Synes du nogle gange, din tandlæge står lidt for længe bøjet indover din åbne mund? Med et lidt for skævt smil på læberne? Det er der måske en grund til.
Hvis du har dyrket oralsex inden for den sidste uge, kan det have sat sine spor. Nemlig i din mund.
Din mund afslører dit sexliv
Ifølge Tandlægebladet kan din mund fortælle historier om dit sexliv. Op til en uge efter du har haft oralsex, kan din gane afsløre dig.
Det vil sige, at når du giver en heldig fyr et blowjob, så kan der ske forandringer af slimhinderne.
Og det er altså slimhindeforandringerne, der kan ses i din mund. Enten som f.eks. rødme eller blodudtrækninger i ganen.
Ingen grund til bekymring
Nils-Erik Fiehn, faglig-videnskabelig redaktør på Tandlægebladet, siger dog, at der ikke er nogen grund til at være nervøs.
»Det er ikke noget, man bare lige kan se. Og det er også svært at afgøre, om det lige præcis er oralsex, der er skyld i slimhindeforandringer«, siger Nils-Erik Fiehn.
Der kan nemlig være mange andre årsager til slimhindeforandringer i munden.
»Hvis man skal kunne føre det tilbage til oralsex, kræver det, at man kender til patientens vaner. Man skal altså virkelig tæt på personen«, siger Nils-Erik Fiehn.
Han understreger også, at det selvfølgelig ikke er noget, tandlægerne kigger efter. Men hvem ved..
Læs også