Fotograf: Eloha Habibi
– Ja, vi har fået mere frihed. Men hver gang jeg tager ud, er jeg meget usikker på, om jeg når hjem igen, siger 28-årige Mariam Ahmadi.
Vi møder Mariam Ahmadi, mens hun er på arbejde. Hun arbejder som makeup-artist i Kabul. Den lille børste bliver dubbet i en lilla farve, mens hun koncentreret sætter det sidste touch på kundens øjne.
Da der samlet set har været krig i Afghanistan i over 35 år, er Mariam Ahmadi vokset op med krigen som følgesvend. Hun har oplevet værre tider end nu, fortæller hun:
-Under taliban-regimet havde kvinder slet ingen rettigheder, siger hun.
På trods af, at kvinder nu har mulighed for at arbejde, er alle professioner ikke velanset for en kvinde. Jobbet som makeup-artist er især ikke populært.
– Jeg gør det fordi, jeg er nødt til det. Min familie har brug for pengene, og det er rigtig svært at finde et arbejde. Det eneste, der er lidt acceptabelt for en kvinde i Afghanistan, er at arbejde som lærer. Men vi kan jo ikke alle sammen være lærere, konstaterer hun.
Ifølge tal fra ’National centre for policy Research’ er omkring 35 procent af afghanerne arbejdsløse.
I de ganske små lommer, for eksempel i Helmandsprovinsen, hvor vi har været, der har de fået det bedre
Bjørn Møller, forsker i konfliktområder, Aarhus Universitet
Mariam Ahmadi er én ud af cirka 14 millioner kvinder i Afghanistan, der nu afventer sin skæbne, efter de udenlandske soldater som planlagt skal forlade landet efter mere end 10 års krig.
De sidste danske tropper forlod landet i sommeren 2014. På nuværende tidspunkt er der fra Danmark kun det, der betegnes som ’Hærens styrke i Kabul’ tilbage. En gruppe på 60 personer, der er fra hærens regimenter og centre. Det forventes, at en stor del af de udenlandske kampsoldater forlader landet inden slutningen af 2014. Flere peger på, at det kan have en konsekvens for de fremskridt, som nogle afghanske kvinder har oplevet.
Fakta: Krigen i Afghanistan
- Krigen i Afghanistan har kostet 1,5 milliarder kroner om året for Danmark.
- ISAF står for ‘International Security Assistance Force’ og er ledet af NATO. Ca. 50 lande deltager i ISAF.
- 10.000 danske soldater har været usendt i Afghanistan fra 2002 til 2014.
- I alt 42 danske soldater er døde i Afghanistan. 140 soldater er såret under kamp.
- Det præcise tal for antal døde civile afghanere er ikke opgjort. En FN-rapport viser dog, at antallet optalt gennem seks måneder fra juni-januar i 2014 var på omkring 1600 døde civile.
Kilde: Udenrigsministeret og FN-rapport (FN-midyear repport 2014 – Protection of civilians in armed conflict)
Fremgang i storbyerne
Under Taliban-regimet havde Mariam Ahmadi og andre kvinder ikke mulighed for at arbejde eller uddanne sig. For at forlade hjemmets fire vægge var det nødvendigt for dem at have en mandelig ledsager med. I forhold til de dage er der sket en forandring, mener Mariam Ahmadi.
– Jeg kan arbejde nu. Pigerne må gå i skole. Men det er stadig ikke alle, der er så heldige. Min oplevelse er, at det primært er i storbyerne, der har været fremgang, siger hun.
Læs også: Web-tv: “Jeg så bomber og farlige tasker”
Dette kan bekræftes af Bjørn Møller, som har forsket i konfliktområder og er professor ved Aarhus Universitet.
-I de ganske små lommer, for eksempel i Helmandsprovinsen, hvor vi har været, de har fået det bedre. Alle andre steder har det været nøjagtig den samme situation, som de hele tiden har haft, forklarer Bjørn Møller.
Tal viser dog, at børnene har fået flere muligheder. 700.000 drenge ud af 15 millioner afghanske børn gik i skole under Taliban-regimet. I dag går syv millioner børn i skole, hvoraf en 1/3 af disse er piger.
Skrøbelig fremskridt
Ifølge Nagieb Khaja, der har arbejdet som journalist i Afghanistan gennem de seneste år, har der været fremskridt for en stor del af de afghanske kvinder, men det er ikke til at sige, om den fremskridt vil vare ved.
