Pædagogstuderende: Betting holder mig kørende

11072361_10206484186890046_531724219_n

Fifa. Oddset. Og Betting. Der er mange kreative måder at tjene penge på ved siden af studiet. Én af dem, som kan leve af at forudsige resultaterne af sportsbegivenheder, er pædagogstuderende fra Aalborg, Esben Nedergaard Frederiksen:

– Jeg har ikke haft noget studiejob i hele mit studieforløb. Jeg har brugt betting til at holde mig kørende, fortæller Esben Nedergaard Frederiksen.

Esben Nedergaard Frederiksen er 24 år, bor i Aalborg og er ved at færdiggøre pædagoguddannelsen. Hans forudsigelser af sportsbegivenheder har været en så stor indtægtskilde, at han ikke har behøvet noget studiejob. Han kan sagtens vinde mellem 2000-3000 tusind kroner om måneden.

 – Jeg har oddset, siden jeg var 12 år. I starten var det bare for sjov og ikke noget der gav profit, men de seneste par år, er det gået rigtig godt.

Kræver kolossal mængde tid

 Man kan på mange måder sammenligne Esben Nedergaard Frederiksens betting med et studiejob. En stor del af hans fritid bruger han på at optimere sine bets og holde sig opdateret.

 – Jeg bruger en stor del af min hverdag på det. Jeg bruger imellem en halv til en hel time om dagen på at gennemgå statistikker. Derudover går jeg konstant med min telefon i hånden for at tjekke resultater.

 Jeg oddser på dansk og engelsk fodbold, men kunne aldrig finde på at oddse på koreansk 2. division.
Esben Nedergaard Frederiksen

Rådgiver andre

Esben Nedergaard Frederiksen har været meget aktiv på Facebook. Her har han i forskellige grupper inspireret andre gamblere i deres forsøg på at vinde penge. Det har været så stor en succes, at han er blevet headhunted.

 – Jeg blev kontaktet af ham, der driver Oddsforum.dk, et af Danmarks største oddsfora. Det gjorde jeg, fordi han havde fulgt med i, hvad jeg havde lagt op.

Ud over jobbet på www.oddsforum.dk, rådgiver Esben Nedergaard Frederiksen også på tipsbladet.dk om betting på ishockey.

Vundet 9500 kroner på en 50’er

Det er ikke tilfældigt, hvad Esben Nedergaard Frederiksen spiller på. Udover at gennemgå statistikker for kampene, har han også andre metoder til at opnå gevinst.

– Jeg spiller aldrig på noget, som jeg ikke ved noget om. Jeg oddser på dansk og engelsk fodbold, men kunne aldrig finde på at oddse på koreansk 2. division.

Det største beløb Esben Nedergaard Frederiksen har vundet er 9500 kroner på en 50’er.

Læs også: Unge skal Spille sig fra Ludomani