Nyt populært fag hjælper udsatte skolebørn

Når børnene på Blågård Skole i København sætter sig bag skærmen og spiller League of Legends, så styrker det deres sociale kompetencer. Derfor er faget nu blevet en vigtig del af de valgfagstilbud, som skolen kan tilbyde, og læreren Martin Vest forklarer, hvorfor han startede faget.

– Målet for faget var, at gennem noget som børnene syntes var interessant, skulle de forbedre deres kommunikationsevner. De skulle opdage, at hvis man snakker pænt til hinanden og giver tydelige instrukser, så kan man forbedre sit samarbejde betydeligt.

Når man arbejder inden for uddannelsessystemet, så vil man ofte mene, at man skal styre den her type processer. Det som er min påstand er, at når det her virker, så er det fordi, det er noget, som børn og unge har i deres fritid
– Carsten Jessen, lektor i Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM) ved Aarhus Universitet

Læs også: Forsker: Nyt computerspil skal lære børn konflikthåndtering

Det sociale er vigtigt for kommunikationen

For Martin Vest har computerspil altid været noget socialt og noget, der kunne hjælpe, hvis man havde lidt svært ved at komme i kontakt med andre unge. Lars Konzack, lektor i Informationsvidenskab og Kulturformidling ved Københavns Universitet i Aalborg, har studeret, hvordan computerspil kan bruges som værktøj i undervisning, og han kan godt se, hvordan det kan hjælpe socialt udfordrede børn.

– For specielt introverte børn kan det være meget grænseoverskridende at være sammen med mange mennesker på en gang. Derfor kan de i første omgang gå ind i det her computerspil uden at blive konfronteret med så mange mennesker samtidig. Det vil sige, at det i første omgang kan føles trygt, at man er i det miljø, og samtidig bliver man nødt til at kommunikere med dem, man er på hold med, siger Lars Konzack.

Og netop kommunikationen i computerspil er noget, børn kan relatere til, mener Carsten Jessen, lektor i Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM) ved Aarhus Universitet.

– Når de bruger computerspil, ligger der noget, ligesom der gør i alle deres måder at være sammen på, et fælleskab, som handler om at være sammen og lege, og deri ligger der også et læringsfælleskab. Det er stedet, hvor de udvikler det at kunne være sammen, altså deres sociale kompetencer, siger Carsten Jessen.

Jeg synes, det er spændende, at vi snakker sammen og lærer at kommunikere på en anden måde, end vi gør i de andre fag
– Martin Ali Abid-Awne, elev på Blågard Skolen

For Martin Vest har det sociale og den opbakning, eleverne har vist, været noget, der betød meget, efter han startede faget.

– Jeg har set børnene blive sociale og lære hinanden at kommunikere. De lærer hinanden at sige, hvis de har brug for hjælp i spillet, og de lærer, at det ikke hjælper, hvis de taler grimt til hinanden. Derfor oplever jeg også en stor tilslutning fra de drenge, som ikke har det socialt godt, fordi herinde kan de tale med ligesindede. Jeg har flere elever, som ikke har haft det godt socialt, men som har fundet hinanden herinde.

Og det, at børnene støtter så meget op omkring faget, gør det også lettere for Martin Vest at få sit budskab igennem og blive hørt i en klasse fuld af teenagere.

– Vi har alle sammen prøvet at sidde i en matematiktime og være sådan lidt ugidelige, men det her går de op i med liv og sjæl. Så når jeg så siger til dem: “Hvis du taler pænere og tydeligere, så stiger din chance for at vinde”, så siger de: “Ok, det kunne jeg måske lære noget af”. Når jeg underviser dem i noget, de rigtig gerne vil blive bedre til, så lytter de også meget mere efter det, jeg siger, fortæller Martin Vest.

Læs også: Flere onlinespil får børn og unge udenfor

Computerspil i sig selv er ikke nødvendigvis løsningen

Når man bruger computerspil i undervisningen, så mener Lars Konzack, at det er vigtigt, at rammerne er faste, og at læreren styrer processen.

