Talent: »Jeg har fået en fantastisk fodboldmæssig uddannelse«

Daniel Jespersen er et talent med ambitioner. Foto: Jeppe Hee Rømer
Daniel Jespersen er et talent med ambitioner.
Foto: Jeppe Hee Rømer

– Jeg har rykket mig meget, og fået en fantastisk fodboldmæssig uddannelse. Der er et rigtig dygtigt team omkring os spillere, som har gjort mig bedre i alle aspekter af spillet. Sådan fortæller, Daniel Jespersen har fulgt forløbet i School of Excellence siden projektets opstart i 2009. Til sommer er han færdig, og han beskriver sit forløb på School of Excellence, som en stor udvikling. Både på det faglige og det sportslige plan. Skiftet fra skolen i Albertslund til privatskolen på Frederiksberg har hævet hans faglige niveau, og sportsligt har han også rykket sig eftertrykkeligt:

School of Excellence

  • School of Excellence er FC Københavns akademi, og har ansvaret for driften af de bedste U14 – U19 hold. De første talenter på ordningen startede i sommeren 2009 og er efter planen færdige til sommer.
  • Op til 12 af spillerne på akademiet er tilknyttet en klasse på Johannesskolen, som arbejder tæt sammen med trænerne på holdet.

 

Min ambition er klart, at jeg skal op og skrive en superligakontrakt med FC København.
Daniel Jespersen, Målmand hos FC København U19

Langtidsskade

Den unge målmand er kommet langt i sin udvikling, men det har ikke været uden bump på vejen. Han var ude med en meniskskade i halvandet år og måtte se på fra sidelinjen, mens de andre drenge spillede fodbold. Han beskriver den gode kontakt og støtte fra klubben som en stor årsag til, at han kunne holde hovedet oppe:

– Jeg fik helt vildt meget hjælp. Jeg blev hjulpet igennem det med en masse direkte kontakt med trænere og ledere, hvor jeg ved både genoptræninger og operationer er blevet guidet.

Der er et rigtig dygtigt team omkring os spillere, som har gjort mig bedre i alle aspekter af spillet.
Daniel Jespersen, Målmand hos FC København U19

Stærk personlighed

Både før, under og efter skadesforløbet har Daniel Jespersen kløet på, og det er også hans stærke psyke, der bliver fremhævet af School of Excellences U19-træner Morten Grahn:

– Daniel har en fantastisk personlighed. Han er kommet igennem noget af det sværeste som ungdomsspiller. At være skadet i lang tid. Han er en super ambitiøs knægt og har, efter han er vendt tilbage fra skaden, udviklet sig rigtig meget.

Om talentet kan få klemt sine store ambitioner gennem det lille nåleøje, der ligger på vejen til at blive professionel fodboldspiller, må tiden vise. Men en ting er sikkert. Han vil gøre forsøget.

I 2009 startede FC København projektet School of Excellence op. Til sommer er de første talenter klar, og ambitionerne hos målmand Daniel Jespersen fejler intet. Han vil have en Superligakontrakt:

– Min ambition er klart, at jeg skal op og skrive en superligakontrakt med FC København. Jeg har spillet her siden U14, og det er det her, jeg vil. Selvom målmandspositionen på førsteholdet er stærkt besat, tror jeg på det. Jeg tror på mig selv.