tiltag på vej, og om man har gjort sig nogle tanker om det her. Jeg vil også gerne drøfte i min egen gruppe, hvad der eventuelt kan gøres, siger hun.
I 2004 fremstilede Enhedslisten et lovforslag, der ville sikre mande- og kvindekrisecentre samme stilling i loven, men alle partier på nær Enhedslisten stemte imod.