Voxpop: Vil du købe Barbie til en dreng?

Del

Børn har forskellige interesser, og det afspejler sig i legetøjet. Sådan lyder meldingen fra de legetøjshandlende

Af Agnete Solvej Christiansen og Maria Albøg Jespersen

Der er forskel på legetøjet, hvad enten det er Britta eller Benjamin, der skal købes gave til. Debatten kommer i kølvandet på en stærkt kritiseret legetøjsopsætning i Bilka, hvor legetøjet blev skarpt opdelt børnenes køn imellem. En opsætning, der har vækket så meget harme, at Bilka senere har trukket legetøjsudstillingen tilbage.

Læs også: Bilka fjerner udskældt legetøjsudstilling

Og den traditionelle opstilling af henholdsvis drenge- og pigehylder har man i legetøjskæden Fætter BR også forsøgt at gøre op med. Alligevel er der suveræn enighed blandt de handlende i legetøjsbutikken. Der ér forskel på legetøjet. For eksempel har de handlende svært ved at karakterisere Barbie-dukker som drengelegetøj.

 

Læs mere

Andre nyheder