Jeg kan arbejde nu. Pigerne må gå i skole. Men det er stadig ikke alle, der er så heldige. Min oplevelse er, at det primært er i storbyerne, der har været fremgang
Mariam Ahmadi, afghans make-up-artist
– En del af det fremskridt bygger på pres fra vestlige lande. Nogle af de mennesker, som sidder i spidsen for landet, altså regeringen og præsidentkandidaterne, de vil jo gerne konsolidere deres magt, og de bliver presset af konservative magter til at lempe de fremskridt, der har været for kvinder. Så de næste to-tre år vil vise, om de kan holde de fremskridt, der har været, eller om tingene bliver rullet tilbage, forklarer han.
Valget i Afghanistan, der stod mellem præsidentkandidaterne Ashraf Ghani og Abdullah Abdullah, er netop afsluttet. Ashraf Ghani er blevet Afghanistans nye præsident.
Faktaboks: Kvinderne i Afghanistan
- 83 % af de afghanske kvinder mener, at deres situation er bedre nu, end det var under taliban-styret.
- Et kvotesystem sikrer, at 68 ud af 249 sæder i det afghanske parlament er ‘reserveret’ til kvinderne.
- Afghanistan har stadig den højeste dødelighed i forbindelse med fødsler. 1 ud af 11 afghanske kvinder dør i forbindelse med fødslen. I Danmark er tallet på 1 ud af 10.9000 danske kvinder.
- Den gennemsnitlige levealder for en afghansk kvinde er på 44 år.
Kilde: Udenrigsministeriet
Professor Bjørn Møller er overbevist om, at sikkerheden og de positive fremskridt blot har været midlertidige.
– Det er en kort periode, der er tale om. De kommer til at få det nøjagtigt, som de havde det, inden vi kom, vurderer han.
Efter, at de fleste af de udenlandske tropper forlader landet, er det meningen, at de afghanske styrker selv skal stå for det fulde ansvar af landets sikkerhed. En opgave som de ifølge Bjørn Møller ikke er klar til.
– Det ved jeg, at de ikke er. De er ekstremt korrupte og fuldstændig ud af stand til det. Det ved enhver. De har ikke disciplin, og man kan ikke kende forskel på dem og banditterne, det vil så være talibanerne eller andre, forklarer Bjørn Møller, som er forsker på Aarhus Universitet og især har forsket om konfliktområder.
Usikker skæbne
Netop problematikken med at genkende fjenden er noget, som Mariam Ahmadi tidligere har erfaret.
– De udenlandske sikkerhedsstyrkerne der er her giver sikkerhed, men mange uskyldige er også blevet dræbt. Jeg kender en, der blev dræbt, fordi soldaterne troede, at han var talibaner, det gør mig bange, fortæller hun, mens hun retter på sit grønne tørklæde, der rammer hendes ansigt ind, og giver et smugkig til det mørkehår.
Ifølge Journalist og forfatter Nagieb Khaja er niveaet af de afghanske sikkerhedsstyrker meget afhængige af, hvor i landet man befinder sig. Nogle steder har de et godt ry, mens de andre steder er upopulære.
I Afghanistan er der mange forskellige etniske grupper, hvor de to største består af pashtuner og tadjiker. Ifølge Nagieb Khaja kommer det an på soldaternes etnicitet.
Jeg synes, at tilstanden bliver værre for hver dag, der går
Mariam Ahamdi, make-up artist i Afghanistan, Kabul
– Nogle steder er der nogle enheder, hvor der ikke er nogen tadjiker, uzbeker eller hazaraer. Der er det lidt sværere for dem at få et godt forhold til befolkningen, siger Nagieb Khaja.
Skæbnen er derfor usikker for afghanerne, og hvad der kommer til at ske efter 10 års krig, er noget som bekymrer Mariam Ahmadi.
– Jeg synes, at tilstanden bliver værre for hver dag, der går. Når der allerede nu er så stor usikkerhed i landet, kan jeg ikke forestille mig, hvad der sker, når de efterlader det i den her tilstand. Vi vil bare gerne have fred, afslutter Mariam Ahmadi.
Mariam Ahmadi pakker sine ting sammen i sin mørkebrune, slidte lædertaske, der er pyntet med farverige broderier. Hun har fri nu. Men om hun skal på arbejde i morgen, eller hvad der møder hende i Kabuls ødelagte og trafikkerede gader, kan hun ikke være sikker på.