Foto: www.arriva.dk
Der vendes hoveder, når Mo Haslund Larsen kommer kørende som chauffør på buslinje 3A i København. En ung kvinde med langt, lyst hår, blå øjne og kun 160 cm høj, der sidder bag rettet, er nemlig et så ualmindeligt syn, at Mo Haslund Larsen vækker opmærksomheden hos passagerne.
– Selvom jeg har været buschauffør i godt og vel to år, så er det stadig sjovt at se folks reaktion, når de ser mig komme kørende. Folk reagerer meget forskelligt, og de forventer i hvert fald ikke at se mig bag rettet. Jeg oplever rigtig tit, at folk stirrer på mig og snakker om det, fordi de tror, at jeg ikke kan høre det. Men det er vel bare en umiddelbar reaktion, fordi at det er et særligt syn, fortæller Mo Haslund Larsen og tilføjer, at det også er grunden til, at hun godt kan lide at køre bus:
– Det er hyggeligt at kunne overraske folk på den måde, siger hun.
Mo Haslund Larsen er en af de meget få unge, der har valgt et så ukonventionelt fritidsjob som at køre bus i stedet for at arbejde i fx en tøjbutik eller på en kaffebar.
Den yngste på holdet
Mo Haslund Larsen startede med at køre rutebus i år 2013. Siden har hun, ved siden af sit medicinstudie, kørt bus i sin fritid, men kører i dag kun som afløser i weekenderne.
– Jeg tror, at jeg så det at køre bus som en mulighed ved siden af studiet på grund af min far, som gennem min opvækst har fortalt mange og sjove historier om at køre bus, fortæller Mo Haslund Larsen.
Som den yngste og eneste pige på et hold med 35-40 årige mænd, tog Mo Haslund Larsen buskørekortet gennem en arbejdsmarkedsuddannelse, også kaldet et AMU-kursus, der varer minimum seks uger.
Ifølge Vibe Kittelman, vicedirektør på UCplus – et uddannelsescenter for kollektiv trafik – er det næsten alle buschauffører, der kommer igennem via et AMU-kursus.
– Omkring 99% bliver buschauffør gennem et AMU-kursus på seks uger. Den sidste og meget lille del, der er tilbage, bliver buschauffør gennem en erhvervsuddannelse, som tager et halvandet år, forklarer Vibe Kittelmann.
Mo Haslund Larsen besluttede sig for at tage skridtet og blive buschauffør, fordi hendes far havde fået øje på en annonce fra AMU.
– Da min far selv har haft så gode oplevelser med at køre bus, så opfordrede han mig til at springe ud i det. Og tilbød i samme omgang at betale for kørekortet, hvilket jeg takkede pænt ja tak til, fortæller den unge buschauffør.
Læs også: Københavns travleste bus bliver renere og hurtigere
Kompliceret for unge at blive buschauffør
At Mo Haslund Larsen var det eneste unge menneske omkring 20 års-alderen, der deltog i AMU kursuset for godt to år siden, er procentuelt ikke så mærkeligt. Overordnet set er der nærmest ingen unge, der vælger at blive buschauffør. Og de unge, der bliver det via AMU, er enten selvforsørgende eller medlem af en A-kasse.
– Erhvervsuddannelsen tager 1,5 år- Uddannelsen starter med et 20 ugers langt grundforløb i Transport og Logistik- Efterfølgende er der et hovedforløb, der veksler mellem praktik og skoleforløb- På Sjælland udbyder Selandia og EUC Sjælland erhvervsuddannelser til buschauffør
– Sammen optager uddannelsesstederne 200 elever på grundforløbet, hvoraf kun 2-4 elver vælger at gå videre som buschauffør
– De unge er i princippet forment adgang til AMU. Hvis du er ung og kommer ned på jobcentret for at bede om kontanthjælp, bliver du bedt om at gå i ordinær uddannelse. Hvis man er ledig, er AMU betalt af jobcentret, men de vil helst ikke betale for unge. De bliver pålagt at gå i gang med en erhvervsuddannelse med SU, forklarer Vibe Kittelmann.
Det er blandt andet derfor, at Vibe Kittelmann sammen med UCplus sidste år oprettede en specieldesignet erhvervsuddannelse til unge over 21 år med 40 praktikpladser til rådighed. Det var et forsøg på at motivere de unge til at erhvervsuddanne sig til buschauffør for at imødekomme manglen på buschauffører.
– Det er et krav, at man skal være 21 år for at køre bus. Og de fleste unge omkring 20-års-alderen, hvis ikke før, går jo i gang med en uddannelse, hvis ikke det er fordi, der er noget i deres liv, der ikke fungerer. Derfor var mange af de unge, der startede hos os, på kontanthjælp eller blevet omskolet, fordi de ikke kunne få en elevplads som bager eller mekaniker, fortæller Vibe Kittelmann og tilføjer, at kun 18-19 unge ud af 30 elever kom igennem forløbet, da hovedparten ikke blev godkendt af politiet:
– Man skal have et godt helbred og en ren straffeattest, hvilket ikke altid er tilfældet med unge over 21 år, som er på kontanthjælp, forklarer Vibe Kittelmann.
Læs også: Lokalt busselskab tjener penge på Madonna
En vigtig funktion i samfundet
Mo Haslund Larsen, der ved siden af jobbet som buschauffør læser medicin på fuldtid, mener, at der bør ændres på buschaufførens status i samfundet:
– Jeg tror ikke, at unge ser det at være buschauffør som et særligt attraktivt job, man stræber efter. Men det er vigtigt at huske på, at buschauffører har en vigtig funktion i samfundet. Det er en service og et job med mennesker, siger Mo Haslund Larsen og fortsætter:
– Jeg tror heller ikke, at unge ser jobbet som buschauffør være en mulighed, fordi man ikke ser andre unge, der er det – det er en ond cirkel. Jeg havde heller ikke tænkt på det, hvis ikke min far havde nævnt det for mig. Flere af mine venner stiller ofte spørgsmålstegn ved, hvordan og hvorledes man bliver buschauffør, fortæller hun.