– Det er ikke nok bare at sætte børnene til at spille spillet og tro, at det hele kommer af sig selv. Der skal ligge en lærerplan og nogle bevidste strategier omkring det. Derfor skal man passe på, at der ikke er en naivitet omkring, at computeren i sig selv gør arbejdet, men at den fungerer som et hjælperedskab til at sætte gang i processen. Det skal understøttes med konstruktiv dialog før, under og efter, siger Lars Konzack.

Men det er Carsten Jessen, ikke helt enig i. Han mener, at børnene har bedre vilkår for at udvikle deres sociale kompetencer, hvis de ikke bliver styret gennem hele processen.

– Når man arbejder inden for uddannelsessystemet, så vil man ofte mene, at man skal styre den her type processer. Min påstand er, at når det her virker, så er det fordi, det er noget, som børn og unge har i deres fritid. Hvis man sætter almindelige børn og unge ned foran et computerspil, så kommer det sociale sammenspil automatisk. De bruger hinanden, de udveksler idéer og deler ting. Det er dét, man kan tappe ind i, når man sætter de socialt udfordrede i samme situation, siger Carsten Jessen, men han mener dog stadig, at der skal være en plan og en idé.

Læs også: Digitale atleter trumfer Tour De France

– Man skal selvfølgelig have en idé om, hvordan det skal gøres. Men min erfaring siger, at mange af dem, som har det socialt svært ude i virkeligheden, de fungerer godt online, fordi det, man får foræret med et spil, er en ramme, hvor reglerne er fastlagt på forhånd, tilføjer Carsten Jessen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det har været en udfordring at nå frem til det, som faget er i dag

Faget har ikke været problemfrit at starte op. Der har været forskellige udfordringer som dårlige computere, for lidt plads og elever, som ikke tog det seriøst. Måden hvorpå, spillet skulle bruges som redskab, har også været en længere process. Men Martin Vest er nået frem til en måde, hvor han kan se, at børnene er glade og lærer at kommunikere.

Læs også: Behøver e-sporten overhovedet at være en sport

– Vi plejer at starte med et teoretisk fokus på, hvad der skal forgå i spillet, men vi når ikke altid at have efterkritik, da et spil varer alt mellem 25 minutter og en time. Jeg blander mig ikke så meget i den generelle kommunikation, men jeg går ret meget ind og styrer sproget, hvis de ikke taler ordentligt til hinanden. Jeg havde på et tidspunkt en gul/rød kort ordning, hvor de skulle sidde over i 5 minutter, hvis de fik rødt kort, og det betyder ret meget for spillet. Men jeg kan godt en gang i mellem minde dem om, at de skal huske at kommunikere, og det tager de til sig, siger Martin Vest.

Eleverne er de store vindere

Martin Ali Abid-Awne er 16 år og en af de unge, der brænder for faget. Han spiller også derhjemme og har været glad for Martin Vests måde at gøre tingene på.

– Det er fedt, at Martin kommer ind og hjælper os, fordi han er lærer på en anden måde end i de andre fag. Han er en spiller ligesom os. Vi er vant til skrappe lærere, som siger, vi skal gøre alt muligt, men her kan vi faktisk se, at de ting, han siger, hjælper vores spil, siger Martin Ali Abid-Awne og tilføjer:

– Jeg synes, det er spændende, at vi snakker sammen og lærer at kommunikere på en anden måde, end vi gør i de andre fag. Vi lærer at være strategiske sammen, der er en god holdånd, og vi samles og er sociale på en anden måde end i klassen. Jeg kan godt lide at lære folk op, når der kommer nye. Det er fedt at se andre, som brænder for det her spil, og det gør også, at vi får nye venner gennem det her fag, afslutter han.

Læs også: Computerspilsnørder doper sig

  computerspil, forskning, skole, unge